Istedløven er tilbage i Tyskland

I Slesvig-Holsten blev Istedløven betragtet som en provokation, og da en ny krig brød ud, og tyskerne i 1864 indtog Flensborg, blev løven fjernet for herefter at blive opmagasineret, indtil den senere kom til Berlin.

For danskere har løven symboliseret ufreden med tyskerne. I Berlin blev Istedløven et billede på tyskernes erobring af Dybbøl.

Tiden efter Første Verdenskrig var med til at give monumentet en ny betydning. For mange danskere blev den brugt som et tegn på, at det sydlige Slesvig skulle forenes med Danmark. Men fra Tyskland lød det, at Istedløven var et ”provokationsmindesmærke af første rang”, og at det derfor ikke skulle tilbage til Flensborg.

Under optakten til Anden Verdenskrig var der snak om, at bronzestatuen skulle til Danmark som et symbol på fred i Norden, men det kom ikke i stand, inden krigen brød ud.

Først i 1945 kom Istedløven til Danmark på en tilfældig baggrund. En dansk journalist, Henrik V. Ringsted, opdagede monumentet i Berlin, og med hjælp fra amerikanske tropper fik han det til København. Uenigheden var dog ikke forbi, og de første tre år af løvens tid i Danmark måtte der vagter til for at passe på den.

Med tiden blev den dog til et monument blandt mange andre i København. Og kun den 25. juli på årsdagen for slaget ved Isted fik den opmærksomhed. På denne dato har der hvert år været en mindehøjtidelighed i København og ved pladsen i Flensborg, hvor løven blev bygget til at stå.

I 2009 anmodede et flertal i byrådet i Flensborg om at få Istedløven tilbage. Trods forskellige holdninger til flytningen indvilgede den danske regering i at give løven til tyskerne, og i den kommende weekend markeres dens tilbagekomst til Flensborg, hvor der vil være repræsentanter fra begge landes regeringer og den kongelige familie.

Ifølge Inge Adriansen er det et udtryk for, at kulturarv kan ændre betydning over tid.

”Istedløven kommer til at stå som et udtryk for, at to nationer kan løse vanskeligheder fra fortiden og komme overens. Det er ret enestående i europæisk sammenhæng. Det bliver interessant at se, om den omtolkning, man lægger op til, lykkes. Det er i hvert fald et stort flertal i byrådet i Flensborg, som har anmodet om at få løven tilbage,” siger hun.

Kulturministeriet har modtaget mere end 300 forslag til, hvad pladsen i København, hvor Istedløven tidligere stod, skal bruges til. Et udvalg har set på de mange forslag, og konklusionen lyder, at et nyt værk skal ”kredse over temaet ’midlertidighed’”.

Der går dog nogen tid, inden løvens afløser findes.

”I lyset af, at byrummet omkring Søren Kierkegaards Plads i de kommende år forventes at udvikle sig markant, er det besluttet ikke at gennemføre en udsmykningsopgave på nuværende tidspunkt,” skriver Kulturministeriet på sin hjemmeside.

anne.jensen@k.dk