Er forklaringen på den danske katolske kirkes (og de danske katolikkers) usynlighed ikke, at kirken kun i ganske ringe grad møder og taler til det moderne menneske, der hvor han/hun befinder sig? Kirken har tværtimod placeret Kristi befriende lys under en selvskabt skæppe: en vedvarende global pædofili-skandale, som på alle niveauer og helt op til i dag er håndteret i modstrid med fundamentale kristne værdier; et håbløst verdensfjernt ideal som forbyder promiskuøse katolikker verden over at bruge kondom og demed undgå at sprede AIDS til ufødte børn og sagesløse ægtefæller; en omsiggribende klerikalisme hvis flæser og blonder, silketøfler, biskoppelige kysseringe og tridentinske riter truer med at kvæle Det 2. Vatikanerkoncils bestræbelser på at åbne kirken ud mod verden; en udelukkelse af gengifte fraskilte fra nadveren og dermed det fulde kirkelige fællesskab hvilket rammer tusinder af danske og millioner af andre katolikker som har forladt eller er blevet forladt af deres ægtefælle; total afvisning af enhver tale om kvindelige præster og samtidig en stædig fastholdelse af de stadigt færre mandlige præsters cølibat, en livsform som passer nogle få, men som desværre knækker alt for mange andre - og som tilmed er en menneske-skabt idé der er nogenlunde halvt så gammel som vores 2000-årige kirke, men som dette til trods holdes i hævd som indstiftet af Kristus selv; et gejstligt hierarki hvor toppen lever og bor som renæssance-fyrster mens de prædiker solidaritet med verdens fattige...
Som en særling er Kirken desværre nødt at leve sit eget liv i isolation fra verden, navnlig i et anti-autoritært samfund som det danske (men jo i stigende grad også i de katolske lande, ikke mindst Irland) og derfor er det jo ikke noget under at den er så usynlig - når den altså ikke lige kommer i mediernes søgelys på grund af den ene eller den anden uhyrlighed: Kristi befriende lys er sat under en selvskabt skæppe. Men vi er en kirke som er kaldet til at være en skinnende by på toppen af bjerget så jeg vil opfordre andre katolikker til at ta' bladet fra munden og sætte gang i en tvingende nødvendig proces.
Thomas M. Nielsen
Katolik








































