Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Arbejderparti mister sympatistemmer før norsk valg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejderparti mister sympatistemmer før norsk valg

Valgkampen op til kommune- og regionalvalget i Norge på mandag er blevet normaliseret, efterhånden som tragedien i Oslo og på Utøya den 22. juli er kommet mere på afstand. Her er det Abid Q. Raja fra partiet Venstre, som åbner partiets valgkampagne i Oslo.

- Gorm Kallestad/Scanpix.

Emneord for denne artikel

valg | Norge | terrorangreb | regeringsparti
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Efter terrorangrebet i Norge stod landets regeringsparti til en markant fremgang. Nu svinder antallet af sympatistemmer ind kort før kommunalvalget. Normaliteten er ved at vende tilbage, siger eksperter

Om fem dage går Norge til valg i kommuner og regioner. Valgkampen gik i gang en måned efter terrorangrebet i Oslo og på Utøya den 22. juli, og hændelsen påvirker stadig valgkampagnerne og debatterne.

LÆS OGSÅ: Socialdemokrater stormer frem efter Utøya

Klarest er det at spore i den store opbakning, Arbejderpartiet har oplevet fra vælgerne. Partiet, hvis ungdomsorganisation var målet for terrorangrebet på Utøya, har længe stået til at gå markant frem i meningsmålingerne. Men de seneste dage har en vis afmatning været at spore, og partiet står nu til at få nogenlunde samme antal stemmer som i målingerne før terrorangrebet. Arbejderpartiet er med mere end 30 procent af stemmerne stadig Norges største parti, men en reel sympatieffekt vil højst sandsynligt ikke være at spore på valgdagen den 12. september. Det vurderer professor i statskundskab ved Oslo universitet Hanne Marthe Narud.

”Der er fortsat variationer mellem kommuner, men overordnet aftager effekten. Landets andet store parti, Højre, vinder igen frem, og der sker en normalisering, som beror på, at partiernes enighed i ugerne efter terrorangrebet er gået i stykker, og de fokuserer nu igen på deres forskelle. Det er ganske naturligt i en valgkamp.”

Annonce
Hanne Marthe Narud vurderer, at en del af landets sofavælgere er blevet mobiliseret til at stemme ved valget, som normalt trækker ganske få nordmænd til stemmeboksene, og det kan gavne Arbejderpartiet. Hun tror ikke, at Fremskridtspartiet, som den terrorsigtede Anders Behring Breivik, har været medlem af, vil blive straffet af vælgerne.

”Der har været debat om partiet, fordi den tidligere partileder Carl I. Hagen udtalte, at ’ikke alle muslimer er terrorister, men næsten alle terrorister er muslimer’. Selvom partiledelsen distancerede sig fra udtalelsen, har de svært ved helt at ryste kritikken af sig. Men de fleste nordmænd sætter ikke lighedstegn mellem Breivik og Fremskridtspartiet, fordi han jo meldte sig ud af partiet, fordi de ikke var radikale nok. Når Fremskridtspartiet står til at gå tilbage, handler det mere om, at partiet ikke har formået at markere sig så tydeligt i valgkampen som de andre partier,” siger Hanne Marthe Narud.

Hun påpeger, at medierne omgiver Arbejderpartiets frontfigur, statsminister Jens Stoltenberg, med en nyvunden respekt. Hans håndtering af situationen efter terrorangrebet har skabt en national stolthed over landets leder, og det kan smitte af på valgresultatet. Det er Elin Strand Hornnes enig i. Hun er ekspert i retorik ved Oslo Universitet og mener, at mediernes behandling af Jens Stoltenberg og Arbejderpartiet har ændret sig fra at være meget konfrontatorisk til at give mere plads til politikerne.

”Traditionelt har norske medier og politikere et ulige magtforhold, hvor medierne dominerer og sætter dagsordenen. Politikere er vant til at blive afbrudt i debatter og blive afkrævet kontante svar, men nu får de mere taletid og mulighed for at uddybe deres pointer. Medierne tænker også over deres sprogbrug, og ord som angreb er helt luget ud af spalterne,” siger Elin Strand Hornnes.

Hun uddyber, at debattonen politikerne imellem også har ændret sig.

”Vi ser en mere afdæmpet valgdebat uden voldsomme udtalelser. Der er også en ændret retorik omkring udlændingepolitik, hvor selv Fremskridtpartiet har blødt deres hårde tone op. Kritik af politiske modstandere findes naturligvis stadig, men der er samtidig en overvejende positiv tone og en mindre diskussionslyst. Jeg tvivler på, at det varer ved, men der har helt tydeligt været en effekt at mærke den seneste måned.”

Terrorangrebet den 22. juli påvirker stadig valgkampen. For eksempel har partiet Højre krævet oprettelse af en specialstyrke, der skal fokusere på terrorangreb, mens Arbejderpartiet har foreslået at øge bemandingen på politiets helikoptere.

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​