Erik Bjerager |
2. september 2011
Religionsfriheden er på retur i den muslimske verden
De muslimske lande har aldrig scoret højt på listen over religionsfrihed i verden. Den manglende accept af religiøs mangfoldighed har flere grunde. En væsentlig er, at det ligger dybt i islam at nægte at anerkende andre religioner på lige fod. Det er i muslimsk teologi ikke acceptabelt at forlade islam. Den, der konverterer til for eksempel kristendom, lever livet farligt og udsættes som minimum for social forfølgelse.
LÆS OGSÅ: Egyptisk efterår: Koptere gør klar til exodusEgypten har i denne henseende altid været et særligt land i Mellemøsten, fordi landets oprindelige kristne befolkning, kopterne, ikke er blevet reduceret til samme mikroskopiske mindretal, som den kristne befolkning er blevet det i andre muslimske lande. Derfor har der været relativt frie forhold for de 10-15 procent af egypterne, der tilhører den koptiske kirke.
Men det er slut nu.
I en ny undersøgelse fra det anerkendte amerikanske analyseinstitut Pew, der hvert tredje år kortlægger religionsfriheden i verden, er Egypten det land, hvor religionsfriheden er blevet mest indskrænket siden sidste kortlægning. I det hele taget er religionsfriheden blevet forværret i alle muslimske lande med Tyrkiet som eneste undtagelse.
Egypten stikker markant ud. Tallene er fra før præsident Hosni Mubaraks fald i foråret, men de lover ikke godt for fremtiden. Både den statslige forfølgelse af religiøse mindretal og den bredt folkelige er vokset.
I april slog den amerikanske kommission for international religionsfrihed alarm over udviklingen i Egypten. Det er ikke bare chikane og manglende accept, kopterne lider under. Det er usikkert at holde gudstjenester, mange forfølgelses og dræbes, og med udsigten til, at Det Muslimske Broderskab får voksende magt i det demokrati, der afløser dikaturet, strømmer de kristne nu ud af landet.
De flygter fra en revolution, der tegnede lys, men allerede nu truer med at afløse et intolerant og diktatorisk styre med et andet.
For et år siden viste en anden undersøgelse fra det amerikanske Pew Institut, at egypterne er blandt de folk i den muslimske verden, der ønsker størst religiøs indflydelse på lovgivningen. For eksempel støtter tre ud af fire dødsstraf til alle, der konverterer fra islam, og mere end tre ud af fire er tilhængere af stening til døden for utroskab.
Også her på avisen støtter vi som noget selvfølgeligt den demokratiske udvikling i Mellemøsten. Men vi mangler i den euforiske hyldest til det arabiske forår at debattere, hvordan vi skal forholde os, hvis de arabiske diktaturer nu afløses af folkestyrer, der repræsenterer værdier og normer, som dybest set må opfattes som diktaturlignende af de reli-giøse mindretal.
I Europa er demokrati ikke bare flertals-styre, men en styreform, der beskytter og tager særlige hensyn til mindretallene. Det humanistisk sindede demokrati værner som en selvfølgelighed om de svageste befolkningsgrupper og hænger uløsesligt sammen med de borgerlige frihedsrettigheder. Det er ikke et sådant demokrati, der er ved at se dagens lys i Egypten. Og det bliver med stor sandsynlighed heller ikke den demokratiform, der vil præge Libyen eller Syrien, når Assad falder. Diktaturerne har ikke bare undertrykt befolkningerne, men også haft en stabiliserende betydning. Kopternes exodus fra Egypten vidner om, hvad der måske er i vente.bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad