Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Valgkampen har glemt de fattigste til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgkampen har glemt de fattigste

Valgkampen har hidtil fokuseret på middelklassens situation. Flere organisationer efterlyser nu, at man også diskuterer fattigdommen i Danmark. Billedet viser hjemløse, der sover under en presenning på Strøget i København.

- Christian Lindgren/Scanpix Denmark

Fakta

Flere fattige børn

Antallet af fattige i Danmark har været stigende gennem en årrække. Tal fra Arbejder-bevægelsens...
Læs mere

Flere langvarigt fattige

Officielt gælder der ingen fattigdomsgrænse i Dan-mark. Men i december 2009 fastsatte Kristeligt...
Læs mere
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

Selvom uligheden er vokset markant de senere år, er diskussionen om, hvordan fattigdommen skal bekæmpes, fraværende i valgkampen, lyder kritikken fra sociale organisationer

De lever en hverdag med store materielle afsavn og har ikke råd til sund mad, ferier, computere og fritidsinteresser. De seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 234.100 danskere lever i fattigdom her og nu, mens antallet af langvarigt fattige danskere, der har været fattige i tre år eller mere, er vokset fra 34.600 i 2002 til 56.100 i 2009.

LÆS OGSÅ: Husk de svage i valgkampen

Men selvom fattigdommen og uligheden er vokset de seneste 10 år, så er de dårligst stillede danskere foreløbig nærmest usynlige i valgkampen. En række sociale organisationer beskylder politikere fra de store partier i oppositionen og regeringen for at negligere de voksende fattigdomsproblemer.

”Det er næsten på grænsen til det ironiske, at politikerne snakker så meget om økonomi og ikke nævner fattigdommen med et ord. Der er blevet flere fattige de seneste 10 år, og de lever i en slags parallelsamfund. De skriver ikke læserbreve eller deltager i paneldebatter, og derfor risikerer vi at overse dem. Jo mindre taletid, den gruppe har, jo mere forpligter det resten af samfundet til at tale om deres problemer,” siger formanden for KFUK’s Sociale Arbejde, sognepræst Birgitte Graakjær Hjort.

Landssekretær i den fattigdomsbekæmpende paraplyorganisation EAPN Danmark, Per K. Larsen, er også skuffet over den manglende debat.

Annonce
”Fattigdommen er nærmest ikke til stede i valgkampen. Danmark er et af de få lande i Europa, hvor de fattige har fået det markant dårligere. Det burde været et faretegn, at antallet af udsættelser fra boliger er fordoblet, og undersøgelser viser, at den sociale ulighed er voksende. Danskerne viser stor solidaritet med de sultende på Afrikas Horn, men det er åbenbart sværere at udvise solidaritet med de mennesker, som er lige foran næsen på én,” siger Per K. Larsen.

Han fremhæver, at den voksende økonomiske ulighed burde være en mærkesag i valgkampen for Socialdemokraterne og SF.

”Men de har svigtet – formentlig på grund af valgtaktiske overvejelser,” siger Per K. Larsen.

Kirkens Korshær annoncerede forleden i et forsøg på at bringe de fattige ind i valgkampen.

”Meget af debatten handler om økonomi. Men vi savner en grundlæggende diskussion af, hvad det er for et samfund, vi ønsker, og hvordan vi kan inkludere nogle af de mennesker, der lever på kanten af samfundet, og som ikke kommer i arbejde,” siger korshærschef Helle Christiansen fra Kirkens Korshær.

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, (S) afviser kritikken.

”I en valgkamp, som handler om den overordnede økonomiske politik, er der masser af relevante emner, som ikke har været til diskussion. Vi har fattigdom med i valgkampen, og vi går til valg på at afskaffe de laveste sociale ydelser og har også stillet forslag om indførelse af en fattigdomsgrænse, så vi har intet problem på det felt,” siger Mette Frederiksen, der selv har diskuteret emnet under en tv-debat forleden.

Professor Christoffer Green-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet finder det heller ikke overraskende, at politikerne indtil videre har undladt at tale om fattigdom.
LÆS OGSÅ: Stigende fattigdom skyldes krisen

”Politikerne har fokuseret meget på vækst, fordi der er en stor global krise. Men emnet fattigdom kan godt mobilisere vælgere, og ved tidligere valgkampe har vi set partier tale om den sociale massegrav. Måske har der manglet en aktuel anledning som for eksempel nye statistikker om fattigdom i Danmark,” siger Christoffer Green-Pedersen.


leder side 10
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Udsatte børn

hanginthere, publiceret d.01/09 12:08 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgkampen har glemt de fattigste
Et andet topvigtigt emne der er fraværende i valgkampen er udsatte børns levevilkår her i DK. På trods af flere alvorlige børnesager den seneste tid, er der larmende stille hos samtlige politiske partier på Christiansborg. Det har fatale konsekvenser af både menneskelig og økonomisk karakter, at politikerne lukker øjnene for børns lidelser. Der findes desværre alt for mange børn der vokser op under (skjulte) vilkår, som kan skade dem for livet. Og vi ved det godt. Politikerne ved det godt. Og børnesager bevidner det!
Disse børn skal opdages, findes, ses! De skal tidligst muligt have hjælp til at komme ud af destruktive utålelige levevilkår. Og støtte til at bryde belastede familiemønstre, så de kan komme bedst muligt igennem og opnå en bedre fremtid!
Det er et svigt hvis ikke politikerne bryder stilheden og sætter fokus på dette område i den igangværende valgkamp NU!!!
Del Link

Vedr.: udsatte børn - og deres mor & far (hvis sådan en haves)

Anne Dorthe , publiceret d.01/09 13:37 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgkampen har glemt de fattigste
Jeg tilslutter mig helt dine synspunkter vedr. ovenstående gruppe af danskere "hanginthere".
Hvem ser dem - kender dem og ser deres nød. Kryber de langs murene hen til de sociale kontorer og langs med fodpanelerne i den bank de har en NEMkonto i.?
Er det også disse i forvejen svigtede danskere, blandt hvem store ubetalelige gældsposter opstår? (til ågerrenter)
Skjult nød er ikke blot en statisk størrelse. Den har det med at få dybe og kroniske konsekvenser - SOM SÅ KOMMER SAMFUNDET DYRT AT STÅ i sidste ende.
Mit gæt er, at det er stædige livsanskuelser, der får en regering til at anse arbejdsløse som krimenelle nasserøve eller ansætte lægekonsulenter på kommunens vegne til at betvivle deres kollegaer, når de finder diagnoser hos sygdomsramte danskere.
INGEN i regeringen bryder den onde holdning og de onde regler, man sammen har udarbejdet. Ingen af dem tør stå op og sige ENOUGH!
Derfor kan man kun tro, at al den elendighed denne regering gør sig skyld i sker med fuldt overlæg.
"Det skal kunne betale sig at arbejde" er en floskel vi har fået smidt i hovedet, hver eneste gang man påpeger denne onde spiral mennesker fanges i.
Tror regeringen virkelig, at modløse, dårligt uddannede danskere, som lever i familier, hvor al det der gør livet rart, dagligt må undværes, står ud af sengen og tænker: "Nåh, men hvor finder jeg mon en virksomhed, der vil ha' en som mig, der har stået udenfor arbejdsmarkedet i 3 år eller flere, har et beskedent CV og som i øvrigt ikke har tillagt sig parolerne/sproget/indfaldsvinklerne til en god ansættelsessamtale.
I aftes viste DR2 et dejligt program: "Så er der kaffe og opium"! Sluttelig så man resultaterne af "Valmuens" rørende og indædte kamp på vegne af narkomanerne, som deltog i programmet. JA, for det nytter noget med varme hænder og solide programmer fra professionelle behandlere.
Hvad skal samfundet uddanne pædagoger, sundhedspersonale, socialrådgivere og psykologer til, hvis ikke netop for at gå
professionelt til værks og på den rette måde gøre den livsvigtige forskel, der får et medmenneske på benene og ud blandt de andre, som fik meget givet.
Holberg skabte replikken "Men ingen spørger: Hvorfor drikker Jeppe"! Jesus Kristus sagde: "De fattige har i altid hos jer"! Blot to jordnære mennesker som anede uråd vedr. de solide og stærke i flokken. Menneskets værste synd er EGOISME og vi får den aldrig udryddet, men politik må og skal skabe kompromisser og stræbe mod ligelighed. Ellers så hold op med at benævne borgere i et land "samfund". (kommer af at finde sammen) Basta!
Del Link

Også fraværende i Kristeligt Dagblad

Per Mollerup, publiceret d.01/09 20:09 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgkampen har glemt de fattigste
Fokus på den voksende hjemlige hjemlige fattigdom har stort også været fraværende i lang tid i Kristeligt Dagblad, hvor avisen endog på lederplads har taget klar stilling for den borgerlige regerings økonimiske politik, hvilket også må indebære dens nedskæringer på det sociale område. I de 40 år jeg har abonneret på Kristeligt Dagblad erindrer jeg ikke noget tilsvarende.
Del Link

Sv. Også fraværende i Kristeligt Dagblad

britt, publiceret d.01/09 22:10 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgkampen har glemt de fattigste
Per Mollerup skrev:
Fokus på den voksende hjemlige hjemlige fattigdom har stort også været fraværende i lang tid i...

