Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præster vil have radikal statsminister til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præster vil have radikal statsminister

Står det til flertallet af folkekirkens præster, bliver Margrethe Vestager (R) Danmarks næste statsminister.

- Marie Hald/Scanpix

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Flertallet af landets sognepræster stemmer for en rød regering med De Radikale som største parti. Indvandrerpolitik gør partiet til præstefavorit, vurderer valgforsker

Står det til flertallet af folkekirkens præster, bliver Margrethe Vestager (R) Danmarks næste statsminister.

En meningsmåling foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at mere end halvdelen af landets præster vil stemme på rød blok, herunder Radikale Venstre, når vi om kort tid går ind i stemmeboksene.

GRAFIK:  Sådan stemmer danske præster

Det foretrukne parti blandt præsterne er Radikale Venstre, som får næsten hver femte præsts stemme, mens Socialdemokraterne ligger på andenpladsen med godt 14 procent af stemmerne. Rød blok får i alt 52 procent af præsternes stemmer. I blå blok ligger Venstre højest blandt præsterne med godt 10 procent af stemmerne.

Annonce
De Radikales næstformand Morten Østergaard glæder sig over, at ”netop folkekirkens præster i så stort omfang foretrækker os”.

”Vi deler værdier med mange af præsterne i forhold til mangfoldighed, tolerance og åbenhed. Og vores humanistiske tilgang til indvandrerpolitikken hænger fint sammen med de initiativer, vi kender fra kirken, hvor præster har sagt fra over for den måde, vi behandler asylsøgere på,” siger han.

LÆS OGSÅ:  Præsternes favoritparti vil skille stat og kirke

Præstestøtten til en rød regering vækker undren hos Venstres medlem af Folketingets Kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V).

”Det undrer mig, at præster vil stemme på partier, der vil adskille stat og kirke. Det kan skyldes, at præsterne ikke helt har gennemtænkt deres valg,” siger hun.

Præster tænker dog langt mere på værdipolitik end på kirkepolitik, når de sætter deres kryds. Det vurderer valgforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen:

”Præster stemmer som akademikere generelt længere til venstre for midten end andre. Min vurdering er, at præster stemmer efter værdipolitik snarere end efter økonomisk politik, og her spiller særligt indvandrerpolitikken en rolle. Hvor præster historisk set har været del af en konservativ magtelite, er det i dag snarere humanistisk tankegods, der dominerer blandt præster. Og regeringens indvandrerpolitik strider for mange præster imod budskabet om næstekærlighed og om at beskytte den svageste.”

Ifølge Ditte Shamshiri-Petersen forklarer det, hvorfor Socialistisk Folkeparti, som var præsternes favorit for fire år siden, er gået tilbage:

”Når vælgere skifter parti, sker det som regel inden for samme blok. Og SF’s højredrejning i indvandrerpolitikken, særligt i forbindelse med indførelsen af et pointsystem ved familiesammenføringer, har kostet vælgere, også blandt præsterne, som øjensynlig er gået til De Radikale,” siger hun.

Teolog og ph.d. i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen peger på regeringens velfærdsbesparelser som årsag til, at præsterne stemmer for en rød regering:

”Præster er tæt på folk fra fødsel til død, de taler som ingen anden gruppe med folk i svære situationer og ser derfor konsekvenserne af samfundspolitikken. Er man træt af, at politikerne skærer ned på velfærd, men ikke kan gå til Dansk Folkeparti, så går man til venstrefløjen.”

I modsætning til præsterne sætter flertallet af de flittigste kirkegængere deres kryds ved blå blok, viser tidligere undersøgelser. Det er folkekirkens styrke, at der kan herske politiske uenigheder fra kirkebænk til prædikestol, mener Venstres Britta Schall Holberg:

”Det er et sundhedstegn, at vi kan have hver vores politiske opfattelse, og at vi alligevel kan have fællesskab i kirken. Det viser, at partipolitik, kirke og præstegerning ikke skal blandes sammen.”

johansen@k.dk

Folketingsvalg 2011 side 4 og 5

debat side 11
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Vestager som statsminister?

