Ny dansk religionsmodel skal skabes efter valget

Internt i kirken er der en voksende kritik af den nuværende statsregulering, der opfattes som en hindring for kirkens muligheder for at besvare fremtidens udfordringer.

Internationalt er den danske religionsmodel også under pres, når den sammenlignes med generelle europæiske statsretslige standarder for religiøst neutrale stater og befolkninger med religiøs pluralisme. Globaliseringen og den stærkt stigende migration har i betydeligt omfang ændret rammebetingelserne for den danske religionsmodel.

Mellem 0,3 og 0,5 millioner danskere er udlandsdanskere, det vil sige danske statsborgere bosat i udlandet, og et lignende antal ikke-danske statsborgere er bosat i Danmark (334.000 medio 2011). I alt er knap 10 procent af befolkningen indvandrere og efterkommere.

Samlet set er den danske religionsmodel udfordret både udefra og indefra.

En af de ting, som de fire partier i den såkaldt røde blok er aldeles enige om, er, at den danske religionsmodel skal revideres, hvis der kommer et nyt flertal efter valget. De vil derfor nedsætte en religionskommission.

Også mange borgerlige politikere går ind for reformer, for eksempel De Konservative og Kristendemokraterne, der gerne vil give kirken større selvstændighed. Og den dag, Birthe Rønn Hornbech mister grebet om kirke- og religionspolitikken i Venstre, vil der også være mange, som ønsker liberaliseringer herfra.

LÆS OGSÅ: Præsternes favoritparti vil adskille stat og kirke

Når dertil så kommer, at tilslutningen til den eksisterende model ser ud til at være stærkt smuldrende i befolkningen, må man forvente, at der kommer til at ske ganske meget med hensyn til kirke- og religionspolitikken fremover.

I den kommende proces frem mod en ny religionsmodel vil især to ting være helt afgørende.

For det første, at man i den politiske proces tager sig rigtig god tid til at få forholdene undersøgt, gennemtænkt og diskuteret med alle parter. Der er brug for et meget grundigt arbejde – og ikke mindst en solid folkelig debat på et godt oplyst grundlag. Man må håbe, at de besindige kræfter vil vinde over de kræfter, som helst vil skære hurtigt igennem.

For det andet må folkekirkens mest demokratisk valgte repræsentanter, stiftsudvalgene, snarest træde sammen, så de kan formulere de afgørende principper i en fremtidig folkekirkeordning. Det kunne for eksempel være maksimal demokratisk opbygning, rummelighed og mindretalshensyn, åbenhed og inkluderende holdning i forhold til hele befolkningen samt fornødent beredskab og initiativret, så folkekirken kan møde fremtidens udfordringer med åben pande.

Hvis folkekirken selv sætter klare ord på sin egen profil, må man forvente, at politikerne vil arbejde med på at sikre profilen gode rammer.

Forbliver folkekirken uafklaret og uformuleret, kan den komme til at ligge, som den selv har redt – i en meget ubekvem seng.

Hans Raun Iversen er lektor i teologi på Københavns Universitet