Der bor 80 mil. mennesker i Etiopien og Etiopien er et af verdens fattigste lande. Etiopien består af 11 regioner som opdelt i forhold til etnicitet. 11 regioner som hele tiden kæmper for at øge deres selvstændighed. Ja Ehtiopien har en stærk leder, som har muskler, men Meles er ikke ene-herskende som de tidligere Etiopiske ledere. Han slår ned på modstandere - og der er mange politiske fanger. Han laver mange fejl - f.eks. at gå ind i Solmlia - men det vil være forkert at kalde ham en despotisk leder. Han bliver kritiseret både udefra og indefra. Den politiske ledelse er i dialog med hinanden og der er en livlig debat mellem Etiopiere om deres ledelse, indflettet i den debat er der masser af kritik, og du mærker ikke den frygt som despotiske ledere normalt omgiver sig med. Han bor i de historiske bygninger som helt fra kejsertiden har huset landets leder - lige ved siden af parlamentet.
Etiopien har indtil finanskrisen formået at have en økonomisk vækst på 7.7% p.a.over en periode på 10 år.http://www.ruralpovertyportal.org/web/guest/country/home/tags/ethiopia Etiopien investerer i landbrugsudvikling - dette har højeste prioritet.
Der er 3,2 mio mennesker som lever i det område i Etiopien hvor der er hungersnød, dertil kommer at der dagligt kommer 2000 mennesker fra Somalia til flygtningelejrene i det sydlige Etiopien - de bliver brødfødt af det internationale men de får husly.
Artiklen fejler ved ikke at fortælle hvori tyraniet består? Ethiopien forsøger at omfordele folk så de kan flytte til andre egne hvor der kan dyrkes landbrug. Landet har ikke andre resourcer end landbrug, og 80% af befolkningen lever af landbrug - et landbrug med en gennemsnitlig størrelse på ca.en hektar altså det der svarer til 4-5 villahaver i Danmark.
Artiklen er ikke blot unuanceret den er naiv og uoplyst, og baserer sig på de rygter der typisk florerer hos dem der arbejder med sulten, og er fustrerede over at sulten virkelig dræber og er forfærdelig. Prøv at konfrontere dem med facts - og jeg er sikker på at også de kan se at det er deres egen frustration som påvirker deres syn på Etiopiens regering. Det er forståeligt, men det er uforståeligt at en journalist tendentiøst går efter en god historie - uden selv at sætte sig ind i landets forhold.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tyranni er sultens bitre krydderi i Etiopien til din ven.
Tyranni er sultens bitre krydderi i Etiopien
De døde dyr er med til at true kvægbøndernes eksistens i det sydlige Etiopien. Landets ledelse i hovedstaden Addis Ababa kunne imidlertid gøre meget mere for at afbøde skadevirkningerne af tørken, mener flere eksperter, som dog ikke tør stå frem ved navn af frygt for repressalier fra styret. –
- Binimya Mengesha.
Læs også
Tema
Emneord for denne artikel
Tørken på Afrikas Horn behøvede ikke at betyde sult for millioner af mennesker i Etiopien. De brutale konsekvenser af tørken afspejler også et arrogant og enøjet regime, der hersker ved hjælp af militær, magt og undertrykkelse
Premierminister Meles Zenawis statelige palads ligger – i en passende stor grøn park naturligvis – på et højdedrag i et af Addis Ababas fashionable kvarterer. Herfra har Zenawi, hersker i Etiopien siden 1991, god udsigt over hovedstadens travle indbyggere og den uregerlige trafik med dens miks af japanske Isuzu-lastbiler og blå-hvide taxier.
LÆS OGSÅ: Sultofre mangler fem milliarder kroner
Som Zenawi er højt hævet over sine etiopiske landsmænd rent fysisk, er han det også politisk. Den tidligere oprørsleder, som kom til magten ved at vælte den tidligere kommunistiske diktator Megistu af pinden – i øvrigt hjulpet godt på vej af udbredt uro efter den store sultkatastrofe i 1984-1985 i det nordlige Etiopien – har formået at holde befolkningen i stramme tøjler de seneste 20 år.
Zenawis og regeringens magt er ubestridt. Ved det seneste valg vandt hans parti med 96 procent af stemmerne, ganske vist en nedgang fra valget før, hvor det fik 98 procent, men dog alligevel i den pæne ende af tag selv-bordet. Og hvis den folkelige opbakning alligevel skulle glippe, kan han regne med hjælp fra et omfattende antal soldater, politibetjente og sikkerhedsfolk.
Annonce
Ved nærmere eftertanke er det derfor ikke overraskende, at ethvert uafhængigt svar på, hvorfor Etiopien igen oplever en sultkatastrofe – og om fødevaresikkerhed ganske enkelt er et uopnåeligt gode i et land plaget af jævnlige tørkeperioder – er betinget af anonymitet.
LÆS OGSÅ: Sultofre mangler fem milliarder kroner
Som Zenawi er højt hævet over sine etiopiske landsmænd rent fysisk, er han det også politisk. Den tidligere oprørsleder, som kom til magten ved at vælte den tidligere kommunistiske diktator Megistu af pinden – i øvrigt hjulpet godt på vej af udbredt uro efter den store sultkatastrofe i 1984-1985 i det nordlige Etiopien – har formået at holde befolkningen i stramme tøjler de seneste 20 år.
Zenawis og regeringens magt er ubestridt. Ved det seneste valg vandt hans parti med 96 procent af stemmerne, ganske vist en nedgang fra valget før, hvor det fik 98 procent, men dog alligevel i den pæne ende af tag selv-bordet. Og hvis den folkelige opbakning alligevel skulle glippe, kan han regne med hjælp fra et omfattende antal soldater, politibetjente og sikkerhedsfolk.
Ingen af de hjælpeorganisationer, etiopiske som udenlandske, som arbejder med udvikling og nødhjælp i Etiopien, tør stå frem med navn, fordi de ved, at enhver kritik af regeringen risikerer at blive besvaret med kontrol og chikane af deres arbejde. Og det er det sidste, de har brug for netop nu, hvor de knokler for at være med til at få nødhjælp ud til de millioner af sultende i den sydlige del af landet.
Ifølge organisationerne er undertrykkelsen og det manglende demokrati en af de væsentligste årsager til, at Etiopien stadig slås med en ekstrem fattigdom og gentagne sultkatastrofer. Befolkningen har ganske enkelt ingen indflydelse på, hvordan landets ressourcer bliver fordelt og hvilken udviklingsvej, landet skal følge. Derfor er Etiopien stadig et af verdens fattigste lande, og derfor slår tørkeperioder meget hårdere igennem, end de behøvede.
”Der er slet ingen tvivl om, at klimaændringerne gør alting vanskeligere for de hyrdefolk, der i øjeblikket kæmper mod tørke og sult i den sydlige del af landet. Men tørke er ikke noget nyt for dem. De har en masse erfaringer for, hvordan de kan overleve tørke, og hvis regeringen ville, kunne den for længst have hjulpet hyrderne med at sikre deres levevis. Men regeringen ønsker i bund og grund hyrderne hen, hvor peberet gror, og derfor tager den ingen langsigtede initiativer til at hjælpe dem med at overleve,” siger en forsker i en national hjælpeorganisation.
Vedkommende peger på, at regeringen mener, at hyrdefolkene i det sydlige Etiopien optager alt for meget plads med deres dyr, som kunne bruges til landbrug – samtidig med, at de betragtes som en potentiel kilde til politisk uro. Deres levemåde foruroliger regeringen, som ikke bryder sig om, at folk vandrer alt for frit omkring og kommer i kontakt med hinanden. Det kan give dem tanker.
I stedet for at regeringen støtter hyrderne i at forberede sig på tørkeperioder, er de snarere udsat for forskellige former for pres og chikane, der gør det yderligere vanskeligt for dem at finde mad til deres dyr. Blandt andet er det blevet forbudt at brænde krat (bushland) af – noget som hyrderne har praktiseret i årtusinder for at fjerne buske og småtræer på græssletterne – med det resultat, at sletterne efterhånden er blevet invaderet af krat, som skygger for græsset.
Et andet problem for hyrderne er, at regeringen har lejet noget af det bedste græsningsland ud til private landmænd – netop de arealer, hvor der erfaringsmæssigt var græs længst tid i tørre perioder, og hvor hyrderne søgte hen, når alle andre muligheder var brugt op.
”Det grundlæggende problem – og et større problem end tørken – er, at regeringen slet ikke anerkender hyrderne og de potentielle værdier i den måde at udnytte jorden på,” siger forskeren.
I det hele taget ville en større anerkendelse af og dialog med landets befolkning gøre underværker i forhold til udviklingen, mener organisationerne. Problemet er, at regeringen beslutter alt egenhændigt og ikke inddrager de lokale erfaringer og ønsker.
”Etiopiens potentiale er kæmpestort. Vi har mange forskellige landskabstyper, som giver mulighed for en perlerække af forskellige afgrøder. Men regeringens udviklingsprojekter er for dårligt planlagte, for centraliserede og kortsigtede. Man lytter ikke til de lokale landmænd, og derfor får man hverken glæde af deres erfaringer eller deres samarbejde,” siger direktøren i en anden uafhængig udviklingsorganisation.
