Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Snyd og bedrag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snyd og bedrag

Kommenter Hold mig opdateret

Et hul i taget blev et trist bekendtskab med dele af den danske håndværkerstand, fortæller Kristeligt Dagblads skribent

Hvad stiller man op, når tagpladerne blæser af carporten, og man ikke er i stand til at stå på en stige? Man ringer selvfølgelig til en håndværker – endda et velrenommeret firma i lokalområdet.

Ud kommer to raske unge mænd. De sætter tagpladerne op og tager hurtigt af sted igen. Pensionisten undrer sig godt nok over den hurtige operation.

LÆS OGSÅ:Stort tema om moral

Et par måneder efter hærger en storm, og tagpladerne ligger igen på græsplænen. Med god grund. En nærmere inspektion afslører, at de aldrig var blevet skruet fast.

Annonce
Ovenstående er blot et eksempel på min 84-årige mors møde med håndværkerstanden. I nogle tilfælde er det gået godt. Andre gange er det at rekvirere hjælp en ubehagelig påmindelse om en form for aldersdiskrimination, der betyder, at enlige ældre kvinder er i særlig risiko for at ende som ofre for fusk og bedrag. Måske burde Ældre Sagen overveje at lave en særlig certificering af håndværksvirksomheder, der behandler gamle mennesker reelt.

Min mor hører til den generation, der stadig taler om at aflevere værdierne i ordentlig stand til efterkommerne. Så hvad var mere oplagt end at få erstattet husets gamle vinduer med nogle mere energivenlige af slagsen?

En tømrer, som familien tidligere havde haft gode erfaringer med, blev hyret.

Han ville gerne lave opgaven, men bad om et forskud på 60.000 kroner. Pengene blev indbetalt, og derefter var den pågældende som sunket i jorden. Senere fandt vi ud af, at han befandt sig et sted i Sverige efter sin konkurs. Et stykke tid efter ringede vinduesfabrikanten og fortalte, at der stod et parti uafhentede vinduer i hans lagerhal, som vi kunne købe.

I den sammenligning er det trods alt en mindre streg i regningen, at havemanden, der samme år blev hyret til at slå græsplænen i min mors sommerhus, også fik sit forskud for en hel sommers arbejde, selvom han kun slog græsset en enkelt gang.

Efterhånden har vi lært lektien:

1) Betal aldrig forskud.

2) Få så vidt muligt assistance af en person med bygningteknisk indsigt, når der indgås større aftaler.

3) Betal aldrig en regning, medmindre det er kontrolleret, om arbejdet er ordentligt udført.

4) Når først skaden er sket, så tro ikke, at advokater eller forbrugerorganisationer kan hjælpe. Vinduerne er nu betalt for anden gang. Da vi henvendte os til en advokatkæde, fik vi at vide, at der er hundredvis af den slags sager, og at et retsligt efterspil formentlig vil være nyttesløst. Så vinduerne blev efterfølgende sat op af en pålidelig tømrer.

Og de nedfaldne tagplader? Ja, her forsøgte min mor rent faktisk at klage til firmaet, men blev afvist af en kontordame, der lod forstå, at regningen på et par tusind kroner var en bagatel, som firmaet ikke kunne bruge tid på.

Der skete først noget, da en bygningsingeniør i familien tog affære og i en e-mail sendte fotografier og en indgående beskrivelse af de faglige mangler. Allerede to dage efter kom håndværkerne og skruede de løse tagplader fast.

soendergaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​