Smurte hun sig ihjel?

Egyptologen Michael Höveler-Müller og farmakologen Helmut Wieden-feld spekulerede imidlertid på, om laget af snavs på flaskehalsen kunne være resterne efter en forsegling af flasken, og at det derfor kunne tænkes, at der stadig var rester af flaskens indhold på indersiden.

En CT-skanning viste, at teorien stemte, og at der faktisk fandtes rester af en indtørret væske i flaskens indre. Prøverne afslørede spor efter benzopyren eller stegemutagener, som de også kaldes.

Benzopyren dufter godt, og det findes blandt andet i tjære, asfalt og grillmad – og det er et af de stoffer, som gør, at røg forårsager lungekræft.

Resten af indholdet i flasken antydede stærkt, at det her ikke drejede sig om parfume, men snarere om en slags creme. Store dele af indholdet var nemlig palmeolie og muskatnøddeolie, to meget fede olier, som ingen moderne kvinde med respekt for sig selv ville smøre i ansigtet.

”Jeg troede ikke, at der var nogen, som ville smøre så meget fedt i ansigtet. Det vil få folk til at se ud som en tallerken fuld af ribbensteg,” siger Wiedenfeld i en pressemeddelse fra universitetet.

Cremen indeholdt desuden umættede fedtsyrer, som fortsat bruges til at lindre og behandle hudproblemer den dag i dag.

Hatshepsuts mumie blev fundet af den berømte arkæolog Howard Carter allerede i 1903, men den blev ikke nærmere undersøgt før i 2007.

Undersøgelser af mumien og af andre familiemedlemmer og deres efterkommere viser, at slægten sandsynligvis led af en eller anden hudsygdom, muligvis eksem.

”Hvis du ser for dig en dronning med en kronisk hudsygdom, som hun fandt en midlertidig kur for i denne salve, så kan man let forestille sig, at hun har udsat sig selv for en stor risiko gennem årene,” siger Wiedenfeld.