De unge skal lære at forvalte deres talent

Danske skoleelever mangler retningssans. Mange aner ikke, hvad de kan eller vil, og derfor har de ofte svært ved at tage ansvar for at lære noget. De larmer, dovner og klarer sig kun fagligt middelmådigt i internationale test.

LÆS OGSÅ: Mere selvværd og ansvarsfølelse skal forbedre folkeskolen

Særligt de seneste 10 år har politikerne forsøgt at gøre noget ved problemet ved at sætte skarpt fokus på fagligheden. Men det er ikke den rigtige vej, mener sociolog, coach og tidligere jægersoldat, Nicolai Moltke-Leth. Han har siden 2007 gennemført en lang række skolelejre for unge med det formål at styrke deres evne til at forvalte deres talent.

”Faglig udvikling er enormt vigtig, men personlig og social udvikling er lige så vigtig, og ofte er de to ting en forudsætning for at kunne lære noget,” forklarer han.

”I enhver 1. klasse rækker alle eleverne hånden op, når læreren spørger om noget. I en 9. klasse skal læreren være heldig, hvis der er to hænder, fordi eleverne har erfaret, at man kan blive grinet ad, hvis man eksponerer sig. Det, vi alle frygter mest, er ikke at være gode nok og ikke at blive anerkendt. Det er noget af det, mine lejre arbejder med at komme væk fra, blandt andet ved at gøre de unge mere målrettede og mere ansvarlige over for hinanden i klassen.”

Internationale undersøgelser har vist, at danske elever er blandt dem i verden, der er gladest for at gå i skole. Burde man så ikke sætte ind et andet sted?

LÆS OGSÅ: Skolen hvor man lærer alene og i grupper

”Danske elever trives, ja, men de mangler ansvarligheden til at bruge den trivsel fagligt. At skabe succes handler i dag mindre om at regne rigtigt og mere om at kunne skabe en god relation til andre, dele ud af sine kompetencer og gøre nytte af andres. Forstår de ikke at skabe det fællesskab, kommer de aldrig til at løse de faglige opgaver bedre. Det viser evalueringerne af lejrene også: Eleverne klarer sig faktisk bedre efterfølgende, selvom vi slet ikke har faglige elementer på vores lejre.”

Hvordan får man det omsat til et skolefag?

”Jeg forestiller mig ikke et traditionelt skolefag, men en intensiv uge i begyndelsen af hvert skoleår, hvor de ældste årgange sendes på camp. Og så kan lærerne løbende følge op på de resultater og det sammenhold, campen skaber. Det er samtidig afgørende, at lærerne også får undervisning, og at konceptet udbredes på landets seminarier, så tankegangen bliver en naturlig del af skolelivet. Mit håb er at skabe et tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og gøre det til et nationalt projekt. ”

Hvorfor tror du, at netop dette koncept ser ud til at virke?

”Fordi det bygger alt det bedste fra en lang række lærings- og undervisningsprogrammer udviklet sammen med amerikanske eksperter med 20 års erfaring. I Malaysia er konceptet meget udbredt, og de går for at have verdens bedste muslimske skolesystem. Desuden samarbejder vi tæt med nogle af de mest anerkendte eksperter i Danmark inden for lærings- og læsestile, intelligens- og talentforskning. Vi har nu rigtig gode erfaringer med over 4000 teenagere, så jeg tør efterhånden godt sige: Konceptet virker.”