Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkens Korshær vil ud af anonymitetens skygge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkens Korshær vil ud af anonymitetens skygge

Fakta

Kirkens Korshær

Privat frivillig social hjælpeorganisation tilknyttet den danske folkekirke med omkring 400...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En ny kommunikationsstrategi skal øge danskernes lige nu ringe bevidsthed om en af landets største diakonale organisationer – og give kroner i kassen

”Kender du dette logo?”

Sådan spurgte Kirkens Korshær for nylig et repræsentativt udsnit af danskerne.

LÆS OGSÅ: Hvert år er økonomisk usikkert i Korshæren

Svaret var nedslående. 88 procent sagde blankt nej til, at de skulle kende Korshærens kors med de fire hjerter omkring. To procent sagde, at de kendte logoet, men svarede derefter forkert. Otte procent forstod ikke spørgsmålet, mens blot to procent svarede ja – og vidste rent faktisk, at logoet tilhører Kirkens Korshær.

Annonce
Det fortalte Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef i Kirkens Korshær, da organisationen i weekenden holdt årsmøde i Nyborg. Som et led i årsberetningen præsenterede han dels undersøgelsen, dels en ny kommunikationsstrategi, som har til hensigt at styrke danskernes bevidsthed om en af landets største diakonale organisationer.

”Kendskabet er ikke tilfredsstillende,” understregede Jesper Rønn-Simonsen og forklarede samtidig, at organisationens i alt 220 genbrugsbutikker er tænkt som det primære talerør for organisationens nye strategi.

”Kun 30 procent af danskerne forbinder Kirkens Korshær med socialt arbejde, mens 60 procent kender Korshærens genbrugsbutikker. Derfor er de centrale ambassadører for markedsføringen,” forklarede udviklingschefen.

15 pionerbutikker vil således det næste halve år blive udstyret med nye kasseapparater, facader med nye, lilla bogstaver, skilte, brochurer og plakater, der blandt andet kan fortælle den gode historie om, at 93 procent af organisationens indtægter faktisk bliver direkte omsat i socialt arbejde. Kirkens Korshærs genbrugsbutikker kom i år ud med en rekordomsætning på 90 millioner kroner, hvilket er otte millioner kroner mere end året før.

”Ved at skabe bedre kendskab til Kirkens Korshær kan vi styrke vores fortalervirksomhed, vores politiske gennemslagskraft, vores indsamling og butikkernes indtjening,” lød det fra udviklingschefen.

Blandt de cirka 550 fremmødte frivillige fra hele landet var der umiddelbart positive tilbagemeldinger på den nye kommunikationsstrategi. Særligt, fordi ledelsen understregede, at den havde valgt det bedste og billigste reklamebureau til opgaven.

”Jeg synes, vi skal rejse os op og klappe ad, at vi for de billigste penge har fået noget så smukt,” opfordrede en kvinde fra salen.

Det var i år første gang, at korshærschef Helle Christiansen stod i spidsen for organisationen på et årsmøde, efter at hun ved årsskiftet afløste Bjarne Lenau Henriksen på posten.

Selvom hun og udviklingschefen benyttede lejligheden til at præsentere en ny kommunikationsstrategi, afviste Helle Christiansen, at hun vil stå for en helt anden og mere moderne linje end sin forgænger.

”Den nye strategi er noget, vi har arbejdet på længe, så den ville være kommet uanset hvad,” sagde hun til Kristeligt Dagblad.

”Kommunikationen udadtil er meget vigtig, og i Kirkens Korshær skal vi ikke lukke os om os selv. Vi vil stå for det åbne. Det er det, vi vil,” understregede Helle Christiansen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​