MED VIDEO Missionsforskrækkelsen i folkekirken er væk. Derfor skal Danmission nu arbejde på at infiltrere menighedsrådene og gribe fat i de unge. Sådan lød nogle af forslagene til en fremtidsstrategi på organisationens årsmøde
Danmission skal være folkekirkens missionsselskab. Det var den altdominerende overskrift på weekendens årsmøde for Danmarks største missionsselskab.
Og den planlagte charmeoffensiv passer ind i tidsånden. For efter et halvt århundredes berøringsangst over for alt, der minder om mission, er begrebet i løbet af få år for alvor kommet på folkekirkens dagsorden. Væk er den dårlige samvittighed over tidligere tiders omvendelse, udnyttelse og udplyndring af stammefolk i missionens navn.
LÆS OGSÅ:Missionsselskab kritiseres for uklar profilOg så er det bare med at slå til, hvis man som Danmission er et missionsselskab, der kun har omkring 350 missionskredse af de over 3000, man havde engang.
”Mission er kommet på folkekirkens dagsorden for at blive. Kirken er ikke længere så forskrækket over ordet mission. Her må vi som Danmission kende vores besøgelsestid! Folkekirken er det nye land of opportunities,” sagde bestyrelsesmedlem og sognepræst Eskil Simmelsgaard Dickmeiss fra talerstolen til de 185 græsrødder i konferencesalen på Nyborg Strand.
Forud for årsmødet havde bestyrelsen gennemført en lytterunde blandt 1000 aktive Danmission-medlemmer. Det entydige budskab fra græsrødderne er, at Danmission skal tæt på folkekirken og herunder få langt bedre tag i de unge. At dømme efter fremmødet er der hårdt brug for det sidste. Et enkelt bord i den store konferencesal var reserveret til de unge repræsentanter, som tæller 10 unge i 20’erne, mens det grå guld ellers dominerede blandt deltagerne.
Bestyrelsen havde lagt en strategi. Græsrødderne skulle lægge idéerne på bordet. Og idéerne lød: De unge skal bruges i fremstød blandt konfirmander og minikonfirmander, sognene skal have ”en på opleveren” gennem rejser til arbejdet syd for Sahara eller sognefester med indslag fra afrikanske samarbejdspartnere, og landets menighedsråd skal infiltreres af Danmission-medlemmer.
”Det kunne være spændende at arbejde fokuseret på at få Danmission repræsenteret i menighedsrådene. Så har man en kanal ind til kirken og kan helt konkret få Danmission tæt på menighederne,” foreslog bestyrelsesmedlem Gunvor Bjerglund Thomsen.
Et forslag, som vakte begejstring blandt yngre deltagere.
”Det utrolig smarte ved det ville være, at Danmission på den måde kan skubbe liv ind i sognene. Jeg kommer ikke ret meget i kirken mere, fordi der simpelthen er for dødt. Jeg savner noget, der pifter den op. Hvis Danmission var i sognene, kunne man hive samarbejdspartnere hjem fra Afrika og lave fede arrangementer i sognene med sang og dans og vilde oplevelser. Det ville være en win-win-situation,” sagde 21-årige Helene Solhøj Nebel.
Der var også modstand imod forslaget, der for nogle lød som et lidt for aggressivt lobbyarbejde i folkekirken.
”Jeg bor i et sogn med mange forskellige missionsselskaber, og så er det lidt underligt kun at skulle invitere Danmission. Jeg synes ikke, man kan sige: Nu melder Danmission sig ind i et menighedsråd og tager patent på mission,” lød det fra en tidligere udsending, Ruth Sloth Petersen.
Flere betonede, at Danmission er alt for dårlig til at fastholde de unge. De sendes ud som volontører, kommer hjem, fortæller lidt om arbejdet og slippes igen. Repræsentant Hans Raun Iversen nævnte – lidt ærgerlig til mode – at der for 30 år siden var et ”leben uden lige” blandt de unge.
Helene Solhøj Nebel sagde:
”Der skal sidde 300 mennesker her om 50 år, og hverver vi ikke de unge, sidder der ikke 300 her om 50 år.”
Og det vakte heftig diskussion.
”Man diskuterede det samme for 30 år siden, men erfaringen viser, at folk skal nok komme,” bemærkede en.
”Kommer de ikke bare, når de er blevet ældre? Danmission lyder ikke så sexet for unge, men det ændrer sig vel, når de bliver ældre,” sagde en af de yngre repræsentanter, Katrine Hasager.
Græsrøddernes forslag og beklemthed omkring fremtidens Danmission gav generalsekretær Mogens Kjær noget at tygge på:
”Vi vil øge indsatsen med at få unge ud at rejse og deltage aktivt i arbejdet og så håbe, at det gør et så uudsletteligt indtryk på dem, at de enten bliver eller dukker op igen senere. Vi skal generelt blive bedre til at tilbyde sognene at kunne rejse ud og bo hos lokale familier i for eksempel Tanzania. Det glemmer de aldrig, og det åbner en dør ind til folkekirken,” sagde han ved årsmødets slutning.
johansen@k.dk