Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Religionsforskrækkelse rammer danske katolikkers politiske engagement til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religionsforskrækkelse rammer danske katolikkers politiske engagement

Emneord for denne artikel

politik | katolikker | Danmark
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

På verdensplan vader den katolske kirke direkte ind i storm-ombruste politiske emner. I Danmark er katolikkerne usynlige i den politiske debat. Tilfældigt? Langtfra, mener både katolik og forsker

I lande som Italien og Portugal er det reglen snarere end undtagelsen, at den katolske kirke blander sig i politiske spørgsmål. Endda fra absolut øverste sted.

Pave Benedikt har gentagne gange skabt røre i den italienske politiker-gryde, særligt i spørgsmål om abort og rettigheder for ugifte og homoseksuelle. Eksempelvis gik den katolske kirke i 2007 direkte ind en verserende sag om kunstig befrugtning. En række italienske partier ønskede at gøre det muligt for barnløse par at lade sig kunstigt befrugte i Italien, men kirken førte så massiv en kampagne mod tiltaget, at en bebudet folkeafstemning faldt til jorden.

LÆS OGSÅ:Kirkegængere vil beholde VK-regering

Anderledes stilfærdig forholder den katolske kirke i Danmark sig. Helt på linje med den evangelisk-lutherske folkekirke. En tavshed, som de danske politikere over en bred kam gerne ser bevaret.

Annonce
Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik med tiden noget nær et mantra med udtalelsen ”religion skal ud af det offentlige rum”, og den holdning deler Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, langt hen ad vejen. Hun er medlem af den katolske kirke i Danmark, men betegner sig selv som værende nærmere ateist end troende katolik.

”En del af de synspunkter, som den katolske kirke og paven giver udtryk for, kan jeg slet ikke stå inde for. For eksempel når man mener, at mennesker i Afrika skal forhindres i at bruge prævention, så de i stedet dør af aids. Den slags synspunkter gør, at jeg nogle gange synes, det er flovt at være en del – selv en passiv del – af den katolske kirke,” siger hun.

At den danske politikerstand tager afstand fra at blande religion og politik, er formentlig blandt årsagerne til, at danske katolikker ikke markerer sig politisk, mener Erling Tiedemann. Han er troende katolik og tidligere amtsborgmester og formand for Det Etiske Råd.

”Efter min mening er den katolske kirke i Danmark alt for passiv politisk set. Men vi er en mindretalskirke, som præges af holdningen i folkekirken: at kirken ikke må sige noget om politik. Det har altid undret mig. Politikerne holder sig på ingen måde tilbage fra at udtale sig om kirkelige forhold, så hvorfor må kirken ikke udtale sig om politik?”

Erling Tiedemann pointerer, at den lutherske kirke på verdensplan også agerer langt mere politisk end den danske folkekirke – og at det dermed ikke blot er danske katolikker, men også protestanter, der går stille med de politiske døre.

”I eksempelvis Tyskland udtaler den lutherske kirke sig jo både om finanskrise, aktiv dødshjælp, abort og kunstig befrugtning. Alt, der handler om menneskelivet. På den måde afviger folkekirken fra, hvad der er meget almindeligt for lutherske kirker i hele verden: at udtale sig om etiske spørgsmål”, siger han.

Selvom ingen af de to kristne trosretninger markerer sig tydeligt i den danske politiske debat, er en udvikling dog undervejs, mener Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i kirke- og kulturhistorie ved Københavns Universitet.

”Den katolske kirke har en idé om, at samfundet bør indrettes på en bestemt kristen facon. Derfor ser kirken det som sin opgave at give sin mening til kende. Men de seneste årtier har også den protestantiske kirke blandet sig i politik – fra dansk side i eksempelvis flygtningespørgsmålet. Skellet mellem den katolske og den protestantiske kirke er slet ikke så skarpt længere i forhold til at ytre sig politisk.”

Ifølge historikeren er der ganske indlysende årsager til, at de danske katolikker ikke blander sig mere i dansk politik.

