godt vi har Sørine Gotfredsen! Ellers kunne man jo gå hen og glemme, hvordan det hele engang var eller i hvert fald burde være i denne larmende, falske spin-virkelighed.

britt skrev:

Enig! Der er forkasteligt så overfladiske politikerne kan være. Dermed ikke ment at de skal basere der politik på de 10 bud eller anden form for dogmatisk tankegang, men derimod virke som om de er lidt belæst i hvorfor vores kultur er som den er.

Der er for mange økonomer og for få mennesker i folketinget...

Både Løkke og Thorning har sikkert læst en farlig masse bøger!
Men jeg ville hellere drikke en øl med Lars, mere menneskelig!

Det ser ud som om, at kampen om, hvem der skal efterfølge Søren Krarup, er gået igang. Sørine Gotfredsen fører klart. Tidehverv er jo i virkeligheden en politisk bevægelse, der altid skal pege tilbage på kristendommen for at opnå guddommelig autoritet.

Det er bestemt ikke altid, jeg er enig med Sørine Gotfredsen, men det behøver man vel heller ikke at være?

Jeg er imidlertid meget enig i de synspunkter, hun giver udtryk for her. Vi mangler i den grad åndfulde og åndsfyldte mennesker i det danske folketing. Dem, der var, er falet fra, og der kommer ikke nye til. Mange af de nye er teknokrater direkte fra universitetet uden menneskelig erfaring.

Håber, at vi med flere nye kristendemokrater i det nye folketing, kan være med til at rette lidt op på det.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Nederby Jessen skrev:

Kære BJN

Man kan vel ikke sætte lighedstegn mellem at have en universitetsbaggrund og så at mangle 'menneskelig erfaring'. Pointen er vel nærmere, hvilken optik, de valgte politikere anlægger. En universitetsuddannelse kunne vel godt tænkes at afstedkomme en evne til at besinde sig på forhold i tilværelsen, ligesom en baggrund alle andre steder end på et universitet vel ikke i sig selv er ensbetydende med åndrighed.
Og så er det jo rent faktisk ikke sikkert, at Kristendemokraterne altid er garant for åndrighed. Den kan vel ikke forankres partipolitisk.

Når snakken er om ånd og åndløshed skal Godtfredsen vist ikke have for travlt. Hvad med at feje for egen dør først ;-)

Åndløshed
Åndløs er et følelsesladet ord som Sørine Godtfredsen bruger for at beskrive mange af landets politikere med. Det er ikke særlig nemt at definere fordi alle vil have sin opfattelse af hvad der ligger i det. Det vækker følelser hos læseren og kan som sådan være en del af Sørines prædiken. Det kan være svært at se hvor præsten slutter og journalisten tager ved. Hun har ellers udført et omfattende forarbejde at finde eksempler på forhold som bekræfter hendes egne holdninger.
Hun definerer hvad hun mener være nødvendige karakterstræk for et modent menneske. Hendes målestok er Grundtvig, og ingen som ikke i grund kender hans budskab, og i hvert fald nærmede sig de halvtreds, burde være tilladt at sidde i folketinget.
Det minder mig om en oplevelse jeg havde i Upsala 1968 ved Kirkernes Verdensråds møde. Generalsekretæren Blake agerede kraftigt for at de unge ikke skulle have ret megen mulighed at udtrykke sine meninger. Reaktionen på dette blev et spørgsmål som de unge skrev på det plankeværk der enhver kunne udtrykke sine meninger. Man spurgte der hvilken rolle Kristus ville have haft mulighed at spille, hvis Han havde dukket op til mødet. Der var ingen delegat som var under 45 år, så Han ville ikke have fået deltage i kirkemødets drøftelser. Den laveste kategori udgjordes af dem som kogte kaffe og bragte papirerne ud til de delegerede. Så svaret var at hvis Han ellers opførte sig godt ville Han kunne tjenstgøre i den funktion.
Hvis man går til Bibelen og ser hvordan de ældste og som man må formode de mest modne individer i det højeste råd i Jerusalem reagerede når de blev konfronteret med Guds ånd i Kristus, så ved vi at de så Ham som en forstyrrer af den bestående orden og som derfor var nødt til at blive neutraliseret. Da Kristus så, at også de religiøst lærde var blinde for Guds kraft i Ham erklærede Han dem og de som fulgte dem for døde.
Moses havde lavet en pagt med det jødiske folk om at de skulle tage vel imod den næste som fremtrådte med et budskab fra Gud med ny vejledning til verden. Det Jødiske præsteskab havde i århundreder fortolket skrifterne når Kristus viste sig. De havde ved Hans komme problemer med romerne og ønskede hjælp fra Gud at smide den forhadte okkupationsmagt ud af Palæstina. De ønskede en hærfører, og ikke en ung mand som prædikede et kærlighedsbudskab. De lærde havde ikke nogen fornemmelse for den forende kraft som lå i Hans virke og den skabende kraft som lå i Hans forkyndelse. Et Budskab som inden for nogle århundreder forenede en stor del af den da kendte verden. Konsekvensen af deres ”åndløshed” blev at det religiøse centrum Jerusalem blev erstattet med Rom og jøderne blev fordrevet fra sit land og nødt til at bo som gæster bland mange folk.
Kristus henviste til denne pagt bl.a. gennem orden: »Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?«
Hvis nu ikke de som er ”fulde af ånd” har mulighed at agere mere modent, end at de til enhver pris skal konservere den bestående orden og forhindre forandring, hvad nytte er det da at de skal gives foretræde til stillinger som de vil bruge til at bevare et status quo. At slå vagt om det bestående og sikre sig sin stilling og sit arbejde er noget som politikere og gejstlige i alle tider har efterstræbt.
Ingen af dem som gjort krav på at være udrustet med et budskab fra Gud og givet ophav til en religion har fået en fredelig medfart. De er alle blevet udsat for utallige lidelser, forhånelse, forfølgelse, fængsling og nogle er tilmed blevet slået ihjel. De som mest ivrigt har forfulgt Guds Budbringere er de gejstlige, de som burde være dem som var de første at anerkende disse verdens sande monarker.
Står Kristendommen indfør de samme problemer som Jødedommen ved tiden efter korsfæstelsen. Har kristendommens hårdnakkede modstand mod at se andre religioner som ligeværdige, og sande udtryk for den samme Guds fremadskridende åbenbaring, bevirket at den har gået glib af Guds Ånds genkomst i nye åndelige skikkelser? Hvis den har, vil da ikke Kristus på ny forklare ”Lad de døde begrave deres døde”.
Den Jødiske tros genfødsel skete gennem Kristus. De benægtede Ham og brød Mose pagt som denne havde lavet med Israels folk og forklaredes af Kristus som døde. Er det mon det som ordet åndløs betyder? Har kristendommen overhørt et nyt budskab fra Gud? Har de fortolkninger vi gjort os om Kristus genkomst gjort os blinde for det største mysterium? Guds vejledning i form af et nyt budskab og en ny Budbringer som vil føre os op på et nyt plan i menneskehedens udvikling? En fase som tager ind alle verdens folkeslag og nationer til en forenet verden.
Har vi gennem vores manglende opmærksomhed været medvirkende til at bryde pagten som Kristus lavede med dem som kom til tro på Ham – og som lyder:”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.”
Er dette en kendsgerning som forklarer hvorfor så mange intellektuelle flygter fra religionen? Er svarene som religionerne giver ikke nok for at råde bod på dagens problemer i verden? Har vi brug for de unge som tør udtale sine meninger? – Og som er villige at sidde i Folketinget.
Mvh Jacob

