Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Charlotte Dyremoses svar til læserne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Charlotte Dyremoses svar til læserne

Charlotte Dyremose har i denne uge svaret på spørgsmål fra Kristeligt Dagblads læsere

- Arkivfoto

Kommenter Hold mig opdateret

De Konservatives Charlotte Dyremose besvarer læserspørgsmål om vielse af homoseksuelle, finansiering af krige og skattelettelser

I sidste uge fik læserne mulighed for at indsende spørgsmål til Charlotte Dyremose fra De Konservative. Kristeligt Dagblad bringer her svarene på tre udvalgte spørgsmål.


Kære Charlotte Dyremose.
Mener du også, at homoseksuelle skal kunne blive kirkeligt viet, ligesom Per Stig Møller ? Jeg har overvejet, at flytte min ellers trofaste stemme væk fra Det Konservative Folkeparti p.g.a. Per Stig Møllers holdning. Der er intet bibelsk belæg for Per Stig Møllers holdning. Og kirken, hvis den vil være kristen, bygger på Bibelen. På forhånd tak.
Fra Mette Damsgaard Hansen

LÆS OGSÅ:Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser

Kære Mette Damsgaard Hansen.
Jeg mener helt grundlæggende, at spørgsmålet om kirkelig vielse og velsignelse af homoseksuelle er et indre kirkeligt anliggende, som vi politikere ikke skal bestemme over. Om der er bibelsk belæg for en sådan ordning bør det ikke være folketinget, der vurderer. Det må biskopper, præster og medlemmer vurdere. Hvis Folketinget skal vurdere det, så betyder det jo, at også ikke-kristne er med til at definere Folkekirkens bekendelsesgrundlag. Og det mener jeg vil være et brud med balancen i vores folkekirkeordning.

Annonce
Som politikere skal vi respektere kirkens holdning til de indre anliggender og agere ud fra den. Indtil nu har der overordnet været modstand mod en lovændring. Derfor har jeg altid fastholdt, at vi fra politisk side ikke skulle ændre lovgivningen. Som det ser ud nu, er stemningen i Folkekirken måske ved at ændre sig. Bliver jeg overbevist om, at kirken ønsker mulighed for at varetage indgåelsen af registreret partnerskab, ligesom den i dag kan varetage indgåelsen af ægteskabet, så er det vores pligt som folketing at følge med. Min personlige holdning til det spørgsmål er derfor irrelevant for mine politiske overvejelser på området. Og efter min mening burde en række Folketingspolitikere på samme måde lægge deres personlige præferencer til side og i stedet lytte til kirken. Det gælder både dem, der er for og dem, der er imod. Dette ændrer naturligvis ikke på, at jeg ligesom du kan have en personlig holdning til spørgsmålet og som medlem af Folkekirken kan forsøge at påvirke kirkens holdninger og teologiske grundsyn.

Når nu riget fattes penge, hvorfor går de Konservative ind for at bruge penge på krige, der udkæmpes langt væk fra Danmark, og hvor mange skal vi bruge penge på i fremtiden?
 Med venlig hilsen
 Bent H. Jørgensen
 skjelbo@hus.dk
 Park Allé 67 9800 Hjørring
 
LÆS OGSÅ: Lene E: Rødt udspil koster Danmark respekt

Kære Bent H. Jørgensen.
De penge, Danmark har brugt på f.eks. at have soldater i Afghanistan og fly i Libyen tjener samme gode formål, som når vi giver bistandshjælp til fattige lande. De sikrer, at mennesker og befolkninger får en bedre tilværelse.

Uden fly fra Danmark og andre lande, havde Gadaffi stadigvæk været en brutal og umenneskelig diktator. Og uden danske og andre soldater i Afghanistan, ville situationen have været som for 10 år siden under Taliban. Dengang gik afghanske piger ikke i skole. Det var forbudt ved lov. Dengang, var der mænd, der blev halshugget på Kabul stadion og kvinder, der blev stenet til døde. I dag er der 2,5 mio. piger, der går i skole hver dag i Afghanistan. Og i dag spiller man fodbold på Kabul stadion i stedet for at lave offentlige henrettelser. Som en fri og rig nation har vi en forpligtelse til at hjælpe vores medmennesker i resten af verden. Derfor skal vi yde bistand både i form af nødhjælp og i form af militær indsats, når det er nødvendigt. Vi må aldrig blive os selv nok, hverken som mennesker eller som nation.

Hvad er det, der gør, at I tror på, at store skattelettelser forbedrer velfærd i Danmark og forbedrer forholdene for de laveste indkomster ?
 Jeg ser gerne dokumentation i form af statistikker, der viser, at jo flere ”millionærer” vi har i Danmark, jo bedre har resten af befolkningen det.
 Med venlig hilsen
 Eigil Sørensen
 
 LÆS OGSÅ: Konservativ - med og uden det liberale snit

Kære Eigil Sørensen.
Skattelettelser gør det mere attraktivt at arbejde mere. Og de gør det billigere for virksomhederne at placere sig i Danmark. Begge dele skaber mere velstand til samfundet. En velstand, som de svageste er mest afhængige af. Det er vigtigt, at dem der både kan og vil, også får en økonomisk tilskyndelse til at arbejde mere. Og at det er attraktivt for de højtlønnede at arbejde i Danmark og dermed betale skat her. Det er den velstand og de skatteindtægter, som skal betale for velfærdssamfundet.

Når flere producerer mere i Danmark, så stiger landets samlede velstand. Programmet P1 Detector satte sig for at fact-tjekke min påstand om, at flere faktisk vil arbejde mere, hvis skatten falder. Du kan høre udsendelsen her eller læse omtalen:
http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/01/19152505.htm

I Skattekommissionens rapport s. 177 er der lavet det tankeeksperiment, at den ene procent af befolkningen med den højeste erhvervsindkomst udvandrer. Den danske velstand (bruttonationalproduktet) vil falde med 139 mia. kr. (8 pct. Af BNP), svarende til 23.000 kr. pr. indbygger. Så der er bestemt noget i det for de svageste, hvis vi kan få nogle flere millionærer i Danmark. Og meget at miste, hvis de forlader os.

Nu er alle de mest velhavende naturligvis ikke på vej til at flytte. Men i en international verden bliver springet stadig mindre. Og Skattekommissionen bemærker i øvrigt, at ”Sandsynligheden for, at personer med en lang videregående uddannelse udvandrer, er over dobbelt så høj som for en ufaglært […]. Udvandringstilbøjeligheden stiger desuden med indkomsten. Jo mere uddannelse og jo højere indkomst, desto større er udvandringstilbøjeligheden” (s. 177-8).

Det er derfor en millionærskat, som den S-SF foreslår, kan blive dyr for Danmark som helhed – og måske endda også ende med at koste statskassen penge.

Man kan sige, at lavere skatter er med til at gøre den samlede samfundskage større. Dermed er der mere ”samfundskage” at dele ud af til dem, der har behov for det.

Læs mere om De Konservatives politik her
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​