Når politikere er godt på vej til at undergave folkekirkens frihed og rummelighed, er der kun et at gøre: at melde sig ud af kirken i protest. Det siger tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i et interview med Kristeligt Dagblad.
- Leif Tuxen.
Nanna Schelde, Tobias Stern Johansen |
2. september 2011
Den danske kirkeordning er verdens bedste, mener tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V). Hun melder sig ud af folkekirken, hvis en kommende regering giver kirken sin egen forfatning
Når politikere er godt på vej til at undergave folkekirkens frihed og rummelighed, er der kun et at gøre: at melde sig ud af kirken i protest.
Det siger tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i et interview med Kristeligt Dagblad.
LÆS OGSÅ: "Friheden føles så meget større efter ministerposten"Den markante Venstre-kvinde frygter, at ”verdens bedste kirkeordning” inden længe vil blive kvalt i ensretning og en kirkelig ledelse, som udtaler sig om alt mellem himmel og jord på vegne af folkekirken.
Rød blok såvel som den nuværende kirkeminister Per Stig Møller (K) har meddelt, at de er klar til at give folkekirken en forfatning og dermed gøre kirken til sin egen herre med en ledelse, ofte kaldet en synode, der kan tale for hele kirken. Sker det, går Birthe Rønn Hornbech enten til en udbrydermenighed eller danner sin egen kirke.
”Bliver der en synode, er jeg den første, der melder mig ud. Så melder jeg mig ind i en valgmenighed. Jeg ved bare ikke helt, hvor det skal være endnu. Men så langt er jeg i mine overvejelser. Det kan også være, jeg laver min egen menighed, så jeg kan blive præst. Det har jeg altid drømt om,” siger den tidligere kirkeminister.
I Sverige, hvor stat og kirke blev adskilt i 2000, bliver alle kirkens præster taget til indtægt for kirkens officielle holdninger til for eksempel klimapolitik og asylpolitik. Birthe Rønn Hornbech frygter, at den danske folkekirke vil gå samme vej, hvis politikerne får held til at gennemtrumfe en kirkelig grundlov.
”Det gode ved vores kirkeordning er friheden, og at vi ikke har nogen ærkebiskop eller synode, der bestemmer. Det er den enkeltes samvittighed, der hersker. ”
Venstre-kvindens skrækscenarie kan hurtigt blive til virkelighed, eftersom en kirkeforfatning ikke kræver ændringer i Grundloven. Det fastslår teolog og akademileder ved Grundtvig-Akademiet ved Vartov, Birgitte Stoklund Larsen:
”Der er vel intet til hinder for, at man kan lave en forfatning inden for en fireårig periode,” siger hun og tilføjer, at det ikke bare er politikere, der ønsker at give kirken sin egen grundlov.
”For eksempel slår biskop Niels Henrik Arendt til lyd for et organ, som kan prioritere kirkens ressourcer og udtale sig udadtil. Det er meget nye toner fra biskoppen, og at han har flyttet sig, er et signal om, at andre har flyttet sig.”
Ifølge Birgitte Stoklund Larsen bliver det en stor udfordring at holde fast i kirkens rummelighed.
”Det store skræmmebillede er et kirkeligt råd, som udtaler sig til højre og venstre på vegne af folkekirken. Men det vil man kunne hindre ved at lægge nogle begrænsninger for, hvad et kirkeråd kan udtale sig om,” siger hun.
johansen@k.dkschelde@k.dkInterview side 7
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad