Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Problematisk at skoleelever bliver konfronteret med spørgsmål om personlig tro i ny undervisningsbog, mener religionslærere.

- colourbox.com

162 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Problematisk at skoleelever bliver konfronteret med spørgsmål om personlig tro i ny undervisningsbog, mener religionslærere. Besynderlig kritik, mener bogens forfattere

Er det problematisk, at der i en ny lærebog spørges til elevernes egen tro?
 
Da folkeskolen endegyldigt løsrev sig fra folkekirkens forkyndelse med skoleloven i 1975, blev det forbudt i faget kristendomskundskab at forsøge at præge elevernes personlige tro og overbevisning.

LÆS OGSÅ: Folkeskolen bør satse meget mere på religion og filosofi

Men forfatterne til ”Tror du det?”, en ny grundbog til faget kristendomskundskab i 9. klasse, bryder med det snart 40 år gamle skel mellem undervisning og religiøs opdragelse ved at konfrontere eleverne med grænseoverskridende spørgsmål. Det mener blandt andet Religionslærerforeningens formand, John Rydahl.

”Der er formuleringer i bogen, som spørger tæt ind til elevernes personlige tro og overbevisning. Og det ligger uden for bestemmelserne om skolens undervisning. Man overtræder en urørlighedszone hos eleverne. Derfor er det et principielt problem. Og derfor skal lærerne her være opmærksomme på ikke at gå for langt,” siger han.

Kritikken går blandt andet på, at eleverne skal give eksempler på, om der er noget, der er helligt for dem, og forklare hvorfor. De skal også fortælle om og sammenligne højtidstraditioner. Og i forbindelse med emnet religiøs omskærelse bliver de bedt om at fortælle, om de har særlige tegn på deres krop eller godt kunne tænke sig tegn på kroppen.

Derudover konfronterer bogen med sin titel ”Tror du det?” eleverne til at tage personligt stilling til deres egen religiøse overbevisning. Og det er et problem, skriver lærer og boganmelder i religionslærerforeningens blad Helle Funch, fordi ”det slet ikke er et spørgsmål, der skal arbejdes med i skolen” (...) og ”når den samme bekendelsesvinkel vender tilbage igen og igen, går den ikke”, lyder kritikken.

Bogens forfattere kalder kritikken ”besynderlig”. Medforfatter og lektor, ph.d. Annika Hvithamar understreger, at man ikke kan undervise i et fag som kristendomskundskab uden at inddrage elevernes egen tro:

”I formålet for faget kristendomskundskab står der, at undervisningen skal give eleverne grundlag for personlig stillingtagen gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og -svar. Det kan vanskeligt gøres uden spørgsmålet ’tror du det?’. Jeg mener ikke, at vores bog overtræder en urørlighedszone.”

Der er desuden forskel på at trække elever i en bestemt religiøs retning og at stille spørgsmål til deres personlige tro og religion, tilføjer religionssociolog og medforfatter Morten Warmind.

”Når vi i bogen spørger til elevernes opfattelse af hellighed eller tegn på kroppen, er det ikke nødvendigvis noget direkte religiøst, vi spørger til. Det kan handle om at være omskåret såvel som at have huller i ørerne. Og det, at man spørger til elevernes erfaringer, behøver ikke at være religiøst forkyndende. Spørgsmål åbner for mange retninger, mens forkyndelse fører til ensretning,” siger han.

Religionspædagog og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center (TPC) Povl Götke ser kritikken som udtryk for en misforstået forsigtighed, hvad angår børn og religion:

”Vi skal passe på, at vi ikke bliver for hysteriske omkring religion. Det handler om at aftabuisere så meget som overhovedet muligt. Og børn er ikke bange for at snakke om det her.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Urørlighedzonen

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.05/09 10:13 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Elverne skal netop ikke konfronteres med sådanne spørgsmål, det er og bliver en privatsag. Det som skolen kan gøre er at undervise eleverne i religionerns adfærd - er der fx intimderende religioner som netop har en sådan aganda frem for at være fredeligt missionerend.
Vh PoEtRy
Del Link

Sv. Urørlighedzonen

Andreas Christian Jensen, publiceret d.05/09 10:23 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Per Feldvoss Olsen skrev:
Elverne skal netop ikke konfronteres med sådanne spørgsmål, det er og bliver en privatsag. Det som skolen kan gøre er at undervise eleverne i religionerns adfærd - er der fx intimderende religioner som netop har en sådan aganda frem for at være fredeligt missionerend.


