Jeg harmes!

For regeringens og Socialdemokraterne spejl-forslag ligner i farlig grad hinanden:

At et overophedet boligmarked var det, der skabte krisen, og som mennesker har vi evnen til at lære af vores handlinger. Brændt barn skyr ilden – men regeringen og ledelsen i S mærker åbenbart ikke, at de står midt i et flammehav.

Som professor Finn Østrup siger til Politiken:
“De forsøger blot at holde boligpriserne oppe, som man så det, før boligboblen bristede. Man har tilsyneladende intet lært. Økonomer har i årevis og fra alle sider talt om, at boligbeskatningen er for lav i forhold til andre skatter, og nu vil politikerne så sætte den endnu længere ned i en periode”
Samtidig er der tale om en omvendt Robin Hood af dimensioner: “Man tager fra den unge generation, som er nødt til at købe til høje priser, og give til den gamle generation, som købte til lave priser”, siger Finn Østrup.

Vi har i forvejen problemer nok med en tabt generation af unge, der hverken kan komme ind på arbejdsmarkedet eller boligmarkedet. Og “dette uværdige fedtspil (…) risikerer kun at øge politikerleden” som Politiken videre skriver i dagens leder.

Og politikerleden er vores største fjende. Den fører ud i ligegyldighed og apati. I aftes læste jeg den 93-årige franskmand Stéphane Hessels bog “Indignez vous” som har taget Frankrig med storm. Selvom den danske oversættelse bærer titlen “Gør oprør”, så har originaltitlen “Bliv indigneret / “Lad dig indignere” – eller på godt dansk: Lad os harmes, lad os fortørnes.

I Europa lader de unge sig indignere. Og reaktionerne fra unge i fx London og Spanien sund reaktion på et usundt system. De harmes. Tak for det. (Dette skal ikke forstås som en legitimering af  vold – vold er altid forkert. Det er ment som en forståelse for deres indignation). Måske er det kun et spørgsmål om tid, før det Arabiske forår breder sig til et Europæisk efterår.

Det sker allerede med bevægelser for “Reelt demokrati nu”, som startede som det spanske Democracia Real Ya og nu spreder sig som krav om en Europæisk revolution. En bevægelse, der ikke er partipolitisk, men kræver det almindelige  menneskes stemme tilbage i politik, som det er beskrevet i deres manifest.

Jeg lader mig i hvert fald indignere. Jeg er harm, og jeg er oprørt over, hvordan vores lille land kan forvaltes på så uansvarlig vis. Lad os skabe brugbare løsninger i stedet for at tage turen i boligmarkedskarussellen én gang til! For mig betyder indignationen, at jeg stiller op til Folketinget. Hvad gør du?