jacob montgomery skrev:
Og hvem er så den nye budbringer, der har et nyt budskab fra Gud, og som vil føre os op på et nyt plan i menneskehedens udvikling gennem en fase, som tager alle verdens folkeslag og nationer ind i en forenet (måske globaliseret) verden???

Hej britt
Som jeg ser det er der i hvert fald kommet tre indenfor den Abrahamitiske sfære. Muhammed, Báb og Bahá’u’lláh. De to sidste er Bahá’í - religionens Budbringere.
Islám har bidt sig fast i en sætning i Koranen som lyder: ”Muhammed er ikke fader til nogen af jeres mænd; men han er Guds budbringer (Walákin rasúl) og profeternes sejl (khatam an-nabiyyin). Gud ved alting. (Kor 33:40)”
Her bruger Koranen to begreber ”Rasúl” og ”Nabí” og begge to betyder profet. Der er imidlertid den forskel at en ”Rasúl” åbenbarer en bog og kommer med nye love for den religionsorden Han indleder, medens en ”Nabí” til gengæld arbejder indenfor den eksisterende religions rammer. Han advarer sit folk og prøver at føre menneskene tilbage til den lige vej. Han kan også komme med profetiske forudsigelser f.eks. om hvornår en senere ”Rasúl” skal fremtræde og når Messias komme vil være. En Rasúl kan have alle de opgaver som en Nabí har, og derudover komma med en bog og en lov for den religionsepoke Han indleder men ikke omvendt.
Hvad Muhammed derfor siger her med at Han er den sidste Nabí indebærer, at der ikke vil komme flere som skal forudsige Messias komme. Forudsigelserne om Ham er til ende i og med Muhammeds åbenbaring, Han er den sidste Nabí inden Messias komme og den næste som fremtræder med en åbenbaring fra Gud vil være en Rasúl, og den lovede Messias.

De kristne fortolkere har lavet den samme slutledning, at deres Budbringer er den sidste Budbringer fra Gud. For at slå vagt om deres stilling og bevare status quo har de gejstlige udskudt Kristi genkomst til Jordens undergang. De bruger bl.a. Matt 24:35 – 36.”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.”
De forlægger Kristi genkomst i den yderste tid, til tidspunktet for undergangen af den verden vi kender. De tror på en bogstavelig opfyldelse af ovenstående og bortser helt fra at hele Kristus åbenbaring er fuld af symbolik.

Guds ånd i en Budbringer er det største bevis for Hans ægthed og hvis man venter til alle de symbolhandlinger skal opfyldes i fysisk motto vil man få vente. Dette er givet en god position hvis man vil bevare status quo. Jøderne brugte det for at blokere Kristus åbenbaring, jøder og Kristne brugte det for at blokere Muhammeds budskab, Islam brugte det for at blokere Bábs og Bahá’u’lláhs åbenbaring. Verden vil ikke have de guddommelige budskaber, men så længe Gud ikke er færdig med sin skabelse af den, vil Han blive ved med at sende vejledning til os vare sig vi ønsker den eller ikke.

Er ikke formålet med skabelsen udtrykt på en utroligt fin måde i fadervor, der Kristus lær os at bede ”komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden”? Jeg tror ikke Gud vil give sig, forend han har fået verden at ligne en mere fuldkommen plads som ikke karakteriseres af den uretfærdighed der råder i dag. En tilstand som kun er blevet værre de senere år. En kendsgerning som i min opfattelse hænger sammen med at menneskene endnu ikke er parate at lytte til Guds røst gennem Hans seneste Budbringere.
Med venlig hilsen
Jacob