Præsternes favoritparti vil skille stat og kirke

Det er endnu for tidligt at sige, om venstrefløjens kirkepolitik vil stille folkekirken økonomisk dårligere, hvis Danmark får en rød regering. Men en rød kirkepolitik kan være til skade for kirkens demokrati og præsters forkyndelsesfrihed, vurderer Peter Lodberg.

”Den nuværende ordning er den bedste sikring af folkekirkens rummelighed. Hvis en ny regering for eksempel lægger Kirkeministeriet ind under Indenrigsministeriet, og menighedsrådene bliver ansættelsesmyndighed, kan det betyde, at menighedsråd langt nemmere kan fyre præster, hvis de ikke bryder sig om præstens teologi og forkyndelse,” siger Peter Lodberg.

Han tilføjer samtidig, at det er socialpolitik snarere end forholdet mellem stat og kirke, der ligger i toppen af præsternes bevidsthed, når de stemmer. Og den vurdering sætter sognepræst og folketingskandidat for De Radikale Mikkel Wold gerne sit kryds ved.

”Selv for præster findes der andet i verden end kirkepolitik. Jeg vælger ikke parti af kirkepolitiske grunde, men ud fra, hvem der har en stærk social profil kombineret med en ansvarlig økonomisk politik. Jeg er selv uenig med de landsmødebeslutninger, som siger, at stat og kirke skal skilles ad. Og min fornemmelse er, at det er der også folk i den radikale folketingsgruppe, der er uenige i. Så det spørgsmål er for mig at se ikke færdigdebatteret,” siger han.

Ifølge teolog og ph.d. i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen kobler præster ikke en fremtidig kirke-stat-adskillelse til en bestemt politisk fløj:

”Jeg tror ikke, at præster tænker, at en bestemt politisk fløj kan hindre en adskillelse. Selv hos de borgerlige partier kan man over tid ikke være sikker.”

johansen@k.dk