Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nu er der folketingsvalg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der folketingsvalg

Jo større lighed, der er i et samfund, des bedre klarer det sig som helhed, det vil sige des bedre klarer dets borgere sig, hvad angår de fleste facetter af social trivsel, skriver Ole Hartling

- Wikimedia Commons

Kommenter Hold mig opdateret

Vær indigneret og engageret og brug muligheden, opfordrer Ole Hartling i denne uges Lørdagsrefleksioner

”GØR OPRØR” (fransk: ”Indignez vous!”) hedder en bog på kun cirka 25 tekstsider af den franske tidligere modstandsmand, kz-lejrfange, torturoverlever og diplomat Stéphane Hessel. Han skrev den i 2010 i en alder af 93 år. Bogen er blevet trykt i millioner af eksemplarer, er blevet oversat til mange sprog og har ligget på bestsellerlisterne i flere lande.

LÆS OGSÅ: "Ansvar tager man, hvis man har lært det"

Hessel henviser til det franske modstandsråd, som blev dannet under Anden Verdenskrig. Efter afslutningen af ”det grusomme drama” involverede medlemmerne sig i den genoprettelsesplan, som førte til en helhedsplan for socialforsorg, et brud med monopoler, en ligelig fordeling af ressourcerne, og at enkeltinteresser underordnede sig det fælles bedste. Alt dette er vi på vej til at miste nu, mener Hessel.

For en ansat i sundhedsvæsenet er det tankevækkende at sammenligne med England, hvor der kom det gode ud af de mørke år, at en bredt dækkende offentlig sygesikring blev etableret i 1948 efter en idealistisk og enig beslutning. Man havde været fælles om afsavn og lidelser under krigen, nu skulle goderne – herunder lige adgang til sygdomsbehandling – også være fælles.

Annonce
Men også i England rettes der for tiden anslag mod de solidariske principper. Der er taget politiske initiativer til privatisering af sundhedsvæsenet. Det sker også herhjemme. I det hele taget er fællesskab og lighed i samfundet mere eller mindre under afvikling i mange vestlige lande. Ser man på forskellen mellem gennemsnitsindkomsten i de rigeste 20 procent og de fattigste 20 procent af befolkningen, er de rigeste 20 procent i for eksempel Danmark 4,3 gange rigere end de fattigste. I USA, som er det mest ulige blandt velhavende samfund, er faktoren 8,5. For England er tallet i dag 7,2 – en størrelse, der er accelereret siden 1980’erne.

Det er skidt for samfundet. Jo større lighed, der er i et samfund, des bedre klarer det sig som helhed, det vil sige des bedre klarer dets borgere sig, hvad angår de fleste facetter af social trivsel. Mere lige samfund udviser større socialt ansvar og sammenhæng, og der er større indbyrdes tillid og større bevidsthed om solidaritet. Omvendt: Jo større den økonomiske gradient er, des dårligere går det borgerne – alle borgerne. I rige lande er den forventede levetid ikke bestemt af, hvor meget landet bruger på sundhedsvæsenet, men uvægerligt bestemt af graden af ulighed.

HESSEL ER BEKYMRET. Hans bog er en protest mod pengemagten, der, som han skriver, ”aldrig har været så mægtig, så arrogant og egoistisk og velforsynet med loyale håndlangere, der tjener dens interesser helt op i statens højeste sfærer”.

Omkring en måned efter det skibbrudne klimatopmøde i København i 2009 begyndte politikerne at tale om, at forbruget skulle øges. En mærkelig oplevelse på baggrund af klimatopmødets præmis, at nu kan Jorden simpelt hen ikke bære mere forbrug. I dag bruger 1 procent af verdens lande 40 procent af Jordens samlede ressourcer. Vi blev vidne til den næsten skizofrene virkelighed, at kort efter at man havde advaret imod menneskenes accelererende forbrug af planetens rigdomme, anbefalede man at øge forbruget som en vej ud af den økonomiske krise i de rige lande. Danskerne tilskyndedes til forbrug med skattelettelser og tidlig udbetaling af pensionsmidler – og opfordres fortsat til øget forbrug. Var klimatopmødet slet ikke alvor? Forhandlede man på skrømt?

Nu er der udskrevet valg, og ved første partilederrunde blev der næsten uden undtagelse – fra højre til venstre – talt om ”vækst”. Ingen politiker, der gør sig håb om genvalg, tør tale om mindre vækst endsige minusvækst. Men Vestens produktivitetstænkning har kastet hele verden ud i krise i jagten på ”stadig mere”. Hessel opfordrer til en ”ægte, fredelig opstand mod massekommunikationsmidlerne, som ikke tilbyder vore unge andet end masse-forbrugerisme, foragt for de svage og for kulturen”.

”Gør oprør” har fået uventet stor udbredelse og omtale. Men i eftertanken er det ikke så mærkeligt, at den vinder genklang i en tid, hvor vi savner noget andet end den trivielle bjergsomhed og det narkotiserende forbrug. Savner, at der er en himmel over vore menneskeliv. Bogen er fremkommet i en tid, hvor der en længsel efter anstændigheden.

”Det påhviler os alle at sikre, at vores samfund forbliver et samfund, vi kan være stolte af,” siger Hessel. Den ordrette oversættelse af bogtitlen er ”Vær indigneret”, og som konsekvens opfordrer Hessel: ”Vær engageret”.

Nu er der folketingsvalg. Nu er der mulighed for engagement. Nu er der mulighed for at få indflydelse. Brug den nu, ville Hessel sige.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen og journalist Kåre Gade
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​