Vi er ikke alene, når vi bader

Når du tager et salt havbad en varm aften i september, er du ikke alene.

Sammen med millioner af bakterier og encellet plankton vrimler dit badevand sandsynligvis også med et ufattelig stort antal vira. Omkring 10 millioner i hver dråbe, hvis vi skal tro en gruppe amerikanske forskere.

LÆS OGSÅ: CO2 gør havene surene og slår alger ihjel

Men heldigvis får den stakkels svømmer stort set lov til at være i fred. Næsten alle maritime vira angriber nemlig bakterier. Sådanne overfald ender som oftest med, at bakterien dør og går i opløsning i vandet. Dermed bliver næringsstofferne, som findes inde i bakterien, tilgængelige for andre skabninger.

På den måde påvirker vira cirkulationen af næringsstoffer og styrer dermed delvis væksten af bakterier og andre mikrober i havene, mener en gruppe forskere, som har taget vandprøver af de 300 øverste meter af havvand i Saragassohavet hver eneste måned siden år 2000.

”Selvom vi ikke kan se dem med det blotte øje, er de maritime mikrober den dominerende livsform i havene,” siger Rachel J. Parsons fra Bermuda Institute of Ocean Science i en pressemeddelelse fra University of California Santa Barbara.

”De omfatter 95 procent af den levende biomasse i havene, altså mere end krill, fisk og hvaler tilsammen, og de vokser mange gange hurtigere end større dyr.

”Uden maritime mikrober ville livet, som vi kender det, ikke kunne have eksisteret,” siger Parsons.

Analyserne af alle vandprøverne viser forbløffende stabile årlige svingninger i antallet af vira, knyttet til fysiske og kemiske forhold i vandmasserne,” skriver forskerne.

Når vira ødelægger bakterier, bliver vigtige næringsstoffer som nitrogen, fosfor og jern liggende og flyder i overfladevandet. Dette får mangfoldigheden af andre mikroorganismer til at blomstre, selv i ellers næringsfattige havområder.

Data fra det 10 år lange studium vil kunne bruges i modeller over økosystemer og biokemiske processer. På den måde kan fremtidens forskere få en dybere forståelse af, hvordan mikroberne er med til at styre den store cirkulation i havene, mener forskerne.

madsen@k.dk