”Jeg argumenterer aldrig nogensinde med Gud fra Folketingets talerstol”

I flere tilfælde har hun selv markeret sig politisk i kirkelige enkeltsager. Blandt andet da sognepræsten Mette Villads Christensen fra Nordjylland blev fyret.

”For en kvindelig folkesocialist og teolog som mig var der for meget lort i den sag til, at jeg kunne sidde den overhørig,” siger kirkeordføreren og undskylder sit sprog, som indimellem bliver garneret med både sgu og fanden.

Selvom hun mener, at Gud ikke direkte skal blandes ind i politik, erkender hun, at det er svært at holde politik og tro adskilt.

”Jeg er både kvinde, mor, nordjyde, teolog og SF’er. Jeg kan ikke kun udtale mig som én af delene. Men jeg kan skille tingene ad derhen, at jeg kan forholde mig principielt til, at vi i Danmark ikke skal argumentere religiøst på folketingets talerstol. Så hellere argumentere politisk på prædikestolen,” siger Pernille Vigsø Bagge med et grin.

Hvor er grænsen for, hvad man som politiker kan tillade sig over for kirken?

”Helt konkret skal man som politiker ikke blande sig i bekendelsesskrifter og den praksis, kirken eller et trossamfund har i forhold til civilsamfundet – der ligger mellem stat og marked – så længe den praksis ikke er i uoverensstemmelse med ’sædeligheden og den offentlige orden’.”

Hun ser ikke problemet i præster, der politiserer, og mener, at alting, siden værdikampen blev skudt i gang i 2001, efterhånden bliver tolket politisk.

”Men man kan ikke holde en god og vedkommende prædiken, hvis ikke man taler ind i folks hverdag. Vi har et problem, hvis præster skal have skudt i skoen, at de prædiker politisk, hvis de nævner noget samfundsrelevant.”

Hun forventer ikke en kirkepolitisk valgkamp. ”For hvornår har den nogensinde været det?”. Og det irriterer hende, når politikere uden nogen egentlige aktier i folkekirken scorer billige point på en enkeltsag. Skåret ind til benet mener Pernille Vigsø Bagge egentlig, at politikerne på Christiansborg står i vejen for folkekirkens udvikling.

”Ud af folketingets 179 medlemmer er det kun 25 af os, der reelt interesserer os for folkekirkens forhold. Jeg ville ønske, at folkekirken kunne få lov til at stå på egne ben og få løsere bånd til staten,” siger hun.

Mener du da, at kirke og stat skal adskilles?

”Jeg synes stadig, at den danske folkekirke skal være den evangelisk-lutherske indskrevet i Grundloven. Så længe 80 procent af befolkningen er medlem af folkekirken, vil den have en særstatus.”

Religionspolitisk varsler Pernille Vigsø Bagge dog store ændringer, hvis hun og rød blok kommer til magten efter valget. Og hun er også villig til at gå hele vejen for kirkepolitikken.

”Bliver jeg spurgt, om jeg vil være kirkeminister, så siger jeg ja, så jeg kan sætte mit præg på folkekirkens fremtid. Jeg vil sandsynligvis arbejde hen imod, at kirkeministerposten bliver overflødiggjort ad åre. Der er ikke behov for en kirkeminister, der i princippet kun er administrativt overhoved for folkekirken. Måske vi på længere sigt får behov for en minister for religiøse anliggender.”

Midt i det politiske liv lever præstedrømmen stadig hos Pernille Vigsø Bagge:

”Jeg skal ikke være medlem af Folketinget resten af mine dage. Det er både usundt for det enkelte menneske og for folkestyret. Christiansborg kan hurtigt blive en glasklokke, og jeg skal helt sikkert være præst på et tidspunkt.”