Karl Marx er ikke til megen hjælp

Ida, hvorfor er du ikke blevet socialdemokrat?

Ida Auken: ”Jeg er SF’er, derfor er jeg ikke socialdemokrat. For mig var SF partiet med den klareste miljøprofil og en meget stærk social profil. Det sætter fællesskabet meget højt og tror på, at vi skaber løsninger i fællesskab, og det giver bedre løsninger, end hvis vi hver især tror, at vi skal skabe vores eget liv og verden for os selv.”

Og Nick, hvorfor blev du ikke SF’er?

Nick Hækkerup: ”Vi deler meget værdigrundlag, navnlig nu, men jeg er ikke SF’er, fordi SF i en periode havde det svært med realpolitikken, og jeg er i politik for magtens skyld og for at lave resultater.”

Begge er ud af kendte politikerfamilier, og vi spoler lige båndet 20 minutter frem, hvor de forklarer lidt om, hvordan de selv er nået til en ideologisk afklaring.

Måske siger det også noget om den kulturelle forskel på to partier, der ellers politisk ligner hinanden.

Ida Auken: ”Min vej ind i et socialistisk parti kommer i høj grad af, at jeg er teolog og har en verdensforståelse og et menneskesyn, som jeg i høj grad henter i min teologi, men som passer rigtig godt med de værdier, jeg finder i den moderne socialisme.

For eksempel mener jeg helt grundlæggende, at mennesket både er godt og har visse destruktive sider. Derfor skal man prøve at skabe et samfund, der giver frihed og udfoldelsesmulighed til de gode sider i menneskelivet. Og at man samtidig er nødt til at have begrænsninger for de mere destruktive sider af os, for eksempel grådigheden. Eller for at man har trang til at køre enormt stærkt på motorvejen.”

Nick Hækkerup: ”Min vej er meget mere en massiv indoktrinering hele barndommen igennem. Har det været et valg? Nej, det har det ikke været. Mine forældre har aldrig nogensinde givet mig det valg at sige, at der er noget andet, som er lige så godt.

Så kan man sige: ’Det er jo forfærdeligt, at du er blevet indoktrineret.’ Men man må forstå, at vi bruger al vores tid på at prøve at overbevise andre mennesker om det rigtige i det, vi vil. Det allermest værdifulde, vi selv har, er vores børn. Det ville da være underligt, om det, som vi bruger al vores tid på i forhold til andre mennesker, skulle være ligegyldigt i forhold til vores børn. Så jeg omfatter den indoktrinering, jeg har været udsat for, som omsorg.”

Ida Auken: ”Det tror jeg er en særlig socialdemokratisk ting. Jeg ved, at Svend (Auken, red.) havde den samme opfattelse, at man kun kunne være socialdemokrat. Jeg er opdraget med, at jeg selv skulle vælge et sted. Jeg meldte mig først ind i SF, da jeg var 25 år, og holdt mig langt væk fra ungdomspolitik, for jeg blev vaccineret mod den politiske syge, som jeg så blev ramt af senere. Men man kan tydeligt se, at den indflydelse har været i ens liv. Det var jo med garanti ikke tilfældigt, at jeg endte med at vælge SF.” (Hendes mor er europaparlamentariker og tidligere folketingsmedlem Margrethe Auken, red.).

Dermed tilbage til de socialistiske arbejdstegninger. Hvordan skal de forstås i dag?

Nick Hækkerup: ”Hele kernen i at være socialist eller socialdemokrat eller venstreorienteret handler i virkeligheden for mig kun om tre ting: en helt fundamental tro på, at alle mennesker har et ansvar over for hinanden, og at ansvaret over for de svageste er særlig stærkt, samt at der nogle værdier, som ikke kan gøres op i kroner og øre, men som alligevel skal forsvares og bevares, for eksempel ansvaret for miljøet og relationer mellem lande.”

