VKR er det borgerlige smertensbarn

Rent politisk ville der også være snævre grænser for, hvad de store borgerlige partier kunne holde til at give De Radikale af indrømmelser, ikke mindst i udlændingepolitikken.
LÆS OGSÅ: KU: Tilbyd Vestager statsministerposten

Regeringens skattestop er blevet udvandet de senere år, men det ville også være en stor kamel at sluge at opgive skattestoppet, som Radikale Venstre nu kræver.

Det andet er, at de historiske erfaringer med VKR i regeringssamarbejde ikke ligefrem har været lysende succeser. I 1968 gik Venstre og De Konservative første gang sammen med Det Radikale Venstre i et regeringssamarbejde under den radikale leder, Hilmar Baunsgaard. Det skete efter det socialdemokratiske ”røde kabinet” under statsminister Jens Otto Krag. Det var i den foregående valgperiode lykkedes Socialdemokraterne at få flertal alene med SF, men partiet blev sprængt, og Venstresocialisterne skabt.

VKR-regeringen kom til magten i en økonomisk vækstperiode, og velfærdssamfundet blev udbygget voldsomt med stærkt stigende indkomstskatter til følge. Der blev adgang til fri abort, og billedpornografien blev tilladt.

Det var store skuffelser for mange borgerlige vælgere, der for alvor reagerede ved jordskredsvalget i 1973, hvor blandt andre Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti gjorde deres entre i Folketinget.

I 1988 gjorde den konservative statsminister Poul Schlüter det andet forsøg med en VKR-regering, men den holdt kun i godt to år og fik ikke sat sig dybe spor i historien. Tværtimod blev det begyndelsen til enden på 1980’ernes borgerlige regeringer.

Så det mest sandsynlige er, at de borgerlige partier, hvis de ikke selv får flertal, nødtvungent må acceptere Helle Thorning-Schmidt som statsminister med radikal støtte – og at de til gengæld vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at afkorte hendes politiske liv.

hoffmann@k.dk