”Katolikkerne her i landet er i meget høj grad udlændinge, som ikke på samme måde engagerer sig i dansk politik. I Danmark er det samtidig sådan, at der er få ting, politikere kan tabe flere stemmer på end ved at skilte med deres religion. Det handler jo om, at religion fylder utroligt lidt i den danske politiske debat sammenlignet med i blandt andet Sydeuropa,” siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ude af øje, ude af sind

Thomas, publiceret d.07/09 16:53 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religionsforskrækkelse rammer danske katolikkers politiske engagement
Er forklaringen på den danske katolske kirkes (og de danske katolikkers) usynlighed ikke, at kirken kun i ganske ringe grad møder og taler til det moderne menneske, der hvor han/hun befinder sig? Kirken har tværtimod placeret Kristi befriende lys under en selvskabt skæppe: en vedvarende global pædofili-skandale, som på alle niveauer og helt op til i dag er håndteret i modstrid med fundamentale kristne værdier; et håbløst verdensfjernt ideal som forbyder promiskuøse katolikker verden over at bruge kondom og demed undgå at sprede AIDS til ufødte børn og sagesløse ægtefæller; en omsiggribende klerikalisme hvis flæser og blonder, silketøfler, biskoppelige kysseringe og tridentinske riter truer med at kvæle Det 2. Vatikanerkoncils bestræbelser på at åbne kirken ud mod verden; en udelukkelse af gengifte fraskilte fra nadveren og dermed det fulde kirkelige fællesskab hvilket rammer tusinder af danske og millioner af andre katolikker som har forladt eller er blevet forladt af deres ægtefælle; total afvisning af enhver tale om kvindelige præster og samtidig en stædig fastholdelse af de stadigt færre mandlige præsters cølibat, en livsform som passer nogle få, men som desværre knækker alt for mange andre - og som tilmed er en menneske-skabt idé der er nogenlunde halvt så gammel som vores 2000-årige kirke, men som dette til trods holdes i hævd som indstiftet af Kristus selv; et gejstligt hierarki hvor toppen lever og bor som renæssance-fyrster mens de prædiker solidaritet med verdens fattige...

Som en særling er Kirken desværre nødt at leve sit eget liv i isolation fra verden, navnlig i et anti-autoritært samfund som det danske (men jo i stigende grad også i de katolske lande, ikke mindst Irland) og derfor er det jo ikke noget under at den er så usynlig - når den altså ikke lige kommer i mediernes søgelys på grund af den ene eller den anden uhyrlighed: Kristi befriende lys er sat under en selvskabt skæppe. Men vi er en kirke som er kaldet til at være en skinnende by på toppen af bjerget så jeg vil opfordre andre katolikker til at ta' bladet fra munden og sætte gang i en tvingende nødvendig proces.


Thomas M. Nielsen
Katolik
Del Link

Katolsk Venstrefløj

DanielFraÅrhus, publiceret d.07/09 20:11 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religionsforskrækkelse rammer danske katolikkers politiske engagement
En af grundende til at jeg personligt ikke vil sammenblande min katolicisme med politik, er den åbenlyse mangel på en kristen/katolsk venstrefløj. På trods af Kristi eget egalitære virke, har kristne - protestanter såvel som katolikker - traditionelt taget højrefløjssynspunkter som deres egne i forbindelse med politisk virke. Mest ekstremt kan dette ses i USA, hvor ultra-højrefløjs biblefundamentalister totalt dominerer det Republikanske Parti. Men også i lande som Polen og Italien har katolske politikere gjort sig uheldigt bemærket. Karakteristisk for disse 'kristne' politiske partier er, at deres politiske platform hovedsaligt er baseret på at være 'imod' ting. Anti abort, anti kontraception, anti bøsser og lesbiske, anti skilsmisser osv osv. Det er anti, anti, anti.

Til gengæld hører man ikke mange bud på hvorledes man gør verden mere lige, modkæmper fattigdom, løser miljøproblemerne og skaber en mere retfærdig økonomisk of social civilization. Jeg ser ikke meget Kristus i de kristne partier eller politikere. Til gengæld ser jeg en masse konservativ dogmatisme, en masse fordomme og en masse hykleri. Giv mig et godt kristent alternativ baseret på egentlige kristne idealer, og jeg skal med glæde engagere mig som katolik.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​