Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grønlandske værdier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønlandske værdier

Jørn Riel er bedst kendt for sine skildringer af livet i Nordøstgrøn-land, der ligger et godt stykke fra det, som gælder for en normaldansker i velfærdssamfundet. - Jørn Riel: Den lange rejse. 247 sider. 250 kroner. Lindhardt og Ringhof.

- Dieter Betz/Scanpix.

Emneord for denne artikel

børn | værdier | Grønland | roman | riel
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Jørn Riel fortæller en spændende, opbyggelig og sødmefuld historie om kulturmøder og rejselængsler

Jørn Riel modtog sidste år Det Danske Akademis Store Pris. Det var en sen, men velkommen hyldest til en digter, som mange ”almindelige” læsere gennem mere end tre årtier allerede havde taget til sig.

LÆS OGSÅ: Den ukendte Knud Rasmussen

Bedst kendt er Riel for sine skrøner fra Nordøstgrønland. Skrønerne skildrer tilsammen et broget persongalleri med originale og farverige typer som Bjørken, Sylte, løjtnanten fra Fimbul, Lodvig, Greven og mange flere. De indgår i et tæt kammeratskab og er det meste af året overladt til sig selv i et storslået landskab og i små hytter. Tiden går med jagt og fiskeri og snak om mærkelige, sjove eller farefulde hændelser og småfilosoferen over livet – og så lidt dæmpet, men aldrig lummer snak om kvinder.

Livet i Nordøstgrønland ligger et godt stykke fra det, som gælder for en normaldansker i velfærdssamfundet. Alt er her rundet af en natur, der med sin barske storhed sætter mennesket på plads og gør det ydmygt. Socialt hersker der et positivt anarki med god plads til de skæve eksistenser.

Annonce
Riel skriver med humoristisk lune og en forsonlighed, som aldrig virker forloren. Hans holdning er humanistisk og pacifistisk. Denne holdning kommer også til udtryk i hans lille romanserie ”Den lange rejse”, der nu er genoptrykt og suppleret med en ekstra og afsluttende del.

Romanen foregår engang i vikingetiden. Den islandske dreng Leiv sejler til Grønland, hvor han kommer væk fra sin båd og møder to grønlandske børn. Han bliver optaget i børnenes familie og bliver en rigtig inuit.

Det bliver til et interessant og tankevækkende kulturmøde for både ham og de jævnaldrende børn, fordi deres vaner og kunnen bliver udfordret. Hvordan tænker og handler en nordbo i forhold til en grønlænder – og omvendt? Og så bliver det til mange dramatiske begivenheder, hvor de blandt andet må redde sig i land fra en isflage, der har løsrevet sig, og må kæmpe med en isbjørn.

Romanen følger de tre, der efterhånden bliver unge og giftefærdige. Imens tager de på rejse, hvor de både kommer op at slås med tyvagtige vikinger og i sidste del nordamerikanske indianere.

”Den lange rejse” bliver til en lang slædetur, der fører de unge op langs Grønlands kyst og helt over til Vinland. Sådan byder romanen både på handling, romantik og livsfilosofi.

”Den lange rejse” er først og fremmest en bog til 10-12-årige børn, men det er også en fin familieroman. Den egner sig glimrende til oplæsning, hvor alle kan være med (jeg er selv med stor succes i gang sammen med min søn på 12 år). Og så giver den god anledning til at undre sig sammen over kulturforskelle og livsværdier. Leiv i romanen undrer sig selv over, at grønlænderne ikke har noget ord for krig, og at de ikke ved, hvad det er, mens de til gengæld undrer sig over, hvad det er for værdier, der fører nordboerne i krig. Og så bliver der virkelig anledning til forundring, når man hører, at de gamle og svagelige selv sætter sig ud i sneen og dør, når de begynder at ligger de andre til last. Det er en oprørende og mærkelig tanke for os.

”Den lange rejse” er næppe den bog, Akademiet havde i tankerne, da de gav Riel den store pris. Den hører ikke til hans mesterværker, men det er en fin, opbyggelig historie fortalt med al den sødme og menneskeforståelse, der er Riels adelsmærke.

kultur@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​