Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirkelige vælgere stemmer for traditioner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkelige vælgere stemmer for traditioner

Den typiske kirkegænger står fast på traditionerne, ønsker at bevare folkekirken, som den er, og stemmer derfor på de borgerlige partier. Det er stik imod den politiske holdning hos landets præster. Her ses Ansgarkirken i Aalborg.

- Mads Jensen/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

folkekirken | præster | traditioner | politisk | borgerlige | borgerlig | kirkegænger
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den typiske kirkegænger står fast på traditionerne, ønsker at bevare folkekirken, som den er, og stemmer derfor på de borgerlige partier. Det er stik imod den politiske holdning hos landets præster

Siden valgets udskrivelse har meningsmålinger oversvømmet sendeflader og spalter og entydigt konkluderet, at den danske befolkning vælger en rød regering.

Men lige så entydige meningsmålingerne har været, lige så sikre er landets trofaste kirkegængere på, at de ønsker at beholde Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister for en blå regering. Nye Gallup-tal udarbejdet for Kristeligt Dagblad viser, at Venstre med 15 procent af stemmerne er kirkegængernes foretrukne parti, og at de borgerlige partier samlet set får 13 procentpoint flere stemmer end de røde oppositionspartier.

GRAFIK: Sådan stemmer kirkegængerne

At kirkegængerne står solidt plantet ved de borgerlige partier, er der intet overraskende i, mener Marie Vejrup Nielsen, teolog og ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Annonce
”Folk, der går i kirke hver uge, er i høj grad bosat i yderområderne, er godt oppe i årene og er overvejende traditionalister. Og denne gruppe har Venstre typisk haft godt fat i som det gamle landbrugsparti. Kirkegængerne vil i høj grad bevare folkekirken, som den er, og derfor er rød bloks planer om at adskille kirke og stat skræmmende og et problem for mange kirkegængere.”

Samme linje indtager Peter Lüchau, som er religionssociolog ved Syddansk Universitet og ad flere omgange har undersøgt profilen på danske kirkegængere.

”Der har altid været en sammenhæng mellem hyppig kirkegang og generel konservatisme. Både på moralske og politiske standpunkter. Det skyldes, at troende kristne danskere er tæt knyttet til folkekirken, der som institution plejer at støtte status quo, altså at ville bevare samfundet, som det er. Det er netop konservatismens ideologi, så på den måde hænger det ganske naturligt sammen,” siger han.

Kirkegængernes solidt plantede holdninger i de borgerlige partiers lejr står i skærende kontrast til holdningerne hos flertallet af de præster, som de trofaste kirkegængere hver søndag lytter til.

For en uge siden viste en meningsmåling foretaget af Kristeligt Dagblad nemlig, at landets præster foretrækker en rød regering ledet af De Radikales Margrethe Vestager. Så når kirkegængerne tager plads på bænkene søndag formiddag, er der en direkte modsætning mellem præstens og menighedens holdninger. Det er der en klar grund til, mener Marie Vejrup Nielsen.

”Modsat præsterne, der overvejende stemmer rødt på grund udlændingepolitikken og regeringens besparelser på velfærden, mener gruppen af kirkegængere, at det sociale arbejde og engagement hører til i sognet og kirken. Derfor fylder de røde mærkesager ikke lige så meget for dem.”

De, som i den forbindelse hævder, at landets præster på grund af meningsforskellene ikke når kirkegængerne med deres budskaber, er galt afmarcherede, mener Henning Kjær Thomsen, rektor på Pastoralseminariet i Aarhus. For præst og menighed kan sagtens mødes om de samme værdier i kirkerummet, selvom de er uenige udenfor.

”Det får mig ikke til at falde ned fra stolen, at hyrden stemmer mod sin flok, eller flokken mod sin hyrde. Det er jo ikke overraskende, at der er et skred i den politiske profil mellem kirkegængerne og præsterne. Præsterne er overvejende optaget af de sociale og værdipolitiske spørgsmål, hvorfor mange af dem stemmer rødt, mens kirkegængerne overvejende tænker økonomisk og traditionelt, når de stemmer blåt,” siger Henning Kjær Thomsen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​