Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nordens præster er en rød race til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordens præster er en rød race

Sveriges ærkebiskop, Anders Wejrud, er kendt for at ligge på venstrefløjen i sit syn på flygtningepolitik. Han repræsenterer i denne sammenhæng de svenske præster fint, for de ligger længere til venstre end befolkningen generelt. –

- Claudio Bresciani/Scanpix.

Emneord for denne artikel

politik | etik | præster | Norden | humanisme | rød
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I Danmark vil præsterne have en rød regering, mens deres kolleger i Norge og Sverige hælder til både kristelige og socialistiske partier. Nordiske præster deler ganske enkelt partiernes humanistiske holdninger, mener norsk forsker

Norge har allerede en rød regering, og Danmark er muligvis på vej til at følge trop.

LÆS OGSÅ: Radikal politik er en gylden middelvej mellem hjerne og hjerte

Dermed følger landene den kurs, som de nordiske præster helst ser for deres nationer: ledelse med etiske og humanistiske værdier. I går viste en ny undersøgelse for Kristeligt Dagblad, at de danske præster ønsker en rød regering ledet af De Radikale, og i Norge tegner et lignende billede sig.

Her indtager de røde partier, Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti, anden- og tredjepladsen blandt præsternes foretrukne, men hvor den folkevalgte norske regering er ledet af netop Arbeiderpartiet med statsminister Jens Stoltenberg i spidsen, foretrækker de norske præster Kristelig Folkeparti, som de tildeler en suveræn førsteplads med næsten halvdelen af stemmerne. Det viser 2010-tal fra den norske Stiftelsen Kirkeforskning, KIFO.

Annonce
”Godt nok foretrækker cirka halvdelen af præsterne Kristelig Folkeparti, som ikke er så venstreorienteret, men overordnet set er de norske præster ganske venstreorienterede,” siger Pål Ketil Botvar, ph.d. og forsker i religion og politiske holdninger ved KIFO, og forklarer:

”Årsagen er, at den norske kirke er optaget af de samme spørgsmål som de socialistiske partier: fordelingen mellem rig og fattig, velfærdsstaten, miljø og krig kontra fred. Flygtningepolitik er også et område, præsterne engagerer sig i, hvor kirken overordnet set ønsker en mere human politik. Der falder holdningen nok bedre sammen med de socialistiske partier.”

I Sverige, som ledes af en borgerlig regering, ville både Miljøpartiet fra den røde blok og Kristendemokraterne fra blå blok få et fremragende valg, hvis præsterne var ene om at stemme. Det viser en rundspørge blandt 500 præster, som den svenske avis Kyrkans Tidning lavede som optakt til rigdagsvalget i Sverige i 2010. Knap 22 procent af præsterne ville give deres stemme til Miljøpartiet, der har rødder i miljø- og fredsbevægelserne. Til sammenligning fik det miljøvenlige parti kun fem procent af stemmerne fra den svenske befolkning generelt, da der i 2006 var rigsdagsvalg.

LÆS OGSÅ: Sverige håber på regeringsskifte i Danmark

”Det er et interessant resultat. For at opleve noget lignende må man gå til marinebiologerne,” siger Magnus Hagevi, universitetslektor i statskundskab ved Linnéuniversitetet i Växjö til Kyrkans Tidning.

Undersøgelsen viser, at det frem for alt er de kvindelige svenske præster, der stemmer på Miljøpartiet, mens Kristendemokraterne, der ligeledes får knap 22 procent af præstestemmerne, er det mest populære parti hos de mandlige præster.

”Præsternes måde at stemme på adskiller sig kraftigt fra kirkegængernes,” siger Magnus Hagevi, som er ekspert i, hvordan kirkegængere stemmer.

Overraskende er det også, at Socialdemokraterne, som i 2006 høstede 35 procent af alle svenske stemmer, i undersøgelsen kun får 10 procent af præstestemmerne. Forklaringen bunder i værdier, fortæller Hagevi:

”Mens Socialdemokraternes og Moderaternes (Sveriges konservative parti, red.) politik handler mere om velfærd, skat og økonomisk vækst, fokuserer Miljøpartiet og Kristendemokraterne i Sverige på værdier, etik og moral, og det interesserer præsterne langt mere, end det interesserer almindelige vælgere,” konkluderer Magnus Hagevi.

Pål Ketil Botvar fra Norge fortæller, at de norske præster over de seneste 30 år desuden er gået langt mere ind i politiske spørgsmål end tidligere. Alligevel viste en dansk ph.d.-afhandling af religionssociolog Henrik Reintoft Christensen sidste år, at de danske præster er de klart mest politisk aktive i Norden.

”Normalt opfattes manglen på et kirkeligt hierarki i Danmark som et argument for, at kirken vil være mindre politiserende, men forskning viser, at præster i Norge og Sverige ikke opfører sig lige så aktivistisk som de danske,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​