Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Englene og kristendommen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Englene og kristendommen

Rafaels engle

- THOMAS/wikimedia.org

Emneord for denne artikel

Luther | Grundtvig | engle | kristendommen | prinsesse Märtha Louise
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Hvor stammer englene egentligt fra? Læs om englenes historie i kristendommen

Ordet engel kommer af det græske ord angelos og betyder ”sendebud” eller ”udsending”.

I Bibelens Første Mosebog beskrives englene som skabt af Gud, og i Salmernes Bog kan man læse, hvordan englenes opgave ikke mindst består i at prise Guds navn.

LÆS OGSÅ INTERVIEW MED PRINSESSE MÄRTHA LOUISE:  Prinsessen og englegnisten

Men englene er ikke bare lysvæsner, men beskrives i Bibelen også som tjenende ånder, som skal sendes ud for at hjælpe dem, som skal befries fra mørkets magt. Det er forholdet til Gud, som gør en engel til en engel. Hvis forholdet til Gud brydes, så er englen ikke længere en engel, men en dæmon.

Annonce
Normalt beskrives englene som åndsvæsner, der er usynlige for mennesket, men de kan påtage sig skikkelse i drømme, som det er beskrevet i Matthæusevangeliets første kapitel, da englen kom til Josef, da han var i tvivl om Marias graviditet. Englene kan også vise sig som lysende væsener, som det beskrives i Juleevangeliet, hvor hyrderne på marken så en lysende skare. Gennem Jesu liv optræder englene som sendebud, men også i den tidlige kirkes liv spiller englene en rolle, da kvinderne mødes ved graven efter korsfæstelsen, ved Jesu himmelfart og i Paulus’ liv.

Den luthersk kristendom ser englene som medvirkende i udøvelsen af Guds styre. De ses som Guds stemme i verden og viser hen til Gud. Englene er rigt repræsenteret i salmebogen i primært Luthers, Ingemanns og Grundtvigs salmer.

De senere år er der kommet en fornyet interesse for engle udsprunget af den ny åndelige verden. På flere områder ligner denne engleforståelse den, som man kender fra den kirkelige tradition, men ofte psykologiserer man her englene, så de bliver en del af en menneskets selvudvikling. Norske prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Samnøys englelære er et eksempel på, hvordan englene bruges i en psykologiseret spiritualitet, hvor målet for udøveren er personlig udvikling. En undersøgelse foretaget for Kristeligt Dagblad i 2007 viser, at 43 procent af danskerne tror på engle.

Kilde: Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen/Engle i nyåndeligheden og i kirken

Læs mere om engle på religion.dk/engle

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​