Af en eller anden mystisk grund er det at være kristen lig med at være borgerlig. De sidste 10 år har modsætningsforholdet nærmest været skåret ud i pap. Anne Dorthe har ret! Ond er også det eneste ord, jeg kan finde passende. Når jeg ser Inger Støjberg på tv, er det lige før, jeg ser horn i panden. (Ja undskyld! men hun har gjort mig så vred), ligsom alle de kristne mennesker, der til enhver tid forsvarer hvad som helst - bare det er borgerlig politik.
Del Link

Sv. Også fraværende i Kristeligt Dagblad

Anne Dorthe , publiceret d.02/09 00:01 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgkampen har glemt de fattigste
britt skrev:
Per Mollerup skrev: Fokus på den voksende hjemlige hjemlige fattigdom har stort også været...


Tak for din meningstilkendegivelse på mit indlæg Per.
Jeg var overvejende glad for Per ørum Jørgensen og den anden dygtige fremlægger af Kristendemokraternes program.
Jeg syntes især det var stærkt at de understregede det grundlæggende syn; at det er MENNESKELIV vi forvalter før det er penge. Netop Inger Støjberg har en træls rigid facon og kaster med paroler og floskler, hun har indlært hos Claus Hjort og Lars Løkke alt imens, hun smiler afvæbnende.
En kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led.
Når ikke de svage led kommer under kærlig behandling, så de blir stærke og kan batte noget - så må man tro, at den nuværende regering regner dem for terminalt set døde allerede og ikke pengene værd.
Den kloge kong Salomo bad Gud om visdom til at skelne mellem ondt og godt - og det behagede Gud så Han gav ham sådanne evner - og fordi han undlod at bede om rigdom, så betroede Gud ham også dette. Et ordsprog af kong Salomo lyder: "Jeg tænkte, jeg ville være rig og se; rigdom holdt sig langt fra mig"! Rigdom, velstand, velfærd kommer af sig selv i samme grad, man varetager Guds skabninger - vi kunne også regne jordens resourser ind her. Jordens herrer javel - men under ansvar overfor Ham som skabte den.
Del Link

Sv. Også fraværende i Kristeligt Dagblad

britt, publiceret d.02/09 10:43 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Valgkampen har glemt de fattigste
Anne Dorthe skrev:
britt skrev: Per Mollerup skrev: Fokus på den voksende hjemlige hjemlige fattigdom har stort...

For en del måneder siden, så jeg Inger Støjberg sammen med Hanne Reintoft på Deadline. Støjberg havde sammen med regeringen lavet nogle regler for arbejdsløse og syge mennesker, der stressede dem og gjorde dem syge eller mere syge, end de var. Hun hævdede i sin selvgodhed, at det var et "rigtig godt system" for de pågældende "ofre", for det værste i verden er dog at lave ingenting.
Hanne Reintoft sad dagligt med mennesker, der var gået helt ned med flaget i dette "gode system", og hun var mildest talt vred, indigneret og moralsk forarget over den jagt og hetz, hun oplevede blev drevet på de svage.
Det hele endte med, at Støjberg triumferende konkluderede: "Det er så forskellen på os to: du er venstreorienteret, og det er jeg ikke!" hmm! Det er muligt, hun har lært parolerne af sin partitop, men det ændrer jo ikke ved det faktum, at deres politik har været umenneskelig og ødelæggende for mange. Også for selve moralen i samfundet og det syn, man har fået på mindre priviligerede: Enhver er sin egen lykkes smed, så de er selv ude om det! Det hele er virkelig blevet så koldt, egoistisk, usolidarisk og ja! ukristeligt her i landet.
Hvis det er DEN regering og DEN politik, man støtter og går ind for som kristen, må der være skredet en del i selve virkelighedsopfattelsen.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​