Informations-samfundet på vrangen

Eksempelvis kan en københavners overvejelser over, om han skal vente på bybussen eller give sig til gå på arbejde, meget fint belyse nogle af de mekanismer, der gør sig gældende, når man i Danmark skal beslutte, om man skal trække sine soldater ud af Afghanistan. Jo længere tid københavneren har brugt på at vente på en bus, jo mindre attraktivt bliver det at opgive denne venten og begynde at gå, for det vil jo være det samme som at kassere den allerede brugte ventetid som spildtid. Efter samme princip kan enhver dræbt dansk soldat i Afghanistan komme til at fungere som et argument for at blive i Afghanistan (med muligheden for endnu flere dræbte), for trækker man sig tilbage uden at have fuldendt missionen, vil det jo være at indrømme, at de dræbte døde forgæves.

Der er et grundlæggende legende element i denne form for teori, og alvorlige moralister vil her sagtens kunne finde noget at blive forarget over. Den, der er i stand til at lægge sine moralistiske tilbøjeligheder til side et kort øjeblik, vil dog have stor fornøjelse af den friske og respektløse tilgang til beslutningsprocesser, som bogen leverer.

I en bog, der i høj grad handler om, hvordan man kan komme til at tage fejl, er det værd at hæfte sig ved én af bogens egne utilsigtede fejl. Det ville ikke have krævet mere end et enkelt opslag i internetleksikonet Wikipedia at få afklaret, at diskussionen mellem Galilei og inkvisitionen ikke, som Hansen og Hendricks hævder, hører til i 1700-tallet. Galilei døde trods alt allerede i 1642. Hvorfor har en sådan fejl sneget sig ind i en bog forfattet af to særdeles kløgtige hoveder? Naturligvis fordi de troede, at de vidste, at episoden hørte 1700-tallet til. Netop her kunne det være værd at lytte til Jean-Jacques Rousseau – og han hører faktisk til i 1700-tallet – der sagde, at vildfarelsen aldrig udspringer af uvidenhed men derimod af det, man tror at vide.

Denne lille fejl – der i sig selv er helt ligegyldig for bogens projekt – er til gengæld en god illustration af et aspekt ved informationsbegrebet, som bogen overser. Den frie adgang til alverdens informationer, er intet værd for den, der ikke ved, hvornår han skal søge, og hvad han skal søge efter.

I den form for filosofi Hansen og Hendricks bedriver, er viden en helt yderlig ting – et redskab, man betjener sig af. Derfor kigger man i bogen forgæves efter enhver overvejelse om sammenhængen mellem viden og dannelse, pædagogik, moral og historie. Bogens teoretiske ramme sætter således en grænse for kritikken, men dette reducerer egentlig ikke bogens værdi. Bogens fortjeneste er først og fremmest, at den giver et befriende, fordomsfrit og kritisk blik på, hvordan vi tager beslutninger i informationssamfundet.

kultur@k.dk

Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks: Oplysningens blinde vinkler. En åndselitær kritik af informationssamfundet. 298 sider. 250 kroner. Samfundslitteratur.