Det burde valget handle om

Dorit Otzen, projektleder i Reden International og KFUK’s sociale arbejde

Hvad burde være valgets tema?

”Velfærden. Det er så vigtigt, at vi får gang i væksten, og at der bliver ændret på den fattigdom, vi har set i Danmark de senere år. Ungdomsarbejdsløsheden er alt for høj, og der er alt for mange mennesker, som lever på et minimum. Det skaber økonomisk, kulturel og social fattigdom. Vi skal have skabt nogle job i stedet for at sende mennesker på overførselsindkomst. Derfor går jeg meget ind for, at vi får repareret alle de skoler og institutioner, som trænger til det. Ellers får vi en ungdomsgeneration, hvor mange bliver tabt. Det så vi for 20 år siden, og det har vi ikke råd til.

Og så er udlændingereglerne blevet for rigide. Vi burde være et samfund, der er kendetegnet ved, at vi tager hånd om udsatte mennesker.”

LÆS OGSÅ: Opbrudstider i dansk politik

Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Danmarks Arbejdsgiverforening

Hvad burde være valgets tema?

”De langsigtede strukturelle problemer for Danmark. Europa befinder sig i en dyb økonomisk gældskrise, Danmark er en del af Europa, og det karakteristiske for hele Europa er, at europæiske politikere gennem årene har lovet befolkningerne meget mere for fremtiden, end man er i stand til at indfri. Det kræver langsigtede strukturelle løsninger som dem, vi så i den seneste aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale lige før sommerferien, men som altså ikke er ført ud i livet endnu. Det er den type aftaler, der sikrer, at vi får et større råderum til aktivitet i den private sektor, som kan skabe anledning til vækst i vores samfund igen. Og det er forudsætningen for, at vi er i stand til at fastholde vores velstandsniveau. Man bliver nødt til at turde lave de store, langsigtede omlægninger.”

Svend Brinkmann, ph.d., cand.psych. og professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Hvad burde være valgets tema?

”Frihed, lighed og broderskab versus kontrol, ulighed og konkurrence. Spørgsmålet er, om vi ønsker at udbygge konkurrencestaten, hvor vi bliver set som forbrugere og gjort eneansvarlige for vores liv, eller om vi ønsker et samfund med mere solidaritet og tillid. Ikke al politik kan eller bør reduceres til økonomisk politik. Lige nu er der konsensus om målet vækst, og man diskuterer blot den røde og den blå vej dertil, men man må også diskutere målet i sig selv. Alle politiske spørgsmål måles ud fra, om vi har råd – men det er dræbende for enhver idéudvikling og betyder, at frygt kommer til at drive udviklingen af politik. Og frygt får mennesker til at gøre ting, der afskærer dem fra det væsentlige, får dem til at handle defensivt og fratager dem modet.”

Johannes Nørregaard Frandsen, cand.phil., leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet

Hvad burde være valgets tema?

”Uddannelse og videnssamfundet. Lige nu begynder ungdomsgenerationerne for alvor at vælge uddannelserne til, og under de nuværende økonomiske omstændigheder har staten svært ved at følge med. Vi ser forringelser både i folkeskolen, på gymnasier og på universiteterne. Det bliver der godt nok også snakket meget om, men det kan der ikke snakkes nok om, for det er der, vores fremtid ligger.

Det er faktisk alvor, at vi er på vej ind i et videnssamfund, der kommer til at dele os. Det har altid været godt med en god uddannelse, men fremover bliver det en katastrofe ikke at have en. Regeringen siger godt nok, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men det skal jo også følges op og gøres ordentligt. Hvis vi ikke ligger foran på det felt, så mister vi i konkurrencen med andre vores levebrød i Danmark.”

dalsgaard@k.dk

soendergaard@k.dk