En ulige fordeling af jord og olieindtægter i Nigeria fører til både væbnet oprør i det olierige syd og de gentagne konflikter mellem kristne og muslimer i den centrale og nordlige del af landet
22 muslimer mistede i torsdags livet under sammenstød mellem muslimer og kristne i byen Jos i forbindelse med ramadanens afslutning. Ifølge øjenvidner citeret af det nigerianske dagblad Daily Mirror brød urolighederne ud, da unge muslimer kastede sten efter en gruppe kristne, som derefter besluttede at hævne sig for det angreb på kristne juleaftensdag sidste år, som kostede 32 mennesker livet og sårede over 70.
LÆS OGSÅ:
"Kristendom er en afrikansk religion"Dette seneste sammenstød mellem kristne og muslimer i Jos kommer få dage efter, at den muslimske sekt Boko Haram, som især hærger i den nordøstlige del af landet, dræbte 23 mennesker med et selvmordsattentat mod en FN’bygning i den nigerianske hovedstad Abuja. Og i Nigerdeltaet, som i de seneste årtier har været rammen om alvorlige etniske sammenstød, kæmper flere væbnede grupper om at få del i olieressourcerne, blandt andet med gidseltagninger. ”Konflikterne i de tre regioner udspringer af hver deres lokale forhold. Men samtidig er de overordnede faktorer, der driver konflikterne, i vid udstrækning de samme. Og de handler om ulighed, fattigdom og misbrug af oliepengene,” siger lektor Niels Kastfelt fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
I Jos er det blandt andet et voksende pres på landbrugsjorden og græsningsarealerne, der er drivkraft i sammenstødene.
”For eksempel har delstatens myndigheder har besluttet, at kun såkaldt ”indfødte” delstatsborgere kan få adgang til jord. Tilflyttere fra andre delstater kan ikke, og det rammer fulani-stammen, som er muslimer, mens de, der betragtes som ”indfødte”, er kristne,” forklarer Niels Kastfelt.
I Nigerdeltaet lider lokalbefolkningen under en alvorlig olieforurening, der ødelægger landbruget og fiskeriet, mens statens olieindtægter forsvinder i private lommer eller i centraladministrationen i Abuja, uden at komme befolkningen til gode.
Og netop denne dimension er med til at skabe utilfredshed i den nordøstlige del af landet, som også er den fattigste, og hvor man ikke mærker noget til, at Nigeria er Afrikas største olieeksportør.
”Boko Haram rekrutterer blandt andet nye medlemmer med en kritik af den udbredte korruption, der kendetegner Nigeria. Det gælder for eksempel politiet, der kan bestikkes. Også fattigdommen og ulighederne i det nigerianske samfund gør det nemt for ekstremistgrupper som Boko Haram at rekruttere,” påpeger Eric Guttschuss, Nigeria-ekspert hos menneskeretsorganisationen Human Rights Watch.
”Netop kravet om indførelsen af Sharia skal ifølge Boko Haram føre til et mere retfærdigt samfund. En trediedel af Nigerias befolkning er unge uden fremtidsudsigter” påpeger Niels Kastberg.
Boko Haram, der betyder ”Vestens lære er uren”, synes at udvide sin geografiske radius uden for de nordøstlige stater, hvor den traditionelt har været aktiv.
Sekten har også taget ansvaret for en bombeeksplosion i byen Jos. Og selvmordstatistikken synes at bekræfte formodninger om, at Boko Haram har kontakter til terrornetværk uden for landet, for eksempel i Somalia eller til al-Qaeda i Islamisk Maghreb, AQMI, som er baseret i Sahelbæltet.
USA har reageret på attentatet i Abuja ved at opfordre den nyvalgte stats- og regeringsleder, Goodluck Jonathan, til at gøre noget ved den korruption, der kendetegner Nigeria.
”Det er vigtigt, at det internationale samfund lægger pres på den nigerianske regering for at komme korruptionen til livs og sikre en bedre fordeling af oliepengene. Det er det eneste, som på langt sigt kan værne Nigeria mod en yderligere eskalering af volden,” mener Eric Guttschuss.
b.pedersen@k.dk