Pressen glemte sin kritiske rolle

Hvor var du den 11. september 2001?

”Min mand, Kai Selliken, der arbejder på Radioavisen, ringede hjem, hvor jeg sad og skrev. Så jeg så det fra starten på CCN og var med hele vejen fra det andet fly fløj ind i World Trade Center og til midnat. USA og New York er mit andet hjem. Jeg kom til New York som 19-årig, hvor jeg boede der i halvandet år, jeg har arbejdet der for DR og har en mastergrad i journalistik fra Columbia University. Mange af mine venner er folk, som jeg kender fra min tid i New York. Jeg havde planlagt en tur til New York og kom helt tilfældigt med det første fly, man kunne tage fra Danmark efter terrorangrebet. Vi var kun cirka 20 passagerer om bord, så der var god plads, og vi fik en fantastisk service. Og i New York takkede alle folk mig for, at jeg var kommet – de opfattede det som en loyalitetserklæring.”

LÆS OGSÅ: Alle husker deres egen 11. september

”I New York var der mindehøjtideligheder hver dag, for man kunne jo ikke finde de døde, og det var så bevægende. Byens borgmester havde opfordret til, at man gik i byen, ud at spise, i teatret og i biografen. Så en veninde og jeg tog subwayen så langt downtown, den kørte, og gik ind på en restaurant i katastrofeområdet. Der var ingen strøm, så der var tændt levende lys, og maden blev lavet på gasblus. En gang imellem kom der politi- og brandfolk ind, som havde et fast bord bagerst i lokalet, hvor de spiste gratis. Når de kom ind, bøjede alle hovedet i respekt. Det var meget stærkt! Og de eneste biler, der kørte ude på gaden, var lastbiler fyldt med murbrokker fra World Trade Center. Det var meget mærkeligt!”

LÆS OGSÅ: Stoltenberg-doktrinen har afløst Bush-doktrinen

Hvordan har den 11. september 2001 forandret os?

”I begyndelsen var folk meget mere åbne og kærlige over for hinanden. Man gik ud for at hjælpe andre, og det er ikke typisk New York. Jeg synes i grunden, at meget hænger ved, og at folk er blevet mere venlige end dengang, jeg boede der.”

”Hvad angår medierne er der ingen tvivl om, at de vestlige medier i almindelighed og de amerikanske i særdeleshed slugte Bush’s begreb ’Krigen mod terror’ temmelig ukritisk. Bush sagde jo direkte, at ’I er med os eller med terroristerne’, og det gjorde pressen meget tilbageholdende med kritik. Vi så det også i Danmark. Det var nærmest upatriotisk at være mod invasionerne i Afghanistan og Irak. Ironisk at Osama bin Laden ti år efter blev fundet hos vores allierede i Pakistan! Den danske presse er stadig meget tilbageholdende med hensyn til at forholde sig kritisk til, hvad vi har at gøre i Afghanistan. Og befolkningen er åbenbart fløjtende ligeglad. Jeg har endnu ikke set tegn på, at det overhovedet bliver et tema i valgkampen. Hvis nogen før den 11. september 2001 havde antydet, at Danmark kunne blive involveret i krige i Afghanistan og Irak, ville ingen havde taget det alvorligt.”