Lederen af en international organisation er enig:
”Det politiske har stor, stor betydning. Hvis man analyserer fattigdommen i Etiopien, vil man se, at den i høj grad hænger sammen med en centralisering af magten. Regeringen skal ikke stå til ansvar for sine beslutninger.”
Den nuværende sultkatastrofe er et besk eksempel på, at selvom regeringen selv har et omfattende hjælpearbejde og også tillader udenlandske hjælpeorganisationer at bringe nødhjælp ind i landet, så er der grænser for, hvor mange sultende millioner den etiopiske regering ønsker at lægge navn til.
Netop nu er de lokale myndigheder i det sydlige Etiopien ved at sende nye skøn over, hvor mange indbyggere, der sulter i deres områder, ind til regeringskontorerne i Addis Ababa. Alt tyder på, at de nye tal er langt højere end de tal, der bruges i øjeblikket – og som samlet opgør antallet af sultende til 4,6 millioner mennesker.
Men få tror på, at regeringen agter at opjustere antallet af nødlidende, så det matcher virkeligheden i det grå, udtørrede Sydetiopien.
”Det er utænkeligt, at regeringen vil ændre sit skøn over antallet af sultende. Det er politik, det her. Etiopien har i årevis modtaget bistandshjælp fra Vesten og sat en række hjælpeprogrammer i gang, som havde til formål at udrydde sulten. Derfor skal regeringen vise, at den har succes, at den kan skabe resultater. Og så kommer man ikke frem med et tal på 10 millioner sultende,” som lederen af den internationale hjælpeorganisation siger.
”Alle taler om sultkatastrofen i Somalia, men det er måske endnu værre i Etiopien. Her er en skjult sult, men vi kan ikke tale om den. Regeringen er usynlig. Den gør kun det, den bliver presset til.”
Danmark bidrager i øjeblikket med nødhjælp til Etiopien, både gennem udenrigsministeriets afdeling for bistandshjælp, Danida, og gennem danskernes bidrag til de folkelige organisationer. Det er dog stærkt begrænset, hvor stor indflydelse et land som Danmark har på den etiopiske politik, vurderer man i bistandsmiljøet. Danmark har ingen faste udviklingsprojekter i landet og derfor er, som det udtrykkes, ”Danmarks pisk meget lille”.
De, der kunne påvirke regeringen, først og fremmest USA og EU, udnytter langtfra mulighederne. På mange måder minder forholdet mellem Etiopien og Vesten om forholdet mellem Egypten og Vesten før Hosni Mubaraks fald. På trods af den øredøvende mangel på demokrati har endnu ingen turdet sætte Meles Zenawi stolen for døren.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Sv. Ualmindelig unuanceret artikel som stigmatiserer Etiopien
Jørgen Christensen, publiceret d.27/08 09:55 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tyranni er sultens bitre krydderi i Etiopien
Artiklen lægger vel nærmest en art argumentation for at få rejst et oprør imod lederen, synes jeg.
En tanke:
Er det sådan at vi andre dermed kan få bekræftet, at det repræsentative demokrati er historiens ypperste sociale indretning. Hvorsomhelst, nårsomhelst! Uanset om et sådant oprør fører til forværringer, så står den forudgående holdning stadig ved magt. Det er en ikke-falsificerbar sandhed, nemlig! Og folk har det pr. definition ALTID bedre, hvis en diktator væltes.
Men hvorfor behøver vi at få bekræftet den tro igen og igen? Fordi den netop IKKE hviler på logik og virkelighed? Der skal bagtalelse, sladder, og om nødvendigt krig til for at bevare teaterforestillingen? Og i så fald er det jo bedst krigen føres i fremmede lande! Så kan vi bedre sidde med frikadellerne eller bøfferne og vinen og skåle med hinanden, bekræftende os selv...
En tanke:
Er det sådan at vi andre dermed kan få bekræftet, at det repræsentative demokrati er historiens ypperste sociale indretning. Hvorsomhelst, nårsomhelst! Uanset om et sådant oprør fører til forværringer, så står den forudgående holdning stadig ved magt. Det er en ikke-falsificerbar sandhed, nemlig! Og folk har det pr. definition ALTID bedre, hvis en diktator væltes.
Men hvorfor behøver vi at få bekræftet den tro igen og igen? Fordi den netop IKKE hviler på logik og virkelighed? Der skal bagtalelse, sladder, og om nødvendigt krig til for at bevare teaterforestillingen? Og i så fald er det jo bedst krigen føres i fremmede lande! Så kan vi bedre sidde med frikadellerne eller bøfferne og vinen og skåle med hinanden, bekræftende os selv...
flexblock
Seneste udland
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Skal åndehuller dikteres af... |
Knud
1 time siden |
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
8 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
9 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
12 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
16 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