Nu er tro ikke en privat sag men en personlig sag. Skal der så også afholdes fra at udfritte om politik, menneskesyn, etik, tradition, fremtidsplaner? Det er også altsammen personligt, måske er noget af det mere privat end tro.

Det handler vel i grunden om, at de skal lære at forholde sig til store spørgsmål i livet. Tro eller ateisme eller agnostisme kommer jo ikke af sig selv. Det kommer netop kun af reflektion og reflektion kræver man ser på sig selv i forhold til omverden.

Det er utopi at tro, at vi kan lære noget objektivt uden at forholde os subjektivt og kritisk til det, vi får at vide.
Det var en helt anden sag, hvis bogen ville misbruge spørgsmålene i en særlig forkyndelse.

At en reliogion er intimiderende kan vel kun afgøres hvis man selv ved hvor an står, og det kræver at man har reflekteret over det, for det er i høj grad en subjektiv sag om en religion er intimiderende eller fredeligt missionerede, og det er da heller ikke en entydig størrelse i nogen religioner.
Del Link

Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

MichaelBobjerg, publiceret d.05/09 10:29 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Det virker dybt gammeldags, at man ikke må have en holdning til religion og tro. Det hører 70'ernes religionsforskrækkelse til. I dag møder man en langt mere åben og nysgerrig holdning hos børn og unge, der afsøger holdninger. Alt undervisning, også i kristendom og religion, må da også inddrage den personlige holdning. Alt andet vil være... gammeldags.
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.05/09 11:00 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
MichaelBobjerg skrev:
Det virker dybt gammeldags, at man ikke må have en holdning til religion og tro. Det hører...

Enig - og netop derfor skal vi skelne ret skarpt mellem at børn måske har en holdning og til at "udfritte" den. Det sidste er den gammeldags tilgang, en moderne tilgang vil være at barnet får lov til at komme til religionen i sit helt eget tempo....
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Andreas Christian Jensen, publiceret d.05/09 11:28 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Per Feldvoss Olsen skrev:
Enig - og netop derfor skal vi skelne ret skarpt mellem at børn måske har en holdning og til at "udfritte" den. Det sidste er den gammeldags tilgang, en moderne tilgang vil være at barnet får lov til at komme til religionen i sit helt eget tempo....


Nu er ordet "udfritte" brugt af kritikerne og modstanderne, ikke bogens forfattere.

Ingen kommer til noget i helt egen tempo. Skal det så også gælde glorificeringen af demokrati, som mest af alt minder om indoktrinering? Skal barnet ikke selv komme til en kultur i sit eget tempo? Skal barnet ikke selv komme til dansk sprog i sit eget tempo? Skal barnet selv komme til en etik eget tempo, eller må det læse sig op ad forældrene, lærerne og samfundet?

Nej, barnet skal have alle ben at stå på, og til at begynde med vakler det, men det er bedre end at det halt eller har visne lemmer, fordi nogle lemmer aldrig er blevet brugt.
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.05/09 13:16 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Hej Andreas,
Nu nærmer vi os en enighed, som desværre ikke er så rar - for naturligvis skal vi 'støtte' bønene i deres søgen, men jeg mener at de fra naturen er fuldt i stand til at reflektere over det de ser... uden at vi behøver at puffe dem i den ene eller anden retning. For ethvert velment puf risikere vi at miste dem og gøre dem til noget andet end det de er - gør vi det af kærlighed eller fordi vi selv er tvivlere. Religionen er meget passende noget som foregår om Søndagen, og så kan vi se på teorien de andre dage.

Jeg er ikke teolog men har en stor viden om udfritnings og intimiderings strategier, som i første færd er et redskab for svage religioner som må ty til videnskaben for at få magt! Sjovt nok består vores enighed nu i at det er den selv samme intimidering som politikerne udsættes for i det repræsentativ demokrati - prøv at slukke for lyden næste gang du ser to politiske grupper mødes .... kan du se forskel på det og et møde mellem to religiøse grupper.. nej vel ... The Wave?
Vh Per
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Andreas Christian Jensen, publiceret d.05/09 13:25 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Per Feldvoss Olsen skrev:
nærmer vi os en enighed, som desværre ikke er så rar - for naturligvis skal vi 'støtte' bønene i deres søgen, men jeg mener at de fra naturen er fuldt i stand til at reflektere over det de ser... uden at vi behøver at puffe dem i den ene eller anden retning. For ethvert velment puf risikere vi at miste dem og gøre dem til noget andet end det de er - gør vi det af kærlighed eller fordi vi selv er tvivlere. Religionen er meget passende noget som foregår om Søndagen, og så kan vi se på teorien de andre dage.


Hvorfor er det noget som skal foregår om søndagen? Hvornår skal vi så være etiske? Hvornår skal vi være danske?
Er det teatret om lørdag, kirken eller Bilka om søndagen?

Tro er jo netop ikke noget, børn observerer. Gjorde de dog bare det.
Udfritning er kun problematisk hvis vedkommende bag udfritningen har et klart mål, men det fremgår ikke af det materiale jeg har set. Der spørges både til den ene side og den anden side (hvis man kan tale om sider i trosspørgsmål), om praksis derhjemme, om traditioner, om for børnene kendte helligdage, etc.
Er det udfritning at spørge til hvordanman har holdt jul? Kun hvis man vil banke ind i hovedet på børnene, at de SKAL spise flæskesteg til jul og ikke and og da slet ikke kålpølser.
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.05/09 13:53 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Hej Andreas - vi er ikke uenige, men du har vidst glemt hvordan det let var at være barn? Børn er fuldt ud istand til at reflektere over alt - længe før at de udtrykker det - og det er jo netop den poesi der gør at vi elsker dem.
Det er min hypotese - og det er bedst ikke at bevise den! Så naturligvis kan vi ikke skelne hvornår/hvornår ikke, men der hvor det går galt er hvis vi gør selv-reflekstionen til et konstant krav - som beskrevet sker dette fx. i nyreligiøse og politiske(!) sammenhænge.

Jeg har ikke læst bogen, men det jeg her generelt er i mod er altså en sådan bog kan være med til at legitmere en sådan intimiderende (Sokratisk!) taktik, som i alle tilfælde ikke falder ud til den enkeltes fordel. Værre ting er sket i skolen, så lad os lige holde hovedet koldt....
Vh Per
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Jens, publiceret d.05/09 14:10 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
At ... slettet
Del Link

Sv. Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro

Hajmad, publiceret d.05/09 14:52 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kritik af lærebog for at udfritte elever om tro
Hvis man så ikke tror på, det der bliver spurgt om, skal man så også forklare hvorfor? Eller skal man kun forklare noget, hvis man tilslutter sig noget?

Forhåbentligt går det begge veje, så ateisterne også bliver intellektuelt udfordret. Det kunne de godt have brug for. Det er ret pinligt at se, hvordan de seneste generationer, er blevet forført at de fuldstændig infantile argumenter, der typisk fremføres i f.eks. Richard Dawkins, The God Delusion.

Og så syntes jeg også at man skal indføre de samme regler i fysik og biologi. Sådan at man f.eks. ikke må tro på tyngdekraften, før man kan forklare Einstein's relativitets-teori.
Del Link
Mere:   1 ... | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​