Brygger og museumsbygger

LÆS OGSÅ: For folk og fædreland

Han voksede op i guldalderens København og blev præget af byens åndsliv og alle de idéer, der bevægede datidens Europa. Alt var i bevægelse: videnskab, industri, kunst og efterhånden også det politiske liv. Han deltog aktivt i de begivenheder, der omformede Danmark fra at være styret enevældigt til at blive demokratisk. Han fik sæde i flere af tidens politiske forsamlinger, blandt andet Københavns Borgerrepræsentation, Folketinget og senere Landstinget. Selv lagde han uhyre vægt på sit medlemskab af den københavnske borgervæbning, hvor han med årene avancerede til kaptajn. En titel han førte med stor stolthed.

Sin dygtiggørelse som brygger varetog han efter sin faders indtrængende råd blandt andet ved at give møde i Selskabet for Naturlærens Udbredelse og lytte især til den førende kemiker og fysiker H.C. Ørsted. Den succes, J.C. Jacobsens livsværk som brygger førte til, bekræftede ham livet igennem i sammenhængen mellem industriel vækst og fremskridt i naturvidenskaben.

Pilsnerøl eksisterede endnu kun som importvare i Danmark, da J.C. Jacobsen som 23-årig ved faderens død overtog bryggeriet. Det såkaldt undergærede pilsnerøl krævede en kompliceret proces med lang lagring i meget kolde kældre. Men det krævede også en bestemt slags undergær, der skulle hentes på Gabriel Sedlmayers bryggeri i München. Brygger Jacobsen gjorde naturligvis selv denne skelsættende rejse medbringende en blikdåse til to potter gær. Den dåse passede ned i hans hattefoderal! Trods den lange og vanskelige rejse lykkedes missionen for Jacobsen, der blev den første fabrikant af pilsnerøl i Danmark. I vinteren 1845-1846 blev godt 300 tønder bayersk øl sendt på det danske marked og fik en begejstret modtagelse.

DER ER INGEN TVIVL OM, at den nationalliberale brygger Jacobsen følte et tungt medansvar for den forfejlede danske politik, der førte til tabet af Slesvig og Holsten i 1864. Det blev hans livs store projekt at skabe det museum, hvor det lille danske folk kunne se tilbage på store bedrifter og stolte begivenheder i historien og dermed bearbejde det smertelige tab.

I det udsøgt flotte katalog om 200-års-udstillingen på Frederiksborgmuseet beskriver museumsdirektør Mette Skougaard og katalogets redaktør, museumsinspektør Thomas Lyngby, det kvantespring, som arbejdet med at genopbygge Frederiksborg tog tidligt på året 1877. Det skete som så ofte i en samtale mellem brygger J.C. Jacobsen og genopbygningens arkitekt, Ferdinand Meldahl.

Forskanset i Meldahls kakkelovnskrog begyndte Jacobsen for første gang at tale om sine museumsdrømme. Det skulle begynde med kongefløjens indre istandsættelse. ”Han udviklede nu for mig det projekt, at han med kongens tilladelse ville gøre Frederiksborg Slot til et nationalmuseum af sådan art, at enhver dansk, der betrådte det, skulle gå derfra med styrket nationalfølelse,” har Meldahl senere fortalt: ”At få fremstillinger af berømmelige begivenheder og personer, som kunne føre folket til at lære og mindes sin historie.”

To europæiske slotte blev en særlig inspiration for J.C. Jaobsen ved Frederiksborgs genopbygning: det svenske Gripsholm og det franske Versailles. Begge fungerede som strålende prismer for landenes historie, og netop sådan tænkte bryggeren sig et Frederiksborgmuseum.

Med forbløffende energi kastede han sig over indretningen af museet, hvor det første, publikum skulle møde, var en kopi af den store Jellingsten. Den har senere – omkring 1910 – måttet vige for nyindretning af museet.

En håndfuld førende danske malere blev opfordret til at genskabe store øjeblikke i danmarkshistorien. J.C. Jacobsen udarbejdede egenhændigt en liste på 80 malerier, fordelt over slottets 60 værelser til en prægtig vandring i historien. Der var overvægt af emner fra den ældre periode, hvor Danmark endnu var stort og magtfuldt. Brygger Jacobsen anså Christian IV for en af de mest betydningsfulde personer i historien. Ud af de 80 historiske malerier var de tyve tildelt Christian IV’s livshistorie

PÅ BRYGGERENS BESTILLING udførte maleren F.C. Lund det store billede ”Stormen på København 1659”. De svenske troppers mislykkede forsøg på at indtage hovedstaden – og dermed Danmark – var mere end noget andet en skæbnestund for nationens selvstændighed. Netop denne begivenheds lykkelige udfald kunne i brygger Jacobsens øjne styrke håbet efter Dybbøl-katastrofen.

Bryggeren arbejdede utrætteligt på lister over, hvordan en total billedfremstilling af danmarkshistorien skulle skæres. Disse lister dannede udgangspunkt for en række af museets tidlige bestillinger af historiemalerier. Kun de færreste malerier på bryggerens storslåede liste nåede ud i virkeligheden.

”Man må i dag begræde, at snæversynede historikere efter bryggerens død satte en delvis stopper for realiseringen af dette projekt,” hedder det i kataloget. ”Det ville have været et enestående monument over 1800-årenes brug af historien til at opbygge fællesskabsfølelse i den nye danske nationalstat.”

Museumsinspektør Søren Mentz afrunder portrættet af brygger J.C. Jacobsen i artiklen ”Med bryggeren på rejse”. Ud over sin stærke samfundsfølelse havde Jacobsen også en romantisk side, som især blev udfoldet, når han rejste.Så blev pligtfølelsen for en stund erstattet af eventyrlyst, mens det nationale sindelag blev koblet med verdensborgerens udsyn.

”Hans breve er spændende læsning,” slutter Søren Mentz. ”De giver indblik i hans glæde ved at tilegne sig ny viden og indsigt. Som brygger lærte han tidens teknologiske innovationer at kende, som humanist fik han skærpet sin historiske bevidsthed. Begge dele fik stor betydning for genopbyg ningen af Danmark efter 1864.”

Der kan spørges om mere, end alle de kloge kan svare på. Alligevel vover Deres udsendte et afsluttende spørgsmål: Hvad har opbygningen og indretningen af Frederiksborgmuseet kostet J.C. Jacobsen i nutidskroner? Spørgsmålet kan kun besvares med store forbehold. Mange af museets genstande, som bryggeren skænkede, falder uden for regnskabet, og med i det billede hører, at Carlsbergfondet påtog sig ansvaret for museets drift. Men et rimeligt tal på bryggerens gave til Frederiksborg og dermed til os findes et sted mellem 300 og 500 millioner kroner.

Ove Sten Rasmussen er journalist og historiker