På ferie hos farmor og Gud

Vel var det lettere at skrive for børn i gamle dage. Da var børnebogens eneste berettigelse at være opdragende og opbyggelig, og man tog det derfor ikke så nær med de litterære kvaliteter. Det vigtigste var, at børnene lærte noget af det, de læste, uden at få alt for mange fikse idéer undervejs.

LÆS OGSÅ: Børnehavebiblioteker gavner den tidlige læseindsats

Sådan er det ikke længere. I dag stilles der andre krav – både til form og indhold. Heldigvis, for det giver børn mulighed for perspektivåbnende læseoplevelser, der kan være til gavn og glæde for dem hele livet.

Det betyder, at der ligger en ganske krævende opgave i at ville skrive en børnebog af opbyggeligt eller endda forkyndende tilsnit. For vil man i dag fortælle børn eksempelvis om kristendommen, stilles der samtidig krav til kvaliteten i sprog og fortælling. Men sådan må det være, når man nærmer sig det, der er svært at sætte ord på, og man fortæller for børn, der endnu ikke har et fuldt udviklet sprog til rådighed.

Al respekt for de forfattere, der vil formidle kristendommen for børn. Og for forlaget Alfa, der på ofte kreativ vis tager den samme udfordring op. Indimellem lykkes det. Men ikke denne gang. For Jim Højbergs ”Slangebøsser og barske bøller” har desværre ikke kvaliteten med sig – hverken hvad form eller indhold angår.

Sprogligt er det ikke værre end det meste andet, der er skrevet sammen i al hast, og historien, der er inddelt i ni kapitler, er enkelt sat op: Jakob på seks år er sendt på sommerferie hos farmor, mens forfatteren har sendt forældrene på arbejde. Så kan farmor ”ved fjorden” nemlig lære Jakob om Gud, for, som der står: ”Det havde far og mor vist ikke haft tid til”.