Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En kæmper skal hjælpe de kæmpende til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kæmper skal hjælpe de kæmpende

Søren Ravn Jensen har kun en folkeskoleuddannelse, men har kæmpet sig til en chefstilling i Post Danmark. Nu bliver han direktør for Julemærkefonden og skal hjælpe børn, der også må kæmpe for at få det ud af livet, de gerne vil. –

- Julemærkefonden.

Kommenter Hold mig opdateret

48-årige Søren Ravn Jensen overtager i dag direktørstolen i den økonomisk hårdt pressede Julemærkefonden. Den nu tidligere chef i Post Danmark ved, hvordan man får det bedste ud af dårlige odds

Dagen i dag markerer et markant skifte for en af landets ældste hjælpeorganisationer. Julemærkefonden driver fire julemærkehjem for børn, der af forskellige grunde har vanskeligt ved livet, og det har den gjort siden 1904. Men hjemmene er under pres. Julemærkefonden modtager ikke offentlige midler, men lever primært af julemærkesalg. Det salg har de senere år været hastigt dalende, i takt med at folk i stigende grad sender julekort på andre måder end den traditionelle.

Fra i dag skal den nye direktør, 48-årige Søren Ravn Jensen, for-søge at vende udviklingen. At det bliver ham, er der flere gode grunde til. Han har været formand for fonden i tre år og kender derfor udfordringerne indgående. Og så kommer han fra en stilling som chef for erhvervskunder i Post Danmark. Han har derfor erfaring med forretningsudvikling, salg og ledelse, og det får han brug for, hvis julemærkehjemmene skal overleve. De seneste to år er indtægterne fra julemærkesalg faldet med cirka tre millioner kroner, og årsregnskabet er en katastrofe. Han har som formand selv været med til at forberede en helt ny indsamlingsstrategi, og nu skal han så selv være med til at føre den ud i livet. Kort fortalt består den i at få folk til at støtte hjemmene fast året rundt og ikke kun til jul.

Når chancerne for, at det skal lykkes, trods alt er rimelige, skyldes det ikke blot hans professionelle kompetencer, men lige så meget måden, han har opnået dem på. Med kun en 10. klasse afgangsprøve i rygsækken begyndte han som 17-årig lavest i hierarkiet hos Post Danmark. Langsomt arbejdede han sig op. De senest 15-20 år har han arbejdet med ledelse. Og de seneste par år med forretningsudvikling og salg. Så han ved, hvordan det er at skulle kæmpe sig til det, man gerne vil. Blandt andet derfor ramte det ham hårdt, da han første gang besøgte et julemærkehjem. Post Danmark har i mange år været hovedsponsor for hjemmene, og på den måde har de fulgt ham det meste af hans voksenliv. Men først da han selv så det store arbejde, hjemmene gør for at bryde den onde cirkel, børnene er havnet i, følte han sig kaldet til at gå ind i hjælpearbejdet. Mange af børnene har store sociale problemer. Ofte har de aldrig prøvet at have venner. På 10 uger vendes de flestes liv rundt, så de ikke længere er små indeni og store udenpå, men omvendt.

”400 børn er hele tiden på venteliste i op til 12 måneder, så jeg føler, at det er en fantastisk vigtig, men samtidig enormt givende opgave, jeg har taget på mig,” siger han.

Annonce
Søren Ravn Jensen er gift og har en datter på 14 år.

henriksen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​