Ida Auken: ”For mig er socialisme en forståelse af frihed, lighed og fællesskab, hvor fællesskabet og ligheden er helt afgørende for friheden. Hvor de liberale tænker, at friheden bliver begrænset af fællesskabet og ligheden, ser jeg de to ting som forudsætninger for friheden. I hele verden er det bevist, at i samfund med større lighed er levetiden højere, børnedødeligheden lavere, der er færre fedmeproblemer, færre psykisk syge.”

En af de klassiske socialistiske værdier, som I nævner, er lighed. Danmark er verdens mest lige samfund. Hvor meget længere skal vi ad den vej, før balancen mellem frihed, lighed og fællesskab ryger?

Ida Auken: ”Jeg tror ikke, man skal sige, ’hvor meget længere skal vi?’ Jeg tror, man skal se på, hvad der er sket under den nuværende regering. Vi er blevet mere ulige, og vi klarer os dårligere på en række parametre. Vi har fået dårligere konkurrenceevne, væksten har været lav. Det har været en dårlig udvikling, og det kan også hænge sammen med, at man har smadret ligheden ... eller ikke smadret, men man har skadet ligheden i Danmark ved for eksempel at give skattelettelser til de rigeste. Så for os handler det mere om at bevare det, vi har.”

Nick Hækkerup: ”Indtil nu har I spurgt om, hvad grundværdierne er. Igennem hele historien har vi holdt de grundværdier op mod virkelighedens udfordringer, og så har vi givet svarene ud fra det. Men i forhold til det, der var lighedens ideal i 1930’erne med den kæmpe sociale og økonomiske ulighed, vil svarene være nogle andre i dag. Derfor kan man ikke sige, hvornår vi er nået langt nok ad lighedsvejen. Det afhænger af, hvilke udfordringer vi står i.”

Han nævner, at de to partier i nogle tilfælde faktisk stemmer for forslag, som øger uligheden, selv på skatteområdet. Et konkret eksempel er forskerskatteordningen, hvor udenlandske forskere skal betale mindre i skat end andre. Det stemte de for for at styrke fællesskabet.

Ida Auken: ”Det har været en alt for let karikatur af venstrefløjen, som især Anders Fogh Rasmussen var dygtig til at tegne, nemlig at det hele handler om at kappe toppen af alle, så ingen rager op. Det er der slet ikke tale om. Der er tale om at give folk lige muligheder, så de kan blomstre i forskellige højder.”

De to politikere fortsætter med at besynge det danske – socialistiske – velfærdssamfund, hvor alle har mulighed for at få en uddannelse, hvor der er tryghed i gaderne uden brug af vagtværn, og hvor sundhedsvæsenet fungerer bedre end i USA, selvom det land bruger dobbelt så mange penge på det som Danmark.

Nick Hækkerup slår ud i en skraldlatter på spørgsmålet om, hvorvidt de har læst Karl Marx’ teoretiske værk om socialismen, ”Das Kapital”. Næ, det har de nok ikke, i hvert fald ikke på originalsproget, fremgår det.

Nick Hækkerup: ”Da Poul (Nyrup Rasmussen, red.) blev statsminister, kendte man ikke internettet. Det siger noget om, hvor hurtigt det går, og hvilke udfordringer vi står over for. Der er ’Das Kapital’ ikke til megen hjælp, hvis vi slår op i stikordsregistret under ’e-mail’.”

Så jo, de betegner sig begge gerne som socialister, men kun i den moderne fortolkning, de lige har givet.

Kiksekagen er ved at være spist, og Rich’s er drukket op af kaffekopperne på Arbejdermuseet. Tilbage står billedet af, at det stadig mest er kulturen, som skiller de to, måske bedst illustreret af deres forhold til arbejdernes gamle kampsange.

Nick Hækkerup: ”Jeg er så følsomt et menneske, at når vi samles om store taler, og når vi er mange, som synger ’Når jeg ser et rødt flag smælde’, kan jeg mærke indeni, at det føles godt. Hver eneste aften synger jeg selv ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ som godnatsang for mine to børn – det vil sige de to, der stadig hører efter.”

Ida Auken: ”Der skilles vores veje lidt, for jeg synger ’Sov sødt, barnlille, lig rolig og stille’.”