Støttepenge rækker langt i Etiopien

LÆS OGSÅ: Hvorfor sende penge til Afrikas Horn, når landene bruger pengene på krig?

Ifølge FN’s prognoser er der i det sydlige Etiopien en ’”lav til moderat” risiko for, at oktober 2011 til januar 2012 bliver mere tør end sædvanligt.

Endnu en tør sæson i landets tørkeramte sydlige og sydøstlige regioner vil ifølge meldingen fra FN’s fødevareprogram, WFP, ud over en forværring af vandmanglen føre til en udhuling af kvægproduktionen, som mange beboere i landområderne er afhængige af. Det vil videre indvirke negativt på de i forvejen høje fødevarepriser.

Etiopien oplever også et stort flygtningepres fra det borgerkrigsramte naboland Somalia, hvorfra 138.000 flygtninge indtil nu har krydset grænsen til landets sydlige regioner.

Folkekirkens Nødhjælp har lavet katastrofearbejde i området siden marts. I det nordlige Etiopien har organisationen i flere år lavet katastrofeforebyggende arbejde. Med succes.

”Vi kan se, at de steder, hvor vi har været, er bedre stillet. Det arbejde fortsætter vi nu i det sydlige Etiopien. Vi planlægger med, at vi kan være i området i hvert fald i et år. For vi ved, at det bliver langvarigt,” siger Henrik Stubkjær.

Ud over direkte nødhjælp og udvikling udløser pengene også flere EU-støttemidler til nødhjælpsarbejdet. For hvis EU skal bidrage til nødhjælpsarbejdet, kræver det, at organisationen kan levere op til 25 procent selv.

”Det vil forenklet sige, at hvis vi fra de 2,5 millioner korner tager 500.000 kroner til EU-puljen, kan vi frigøre 1,5 millioner kroner fra EU. Dermed kan pengene få endnu større betydning,” siger Henrik Stubkjær.