MED VIDEO Aldrig har medierne satset så voldsomt på dækningen af et folketingsvalg, og aldrig er vælgerne efterladt med så svære betingelser for at skabe sig et overblik
Det var så første uge af valgkampen.
Kogt ned til tolv linjer har hovedhistorierne været, at De Konservative allierede sig med De Radikale mod blokpolitikken og dermed sprængte VKO-samarbejdet, at Socialdemokraterne og SF fremlagde deres valggrundlag, samt at SF fik problemer med sin identitet efter et par års parløb med Socialdemokraterne. LÆS OGSÅ: Rød eller blå blok- århundredets kamp
Det sidste har givet Enhedslisten en massiv fremgang til gene for SF, men ellers er der ikke sket det store i den endeløse række af meningsmålinger, hvor medierne vover at fortolke selv bittesmå udsving på 0,3 procent, selvom usikkerheden er 10 gange større. Over én kam har målingerne bekræftet mange måneders billede af, at oppositionen står til at vinde valget 53-47.
Som et socialdemokratisk folketingsmedlem bemærkede i går, har hun mødt flere vælgere, der har sagt noget i retning af ”ja, jeg er ikke socialdemokrat, men vi trænger til noget nyt”.
Annonce
Dermed sætter hun ord på regeringspartiernes allerstørste handicap i denne valgkamp. Nemlig, at de efter 10 år ved magten har meget svært ved at gøre sig interessante for vælgerne.
Valget er udråbt til at handle om økonomi, men regeringen stiller op med et statsunderskud på 85 milliarder kroner og udsigt til underskud på statsfinanserne helt frem til 2020. Til trods for, at regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har aftalt en meget vidtgåede tilbagetrækningsreform, som beskærer efterlønnen, og til trods for, at regeringen for et år siden halverede den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år. Det er en svær kommunikationsopgave.
Heroverfor står en opposition med en plan med usikker finansiering og trusler om skattestigninger af en anseelig størrelse, eksempelvis en betalingsring om København. I et land, der i forvejen har verdensrekord i skattetryk.
Denne ”terrorbalance” mellem blokkene har frosset vælgerne fast. Det dramatiske udspil fra De Radikale og De Konservative har således indtil videre kun givet De Radikale en smule ekstra medvind, mens De Konservative ikke har vundet noget særligt.
Måske er der også en anden forklaring på, at vælgerne ikke flytter sig nævneværdigt. Nemlig, at de har svært ved at orientere sig i den informationsorkan, medierne har blæst i gang.
Valget bliver med et slidt udtryk dækket 24/7, det vil sige 24 timer, syv dage om ugen, på alle tv-kanaler, radiostationer, dagblade, internetsider og nyhedsbureauer.
Danmarks Radio har for eksempel sat medarbejdere af til at følge partilederne rundt i landet døgnet rundt, og via satellitovervågning (GPS) kan vælgerne nu følge kandidaterne nårsomhelst og hvorsomhelst på deres computere. Hvilken nytte det så end måtte være til.
Umiddelbart skulle den massive dækning øge befolkningens mulighed for at orientere sig og skabe en mening, men meget tyder på, at det virker modsat. Informationsmængden bliver til en susen for ørerne, og efter en uges valgkamp er antallet af tvivlere fortsat meget højt.