FN har rod i fødevarehjælpen

Så sent som i juni rapporterede det amerikanske nyhedsbureau AP’s korrespondent om, at kornsække og andre fødevarer fra WFP’s lagre kunne købes på markederne i Somalias hovedstad, Mogadishu.

5000 ton fødevarehjælp finansieret af WFP ankommer hver måned til Moga-dishu, og lederen af WFP i Geneve, Lauren Landis, har erklæret, at formodningerne om tyverier ikke vil få WFP til at indskrænke sin fødevarehjælp til Somalia.

”Det er usandsynligt, at store mængder fødevarer forsvinder, for vi ved, hvordan vi håndterer dette problem, som er fælles for alle nødhjælpsorganisationer i lande som Somalia,” udtaler Lauren Landis til AP.

Lignende problemer har fundet sted i andre lande, for eksempel i Afghanistan, hvor WFP accepterer at betale ågerpriser for at få transporteret fødevarehjælpen ud, og Nordkorea, hvor Kim Jong-ils embedsmænd er blevet ansat og aflønnet af programmet.

WFP vedtog tidligere på året en strategi mod korruption og svindel, blandt andet efter stærkt pres internt i FN-systemet, hvor WFP er blevet beskyldt for at slæbe på fødderne, især hvad angår åbenhed om korruptionsproblemet.

Sidste år kritiserede FN’s rådgivende komité om administration og budgetspørgsmål WFP’s meget restriktive regler for adgang til kritiske rapporter. Selv regeringer, som bidrager til WFP’s budget, skulle underskrive en erklæring om tavshedspligt for at få aktindsigt. I februar fandt FN-organet WFP’s intentioner mere spiselige, men insisterede stadig på nødvendigheden af også at gennemføre dem i praksis.

”Korruption og svindel med katastrofehjælp har længe været et tabu, som ingen ville tale om, hverken FN-agenturer eller nationale og private nødhjælpsorganiationer, formentlig fordi det afskrækker donorerne,” siger Nicolas Seris, som leder anti-korruptionsorganisa-tionen Transparency Internationals kontor i Kenya.

Han finder det svært at vurdere, om WFP er god nok til at beskytte nødhjælpen mod korruption og svindel.

”WFP opererer under særdeles vanskelige forhold i zoner, som er svært tilgængelige, og hvor lokale krigsherrer for eksempel afkræver penge for at lade fødevarerne passere. Og samtidig er det nødvendigt at alliere sig med lokale operatører for at få hjælpen frem. Det afgørende er, hvordan man udvælger disse operatører. Og et vigtigt element er netop åbenhed om, hvordan hjælpen når frem,” siger Nicolas Seris.