9 indlæg det seneste døgn
Jeg er meget enig med Kristine Hestbech i anmeldelsen af KD´s valgpropaganda film. Jeg synes det er meget trist at partiets kerneområder er blevet begrænset til spørgsmål og skadestueafstande, og et ønkse om at skrue udviklingen tilbage til et landsbysamfund, som ganske enkelt ikke eksisterer, fordi folks erhvervsmønster er ændret fra bondesamfund til industrisamfund og nu også videnssamfund, som medfører en flugt fra land til by fordi jobbene er i byerne. Det vil jo være meget mærkeligt at skulle bosætte sig langt væk fra jobmulighederne og heller ikke særlig miljøvenligt med lang kørsel til følge. Emnet miljø var i øvrigt engang et af partiets kerneområder, som man stort set ikke bruger tid på mere. Det er bl.a. blevet erstattet af et mærkeligt begreb som man kalder familelivskonto, et ekstra bureaukratisk element som man ikke rigtig kan gøre rede for når man spørger ind til, hvordan den konto skal virke - bortset fra at den kan bringe nogle flere kontorfolk i arbejde.
Ved det efterfølgende inerview med Jens Olaf Jersild stjal Per Ørum Jørgensen stor set også billedet i forhold til partiets anden kandidat, der lige fik lov til et par supplerende kommentarer. Man må nok sige at KD valgkampen køres for fuld tryk for vælgerne i det vestjyske og yderområderne. Sådan er det desværre også for alle andre partier, at det overordnede politiske tilsidesættes til fordel for det enkelte folketingsmedlems muligheder for at genvinde taburetten.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Rodet som en usorteret vasketøjsbunke til din ven.
Rodet som en usorteret vasketøjsbunke
Læs også
SE VIDEO Selvom det kan være en dyd at spare, ville det have gavnet Kristendemokraternes troværdighed, hvis de havde brugt lidt flere penge på en strammere redigering og en dygtig reklamemand. Det mener Kristeligt Dagblads valgfilmsanmelder, Kristine Stricker Hestbech
Hele Kristendemokraternes valgvideo kan kun ses her
Kristendemokraternes valgfilm blev sendt i aftes på DR 1. Den er lavet efter konceptet less is more og kommer ikke til at skræmme en eneste væk ved at være hurtig og smart. Den er ingen af delene.
LÆS OGSÅ: Robin Hood ville elske Enhedslisten valgfilm
Den er så gammeldags i sin opsætning, at den kunne være blevet brugt for 10 og 20 år siden også. Per Ørum Jørgensen tegner helt alene – nærmest som partiets al-fader – dets valgprogram. Valgfilmen er klippet sammen af to scener. Den ene skal ligne en pressekonference, hvor Per Ørum Jørgensen er flankeret af to umælende partifæller, der ser ud til at mistrives i situationen. I den andet sidder Per Ørum Jørgensen i ternet jakkesætsjakke i grov uld, lyseblå skjorte og stribet slips, som passer til partiets layout i orange og blå farver. Filmen er så klippet sammen, så den veksler imellem ”pressekonferencen”, enmandstalen og små klip fra hverdagen i provinsen og på landet.
Filmen indledes af et vejskilt, hvorpå der står ”Sygehus” efterfulgt af et kilometertal. Tallet stiger og stiger til lyden af en stigende puls fra sygehusets monitor. Ved 90 kilometer går pulsen i stå. En ren gyser, som efterfølges af spørgsmålet: ”Vælger du pengene eller livet?”.
Ingen tvivl om, at Kristendemokraterne synes, regeringen har valgt pengene. Og uden Kristen-demokraterne bliver det småt med livskvaliteten. Kristendemokraterne vil med andre ord længere ind. Det er værdier, det handler om. Værdipolitik.
Per Ørum Jørgensen siger: ”Jeg har stille og roligt gået rundt i min udkant her i sommerferien og tænkt.” I min udkant ... En underspillet måde at få nævnt Udkantsdanmark på. Meget elegant, for Kristendemokraterne ved godt, hvem deres kernevælgere er. Derfor er temaerne også de syge, de gamle, de svage og de lavtlønnede. Afstand til sygehusene og fødeafdelingerne, fattigdomsgrænse for børnefamilier på 23.000 kroner med mere.
Det er problemstillinger, som Kristendemokraterne åbenbart synes især er jyske, da samtlige klip og dialekter i valgfilmen er fra Jylland. Kristendemokraterne lægger meget alvorligt ud og prøver så at peppe den lidt tunge stemning i filmen op med sangen ”Man sku’ altid bo på landet” sunget med smølfestemme af Inge Aasted fra filmen ”Andre folks børn” fra 1958. Imens overværer vi en lille sketch med en mand, der kommer løbende hen til sin hoveddør, hvor visne blade, en falleret julerose og en grøn mælkekasse flankerer hoveddøren. Så ved vi ligesom, hvor vi er i Danmark – eller ikke er. Han smider gummistøvlerne og løber ind til sin kone, der på dårligste dilettantvis råber: ”Jeg føder – jeg tror, der er noget helt galt.”
Signalværdien er tyk og bliver direkte underlødig ved at spille på forslidte floskelbilleder om livet på landet. Filmen fremstår usammenhængende og rodet som en usorteret vasketøjsbunke. Selvom det kan være en dyd at spare, ville det have gavnet Kristendemokraternes troværdighed, hvis de havde brugt lidt flere penge på en strammere redigering og en dygtig reklamemand.
Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og foredragsholder
Kristeligt Dagblad anmelder partiernes valgvideoer, efterhånden som de har været vist på DR 1
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