Poul Aage, publiceret d.31/08 13:12 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster vil have radikal statsminister
Egentlig overrasker det mig, at flertallet af vore præster hælder mod de Radikale. Jeg havde faktisk troet, de ville foretrække SF og S, men R er måske mere respektabel og mindre kirkefjendsk.
I en periode var jeg selv radikal, endda formand for den lokale afdeling. Jeg forlod partiet af flere grunde: 1)Hvis der var virkeligt svære problemstillinger, man ikke kunne blive enige om, lod man dem ligge og ventede i håbet om, at noget ville vise sig; mange var decideret konfliktsky og søgte mod et kompromis, også selv om det gik imod deres personlige principper. Til gengæld var mange ikke bange for at svine politiske modstandere til. 2)Mange af dem,jeg mødte,var i den grad humanister, at de foragtede folkekirken, men samtidig gik de ind for, at alle religioner var lige gode og lige værdige; jeg fornemmede et klart ønske om en ændring af Grundloven, således at kirke og stat kunne blive adskilt, hvilket jeg ikke ønsker. 3)Den meget negative holdning til politi og retsvæsen skræmte mig; under et møde roste en forhenværende politiker sig selv for aktivt at have forhindret en arrestation af en formodet voldsmand, og tilhørerne klappede voldsomt. En anden aktiv politiker (kvinde) rasede imod mig, da jeg roste hospiceideen; hun mente, folk skulle tvinges til at tage sig af deres gamle. At rygere skulle sidst i køen ved sygdom er næsten en selvfølge ...
Jeg har mødt mange sympatiske radikale, også tidligere ministre, (Helweg, Jelved, Dybkjær) men jeg vil advare kraftigt imod en regering, der bliver ledet af en radikal statsminister uanset om den er "rød" eller "blå". Den vil lige fra starten af blive handlingslammet på grund af dens egen ubeslutsomhed og kompromissøgen. Og uanset hvor sympatisk de radikales socialliberale holdninger så kan synes at være, så virker de ikke i praksis. Hilmar Baunsgaard synes mig et ganske godt eksempel på den type eksperiment.
Del Link

Sv. Vestager som statsminister?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.31/08 13:52 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster vil have radikal statsminister
Poul Aage skrev:
Hilmar Baunsgaard synes mig et ganske godt eksempel på den type eksperiment.


Nu var Hilmar Baunsgaard en politiker i en særdeles turbulent tid. Stort set alle de politiske ledere fra 1959 og frem til 1973 skulle redefinere deres partier efter den givne virkelighed, og efter valget i 1973 har det stort set været slut med egentlige faste partiprogrammer. Tilbage står kun en vag idé om, hvad hvert parti står for (og det er ofte noget andet end de andre).
Du finder mærkelige personer i alle de politiske partier, som alle opfører sig utreret - måske fordi de ikke kan håndtere eksponeringen?
Del Link

Vestager som statsminister?

Poul Aage, publiceret d.31/08 14:19 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster vil have radikal statsminister
Kære Andreas, hvis ikke vor tid er turbulent, hvad vil du så kalde den? Finanskrise, ingen lette løsninger på arbejdsløshed og efterlønsproblemet, alt for få fremtidige til at løfte statens indtægter, værdikrise, overgreb mod menneskerettigheder - jeg synes stadig, de to perioder minder meget om hinanden, og Vestager har ikke Baunsgaards ro og personlighed. Men lad os se, hvad vælgerne siger. Det er dog stadig det vigtigste. Hvad jeg kan frygte, er rævekagerne efter valget; jeg mærker lugten af de tændte bageovne ...
Del Link

Sv. Vestager som statsminister?

Andreas Christian Jensen, publiceret d.31/08 15:18 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præster vil have radikal statsminister
Poul Aage skrev:
Kære Andreas, hvis ikke vor tid er turbulent, hvad vil du så kalde den? Finanskrise, ingen lette...


Nej, men Baunsgaard levede i en regering, ingen ville have, og hvor de kun ventede på at han skulle udskrive næste valg, så man kunne komme ud af status quo. Baunsgaard forsøgte i det mindste at få en regering til at fungere i stedet for bare at overgive sig til ønskerne om et nyt valg.

Jeg har ikke kaldt nutiden for minde turbulent, men så vidt jeg ved, har Margrethe Vestager overhovedet heller ikke ytre ønske om at være statsminister - tværtimod. Så det er sådan set ikke relevant hvordan det er nu. Min anke var imod dit syn på Baunsgaard.

Der er også forskel på turbulens, for velstanden var stigende i 60'erne og 70'erne - og krisen var et spørgsmål om identitet, især politisk identitet i svælget mellem vest og øst, hvorved det var svært at finde fodfæste som politiker.
Som jeg ser det, er der kun 2 stærke partier med stærke politikere i folketinget nu - det ene er de radikale venstre og den anden er dansk folkeparti - og pudsigt nok står de i modsætning til hinanden. Begge har et klart budskab, men begge må også kæmpe for det - og begge har fået mest af deres egen politik gennemført at være et parlamentarisk grundlag for en regering.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​