Som teolog har man tænkt enormt meget over sit eget fundament, siger Ida Auken, som bruger teologien i sit politiske liv. --
- Leif Tuxen.
Claus Vincents |
3. september 2011
Kirkens folk har præget dansk politik siden Jyske Lov. I dag hedder de teologiske dynastier Auken, Langballe, Krarup og Vestager
Der er en solid historisk tradition for, at præstestanden og teologerne er repræsenteret i politik og i de højeste folkevalgte organer i Danmark. Det begyndte med kendte teologer som biskop Gunnar, D.G. Monrad og Grundtvig. Men folketingsvalget 2011 viser, at der også i dag har udviklet sig politiske familiedynastier omkring en række af de mest kendte teologiske navne i dansk politik.
Det er ikke, fordi der har været mange teologer i Folketinget de seneste år, men set i forhold til, hvor lille erhvervsgruppen er, så er de faktisk overrepræsenteret. Ved sidste folketingsvalg i 2007 stillede 11 kandidater med teologisk baggrund op, mens det tilsvarende tal i år er 10.
Men navne som Vestager, Auken, Krarup og Langballe har efterhånden fået en bekendt klang for de fleste. Ved dette valg forsøges familie-traditionen videreført af nye og gamle folketingskandidater, de fleste med teologisk baggrund.
Sognepræst i Ølgod Hans Vestager er far til Margrethe Vestager og opstiller for Radikale Venstre. Cand.theol. Ida Auken er datter af EU-politiker Margrete Auken og opstiller for Socialistisk Folkeparti. Gymnasielærer Marie Krarup er ikke teolog, men underviser blandt andet i religion, er datter af Søren Krarup og opstiller for Dansk Folkeparti. Sognepræst i Viborg Domsogn og Tjele og Nr. Vinge Sogne Christian Langballe er søn af Jesper Langballe og opstiller for Dansk Folkeparti.
Præster og teologer har i det danske demokratis historie hele tiden markeret sig, påpeger kirkehistoriker på Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen.
”Før Anden Verdenskrig og i årene efter har der altid markeret sig en håndfuld danske teologer i Folketinget. Men går vi længere tilbage, møder man en perlerække af teologer omkring vigtige beslutninger i Danmarks historie. Man kan sige, at alle de store danske love er skrevet med hjælp fra teologer. Man kender ikke nøjagtigt forfatterne til Jyske Lov fra 1241, men fortalen er skrevet af biskop Gunnar fra Viborg, mens arbejdet med Danske Lov fra 1683 til sidst fik bidrag fra tre betydningsfulde teologer. Grundloven fra 1849 blev til gennem et forarbejde af biskop D.G. Monrad, og ikke mindst Grundtvig var politisk aktiv i dansk folkestyre på det tidspunkt,” siger Kurt E. Larsen som tilføjer, at værdipolitikken altid har spillet en stor rolle for mange præster og teologer i Folketinget.
Cand.theol. Esben Lunde Larsen har taget den grundtvigske tråd op og skriver for tiden på en ph.d.-afhandling om Grundtvigs frihedsforståelse. Han er viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, men stiller for første gang op i landspolitik for Venstre.
”For mig er der ikke sammenhæng mellem det politiske engagement og teologien. Jeg har været politisk aktiv, siden jeg var ung, og valgte først senere teologistudiet. Men Danmark har en tusindårig kristen tradition, og det har påvirket samfundets tænkning og indretning. Værdierne fra den kristne kulturarv vil jeg gerne forfægte. Men som politiker adskiller jeg politik og religion.”
Et mere ukendt ansigt blandt de kendte er cand.theol. Ninni Lohdal Gjessing, som stiller op i Nordjylland. For 10 år siden sagde hun sit arbejde som sognepræst op for at stå mere frit som politiker.
”Det er klart, at jeg som radikal kunne tænke mig at få Grundlovens løfte om at give folkekirken en forfatning realiseret. Men jeg er mere optaget af at give Danmark et mere humant samfund, så i forhold til min prioritering af kirkepolitikken vil jeg sige som Grundtvig: Menneske først, kristen så.”
vincents@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad