Mathias Irminer Sonne skriver fra Tyskland skriver fra Tyskland |
3. september 2011
Plakater for Tysklands Nationaldemokratiske Parti vækker forargelse, og mange anbefaler et forbud mod partiet
På spraglede plakater rundt i den tyske hovedstad, Berlin, ønsker Tysklands Nationaldemokratiske Parti, NPD, for tiden landets indvandrere ”god hjemrejse”. På andre plakater ønskes alt fra polakker til afrikanere så langt væk som muligt for at give ”tyske børn plads til at leve i Tyskland.”
LÆS OGSÅ:
Tysk ære til nazisters barnOndest er dog plakaten med partileder Udo Voigt siddende på en motorcykel med underteksten ”Gas geben”: Giv den – eller dem – gas. Plakaten hænger blandt andet foran Det Jødiske Museum og ved museet for Wannsee-konferencen, hvor nazisternes i 1942 besluttede at udrydde Europas jøder.
I hele det politiske spektrum i Berlins parlament tages der kraftigt afstand fra den ”ubegribelige hetz”, som NPD udøver, og efter flere politianmeldelser er debatten om et forbud mod partiet atter blusset op.
I 2000-2003 slog et forsøg på at forbyde NPD fejl, men ifølge foreningen NoNPD er det på højeste tid atter at forsøge et forbud mod partiet, som de både i retorik og politisk indhold ser på linje med 1930’ernes NSDAP:
”NPD er kort og godt en forfatningsstridig og antidemokratisk organisation, som aldrig burde være blevet tilladt,” siger Markus Tervooren, leder af NoNPD’s afdeling i Berlin, til Kristeligt Dagblad.
”Med den aktuelle valgkampagne er det tilmed blevet soleklart, at partiet opfordrer til overgreb og hetz mod bestemte befolkningsgrupper. Det vil tyskerne ikke finde sig i,” mener Markus Tervooren og henviser til, at hans organisation har samlet mere end 75.000 underskrifter for et NPD-forbud.
Blandt politikere er der blandet opbakning til forbudsforsøget. Den største frygt er, at et nyt nederlag vil give NPD fornyet rygvind. Blandt sociologer og samfundsforskere er der ligeledes delte meninger:
”Hvis vi forbyder partiet, skaber vi martyrer, og dermed vil vi med sikkerhed drive en række af deres medlemmer og vælgere ud i mere radikale, måske endda militante grupper,” mener sociologiprofessor Claus Leggewie, der har udgivet bogen ”Skal vi forbyde NPD eller leve med de højreradikale?”.
”Det handler om maksimalt 5-10 procent af vælgerne, der overhovedet betragter NPD som et seriøst parti. Såvel det tyske som det danske demokrati er absolut stærke nok til at holde sig oven vande trods disse randgrupper,” lyder det fra professoren, der understreger, at et forbud formentlig kun vil ramme de nuværende partistrukturer og ikke partiets medlemmer.
Det argument køber Markus Tervooren fra NoNPD ikke:
”NPD skaber rammerne for at samles om disse fremmedfjendske holdninger. Et forbud ville lamme dette forum,” siger han og kræver, at samfundet tydeligt markerer, at hetz mod mindretal er uønsket i det demokratiske samfund:
”Skal vi i ytringsfrihedens og mangfoldighedens navn tåle, at folk med tydelige associationer til Auschwitz opfordrer til at ’give gas’? Det er ikke ytringsfrihed, det er verbal vold mod mindretal.”
Med sociologiske briller bør man ifølge professor Claus Leggewie tage udgangspunkt i, at balancen mellem politisk frihed og parlamentarismens selvophold ikke udfordres af NPD:
”NPD er samfundsmæssigt problematisk, men harmløse for demokratiet. Desuden fjerner man ikke problemet med et forbud – tværtimod. Vi må konstant konfrontere disse mennesker med bedre argumenter og oplysning.”
I gruppen NoNPD indrømmer man, at forbud er et ”sidste, men nødvendigt middel”:
”Vi er ikke tilhængere af en repressiv stat, men vi er nødt til tydeligt signalere, at NPD ikke tilhører det politiske spektrum i et parlamentarisk demokrati,” siger Markus Tervooren og tilføjer, at partiet i hans øjne udelukkede bruger parlamentarismen som platform for deres antidemokratiske propaganda.
NPD har i dag flere mandater i landdagen i de tidligere østtyske delstater Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen. I delstaten Berlin spås partiet ingen chancer for at komme i landdagen.
debat@k.dk