Ida Skytte |
6. september 2011
Ny udviklingspolitik fra S, SF og R møder forståelse hos u-landsorganisationer trods manglende dato for forhøjelse af bistanden. En førende ekspert efterlyser gennemgribende nytænkning af området
Selvom rød blok i 10 år som opposition har skældt ud på regeringen for at skære i u-landsbistanden, sætter SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre i et nyt fælles udspil ikke konkret tidspunkt på, hvornår de vil øge den. Men den nyhed bringer imidlertid ikke sindene i kog hos bistandsorganisationerne.
LÆS OGSÅ: Blokpolitikkens uimodståelige tiltrækningskraftUdspillet viser, hvordan de tre partier vil forny udenrigspolitikken på otte områder, hvis de får magten. De vil fortsat bringe u-landsbistanden tilbage fra cirka 0,8 procent til én procent af bruttonationalindkomsten som før den borgerlige regeringsovertagelse i 2001, men vil på grund af den økonomiske krise, som vi befinder os i, ikke sige andet end, at det skal ske ”over en årrække”. Og det argument køber Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
”Det ville da have været dejligt at have en dato at holde politikerne fast på. Men jeg har også forståelse for, at den økonomiske situation gør, at det er svært at sige et bestemt år.”
Han mener, at Danmark har mistet international anerkendelse med den nuværende regerings bistandsbeskæring.
”Og den kommer ikke igen med pæne ord. Der skal handling til.”
Også Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, har forståelse for, at S, SF og R begrunder den manglende dato med den økonomiske krise. Både han og Stubkjær roser desuden, at de tre partier vil oprette to forskellige bud-getrammer – en til fattigdomsorienteret bistand og en ”global ramme” til eksempelvis sikkerhedspolitik og klima.
”Det er fornuftigt med to rammer, fordi man renser bistanden og ikke sætter mærkatet fattigdomsorientering på for eksempel sikkerhedsindsatser og asylarbejde i Danmark. Men vi håber, at der i fremtiden vil blive plads til at prioritere, så den fattigdomsorienterede del af bistanden kommer op på én procent,” siger Frans Mikael Jansen.
Trods opjustering af bistanden er Danmark ikke på vej tilbage i førertrøjen. Der skal mere til end løfter om bestemte procenter, mener en af landets fø-rende bistandseksperter, seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier. Han efterlyser fundamental gentænkning af bistanden.
”På hverken den ene eller anden side af Folketinget er der vilje til at se på den situation, vi står i nu, hvor rigtig mange ting forandrer sig og påvirker udviklingssamarbejdet internationalt. Det er ærgerligt, at fokus altid ligger på mængden af bistand i stedet for indholdet,” siger han og henviser blandt andet til, at begge politiske fløje har gjort sikkerhedshedspolitik til en del af bistanden:
”Man kan ikke bruge bistanden til at bekæmpe terrortruslen. Terroristerne er ikke fattige, og bistanden kan ikke operere i de områder, hvor terroristerne søger ly.”
LÆS OGSÅ:
Barfoed vil hæve ulandsbistand uden DF
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad