Det er sandelig et paradoks at ingen politiker italesætter samfundets fattige/sygdomsramte og gældstyngede ovenpå krisen.
Når økonomi netop i den grad er det helt store issue.
Tænker på de tre aber: ikke se, ikke høre ikke tale! Sådan opfører den siddende regering sig overfor de mennesker, som de får løn for at tjene.
Øjentjenere, som holder luppen omvendt, så de kun ser de globale horisonter og de billige kinesere, som nok snart skal ha' krudt nok til at være en bombe under hele vores vælfærd!
Politikerne må jo begunstige store megakoncerner, når de promoverer danske firmaer abroad. Så praler man af at lille Danmark nævnes med kinesisk accent - og i øvrigt tilligemed indisk, brasiliansk og russisk. Men konsekvenserne af at fratage arbejdspladser fra landsmænd ignoreres.
Hvor befinder der sig et loyalt hjerte overfor Danmarks egne borgere. I højere og højere grad blir de svigtet, som ikke lige kravler ud af deres tristhed med en genial idé, som kan masseproduceres i morgen.
Lad mig minde om et godt lille ord i den forbindelse:
"Flyvende fugl finder altid føde"! Altså! Tilbage med de trivielle, daglige mellemled i en større produktion. Giv arbejdet tilbage til danskerne. Ja, de skal ha' en klat mere i lønningsposen, men så er de også med på banen og finder selv føde - og i udvikling til noget højere og mere på sigt.
Adel forpligter, siges der. Måtte de store drenge i klassen snart blive lidt ydmyge og taknemmelige over, at være i stand til at støbe hjul, som andre kan trille. At have fået langt mere end 5 talenter, må dog forpligte. De kan nok afse et par luksuslejligheder i Dubai o.lign. Vær en meddansker - ikke en moddansker!








































