Økonomivalg giver midten ny luft

Det har været et brud med den historiske lære om, at vejen til magten for Socialdemokrater altid går via midten. Det var den lære, socialdemokraterne Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen var opmærksomme på, da de i begyndelsen af 1990’erne væltede Svend Auken som partiformand og forberedte et regeringssamarbejde med midterpartierne.

Helle Thorning-Schmidt indledte også valgkampen med at invitere De Radikale med i et regeringssamarbejde, ligesom den radikale leder, Margrethe Vestager, understregede, at hun satser på at få sit parti med i en regering med Socialdemokraterne og SF. Umiddelbart ser det vanskeligt ud, for Socialdemokraterne og SF kommer i så fald til at sluge den tilbagetrækningsreform, regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Socialdemokraterne og SF håber på, at Dansk Folkeparti ikke vil stå ved aftalen, hvis der skulle blive rødt flertal. Og det er da også svært at se, hvorfor Dansk Folkeparti på oppositionsbænken fortsat skulle lægge stemmer til en reform, der kraftigt udhuler efterlønsordningen – og holder en S-SF-R-regering ved magten.

Under alle omstændigheder er de store partier på jagt efter de afgørende midtervælgere. Det var de også i 2007, hvor værditemaer som indvandring og retspolitik stod højt. Dengang var der længe en fornemmelse af, at Ny Alliance kunne forrykke magtbalancen med sit ”nok er nok”, men i sidste ende genvandt VKO flertallet.

Denne gang overskygger den økonomiske krise langt værdipolitikken, og dermed er det sandsynligt, at vælgerne vil dele sig mere traditionelt efter den gamle fordelingspolitiske frontlinje. Her må oppositionen til venstre slås med det gamle billede af, at den har svært ved at føre en ansvarlig økonomisk politik. Mens regeringen modsat må kæmpe med, at den netop har fremlagt en finanslov med et kolossalt underskud på 85 milliarder kroner og ikke har styr på sit parlamentariske grundlag.

Efter at oppositionen har ført sikkert i meningsmålingerne i mere end et år, viste de første målinger, at de borgerlige haler ind. Så der er traditionen tro lagt op til et tæt opgør, hvor midterpartier som De Radikale, Liberal Alliance og måske endda Kristendemokraterne med et kredsmandat i Vestjylland kan komme til at sidde med den afgørende magt.