Da Danmark blev arabisk

I år handler det som sagt om arabisk kultur, der gennem tiden har sat sit præg på bygninger og steder, som mange ifølge Anders Olling opfatter som ærkedanske.

”Vi vil gerne give nogle eksempler på, hvordan København gennem tiden har sværmet for det arabiske. Store dele af offentligheden har travlt med at lægge afstand til det multikulturelle. Vi fortæller en lidt anden historie og viser, at det multikulturelle er inkorporeret i nogle af de mest danske ting, vi kender,” siger Martin Voola.

Han fortæller desuden, at det københavnske slægtskab med det arabiske i høj grad hænger sammen med voldenes fald midt i 1800-tallet. Kilder peger nemlig på, at borgernes interesse for det arabiske hænger tæt sammen med byens transformation fra lukket fæstningsby til moderne storby.

Det arabiske præg må de kritiske byvandrere så bevise på en prøvetur ugen op til første rundvisning, som altså var i lørdags. Turen starter ved Nationalmuseets hovedindgang, hvor de to rundvisere først fortæller om Carsten Niebuhrs kongelige ekspedition til Mellemøsten. To år havde hans hold bestående af seks særligt udvalgte naturvidenskabsmænd til at udforske det, der dengang blev kaldt Arabia Felix – Det Lykkelige Arabien. Men først syv år senere, da alle havde opgivet håbet om at se ekspeditionsmedlemmerne igen, vendte Niebuhr tilbage som den eneste overlevende. Han var derfor alene om at nedfælde alle oplevelserne og blev indlogeret i kongens gemakker i Prinsens Palæ, hvor han var bosiddende i 1770’erne. Her er første stop på turen, men vi bliver på gaden, hvor historien om Niebuhrs arbejde bliver fortalt og ikke vist.

Mere håndgribeligt bliver det, da byvandringen stopper ved Thorvaldsens Museum på Slotsholmen opført mellem 1839 og 1849. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen var sin tids ”superstjerne”, lyder det fra Anders Olling. Han var internationalt orienteret og boede i Rom, men kom senere hjem og fortjente sit eget museum, mente danskerne. Det blev et for tiden meget farverigt byggeri med anderledes stilart inspireret af blandt andet egyptisk stil, forklarer Olling. Det kan man for eksempel se på de blå streger, der løber langs tag og døre, og det blå loft og busterne indenfor. Arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll var bekendt med mellemøstlig stil og prægede altså bygningen i den retning, og så blev Thorvaldsen begravet i museet, som altså også er et mausoleum. Og det mener byvandrerne bestemt, at man kan sammenligne med faraoernes grave.

Turen går videre til Vandkunsten på den anden side af kanalen. Det er blot et stenkast fra Slotsholmen, men i sin tid en enorm social afstand mellem de royale sale og de lavere klassers armod.

”I 1800-tallet steg velstanden her, og det blev borgerskabets århundrede. Den herskende klasse trådte i karakter. I 1805 udkom Oehlenschlägers ’Aladdin’, der blev symbol på den forunderlige verden, det legende og nysgerrige menneske over for 1700-tallets pietisme. Det var en ny identitet, der blandt andet hentede inspiration i orientalsk æstetik,” fortæller Anders Olling og nævner især det orientalske islæt på interiøret i de borgerlige hjem. Man anskaffede sig divaner, ottomanske sofaer og persiske tæpper.

Næste stop er Tivoli eller Rådhuset over for forlystelsesparken, hvor der gemmer sig figen- og daddeltræer i gården. Men det handler om Georg Carstensens have fra 1843, der skulle vise danskerne et billede af omverdenen, blandt andet med arabisk basar, tyrkisk bad og en beduinkaravane.

Et mere nutidigt arabisk præg på bybilledet, som efterhånden er indgået i den danske ordbog, er shawarmaen, altså pita med lammekød og salat. Sidste stop på den arabiske vandretur er den første shawarma-bar på Strøget fra 1980. Med indvandringen i 1970’erne kom også nye kulturer, der har kunnet konkurrere med de traditionelle vaner, for eksempel når det gælder en hurtig ret på gaden. Og med tiden bliver det fremmede jo en helt naturlig del af det danske gadebillede.

Den arabiske vandretur mangler flere eksempler for virkelig at dokumentere det arabiske præg på bybilledet, men der er ingen tvivl om, at Danmark ville være fattigere uden den eksotiske inspiration i arkitekturen, i stuerne og i maden.

”Den arabiske spadseretur” kan opleves de næste tre lørdage med afgang fra Nationalmuseets indgang klokken 13. Pris: 75 kroner.