Statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Helle Thorning-Schmidt efter debatmødet i TV2 fredag aften.
- Keld Navntoft /Scanpix
Ida Skytte |
27. august 2011
Økonomi er udråbt til valgets altoverskyggende tema. Men hvad er det helt konkret, vælgerne skal tage stilling til? Der tegner sig et mudret billede af alliancerne bag de forskellige politiske forslag
”Jeg ved godt, at mange synes, at økonomi er kedeligt,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i går udskrev folketingsvalg til afholdelse den 15. september. Ikke desto mindre bliver netop økonomi det helt store valgtema.
LÆS OGSÅ: Økonomivalg giver midten ny luftSer man på de konkrete politiske aftaler og forslag, tegner der sig et uklart billede af, hvilke alliancer af partier der står bag. Så hvad får man egentlig for sin stemme?
”Det her er et valg, hvor det er ekstremt vanskeligt at afgive sin stemme, hvis man er interesseret i substans, fordi koalitionsmønstrene går på kryds og tværs. Det er især De Radikale, der i sin rolle som ’medianparti’ forårsager, at vi kan få en rød regering, der fører en borgerlig økonomisk politik,” siger lektor i statskundskab Robert Klemmensen, Syddansk Universitet.
Et af valgets afgørende temaer er tilbagetrækningsreformen. Her er situationen, at selvom Socialdemokraterne og SF vil bevare efterlønnen, kan de som regering blive nødsaget til at acceptere den aftalte forringelse, eftersom De Radikale er med i aftalen.
”Der er lavet en aftale, som en ny regering uanset farve er nødt til at respektere af hensyn til De Radikale, medmindre S-SF går markant frem alene. Derfor har vælgerne reelt ikke meget at tage stilling til i det spørgsmål,” siger forsker i vælgeradfærd Johannes Andersen, Aalborg Universitet.
Et andet emne er boligområdet. Her er der umiddelbart enighed mellem regeringspartierne og S-SF om at komme bolighandlerne til undsætning med blandt andet rabat på ejendsomværdiskat og tinglysningsafgift, og derfor har Helle Thorning-Schmidt opfordret Lars Løkke Rasmussen til at indgå et nationalt kompromis, hvilket hun gentog i går efter valgudskrivelsen. Men det har regeringen blankt afvist med den begrundelse, at S og SF ikke har været med til at skaffe finanseringen gennem tilbagetrækningsreformen.
”Dermed kan det ende med den bizarre situation, at V og K kan blive nødt til at stemme imod deres egen politik,” siger Robert Klemmensen.
Et tredje emne er den betalingsring om København, som S-SF har foreslået. Her har De Radikale allerede spændt ben og meldt ud, at forslaget skal til folkeafstemning. Men Johannes Andersen minder om, at De Radikale er et kompromissøgende parti.
”Det helt afgørende i valgkampen er troværdighed. Og hvis De Radikale for mange gange kommer på tværs af S-SF, vil alternativet til regeringen fremstå utroværdigt.”
Mens økonomi og troværdig vil toppe dagsordenen, vil værdipolitikken – der ellers tidligere har afgjort valg – blive svær at få øje på i debatten.
skytte@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad