Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Når kun ordene er tilbage til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når kun ordene er tilbage

Primo Levi er sammen med Elie Wiesel og Jorge Semprún de ganske forskellige forfattere, som hver er viet et kapitel i bogen. –

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

litteratur | erindringer | vidnesbyrd | levi
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kompetent og velskrevet indføring i tre holocaust-forfatterskaber

”At skrive Holocaust” er et studie af tre centrale forfattere, der alle har skrevet markante værker baseret på deres oplevelser i tyske koncentrationslejre. Bogen indledes med en længere og velstruktureret gennemgang af udviklingen af erindringskulturen omkring holocaust med nedslag i tidlige tekster som eksempelvis Anne Franks dagbog, markant film som Steven Spielbergs ”Schindlers liste” og sene skandaler som Binjamin Wilkomirskis falske erindringer fra en koncentrationslejr. Der introduceres også til Norman Finkelsteins kritik af, hvad han har kaldt en ”holocaust-industri”, og til Lawrence Langers og Alvin Rosenfelds pionerarbejder med at forstå holocaust-litteraturen som litteratur og ikke blot som vidnesbyrd.

LÆS OGSÅ: Glem aldrig Holocaust

Annonce
For der ligger et paradoks gemt i vidnesbyrdlitteraturen. Det afgørende for et vidnesbyrd er ikke, om det er retorisk veludført, men at det er sandt, og at det giver indsigt i noget, som man ikke kan få sikker viden om på anden vis. Så i princippet burde ethvert vidnesbyrd om den største forbrydelse i det 20. århundrede tale med lige stor vægt, men i praksis er der forfattere, som man vender tilbage til gang på gang. Ikke, fordi de skriver sandere eller har været udsat for mere end andre, men fordi de i det medium, som litteraturen stiller til rådighed, har kunnet udtrykke deres egne erfaringer rigere, mere nuanceret og på en måde, der umærkeligt glider fra vidnesbyrdets singulære erfaringer til almene forståelser af forbrydelsens omfang.

Primo Levi, Elie Wiesel og Jorge Semprún er ganske forskellige forfattere, som hver er viet et kapitel, og Lassen får fint beskrevet både forskellene i deres receptionshistorie og i deres værkers forskellighed. Levis ”Hvis dette er et menneske” er med sin kombination af at berette troværdigt om Levis ophold i Auschwitz og dens mange underspillede henvisninger til kulturhistorien, dens overvejelser over sprogets betydning for overlevelse og efterfølgende sprogets utilstrækkelighed til at berette om det skete, et ubestridt mesterværk. Men Lassen får også vist, hvordan hans andre værker nuancerer hans beskrivelser af holocaust og traumet efter det.

Wiesel er måske en mindre behændig forfatter, men samtidig en markant skikkelse i erindringsarbejdet omkring holocaust, som netop har insisteret på, at erindringen ikke må forfalde til æstetisering og nærme sig fiktionen. Der skal blot berettes om det skete, men som Lassen gennem Finkelstein gør opmærksom på, så har Wiesel været med til at fremme forestillingen om en mystisk, til tider religiøs, opfattelse af holocaust, som i nogen grader er i strid med ambitionen om nøgternhed.

Endelig er Semprún på mange måder Wiesels modstykke. Hans ene hovedværk, ”Den lange rejse”, skriver på kanten af Semprúns ophold i Buchenwald og med klare inspirationer fra modernistisk litteraturs opsplittede fortælleteknikker, mens hans senere erindringer, ”Skriften eller livet”, tager favntag med tiden efter krigen og væver oplevelser fra koncentrationslejren sammen med det senere liv i en litterært ambitiøs form og beretter også om litteraturen som et af midlerne til at kunne opfatte sig selv som menneske i lejren.

Lassens bog er sober, velskrevet og oplyst. Man kunne måske have ønsket et endnu mere nærgående blik på teksterne, men alt i alt er det en afbalanceret indføring, der viser litteraturens betydning for forståelse og erindringen om holocaust uden at sætte den op på en piedestal.

Morten Lassen: At skrive Holocaust. En introduktion til vidnesbyrdlitteraturen. 184 sider. 200 kroner. Museum Tusculanums Forlag
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​