Israels mest omtalte kvinde

Idéen blev først bragt videre via det sociale internetnetværk Facebook, og på kun to måneder har den gjort Daphni Leef til en af de mest omtalte personer i Israel og de israelske mediers yndlingsoffer på godt og ondt.

Det kommer tydeligvis bag på hende, men måske endnu mere bag på det israelske samfund, der har svært ved at vænne sig til tanken om, at det er en 25-årig kvinde, der sætter dagsordenen i øjeblikket. Og så endda en kvinde, der ikke, ligesom de fleste andre, har aftjent den obligatoriske værnepligt. For mange israelere betyder det, at de har svært ved at bakke op om Daphni Leef, selvom de er enige i hendes udtalelser om social og økonomisk uretfærdighed. I flere omgange har medierne forsøgt at hænge hende ud på netop det punkt. Altså at sætte spørgsmålstegn ved hendes evne til at stå i spidsen for så mange israelere, når hun ikke selv har aftjent værnepligt. Eller fordi hun i 2002 var med til at underskrive en erklæring, hvor soldater nægter at aftjene værnepligt på den besatte vestbred af moralske årsager.

Mange israelere er ikke enige med den israelske regerings besættelsespolitik, men derfra og så til ligefrem at nægte værnepligt er et alt for stort og drastisk skridt for de fleste israelere. På den konto er Daphni Leef en anelse for venstreorienteret for den almene israeler, der ikke støtter den slags civile ulydighed.

Under et direkte tv-interview med finansjournalisten Sharon Gal blev hun så såret og vred over hans gentagne spørgsmål i retning af forsømt militærtjeneste, at hun opgivende fortalte, at hun ikke aftjente værnepligt, fordi hun havde været syg, hvorefter hun vendte sig om og skred fra det tændte kamera og den forbløffede tv-vært.

Få dage senere fik Daphni Leef det første tilbagefald af epilepsi i mange år og sagde til flere radiostationer, at hun var meget såret over de angreb, hun opfattede som et karaktermord. Presset havde vokset sig for stort, og mange israelere talte om, at en smule modvind nu havde bragt ”flødepigen” frem i den ellers meget hårde og kontante talskvinde for det israelske oprør.

Men så kom demonstrationen, der fik selv de mest kyniske israelske analytikere til at bøje sig for den unge kvinde, de kort tid forinden havde hånet og gjort nar ad. Næsten en halv million israelere strømmede i gaderne for at bakke op omkring det oprør, Daphni Leef var med til at tage initiativ til, og som hun nu leder sammen med en lille gruppe venner.

Hendes seneste udtalelser er fulde af den samme selvtillid, hun brugte til at påbegynde oprøret. ”Flødepigen” er væk, og efter at have været tæt på at lade sig knække af hårde og kyniske kommentarer lover hun nu at kæmpe til det sidste. Ikke ligesom Moammar Gaddafi, men indtil, som hun selv siger det, ”den israelske regering begynder at tage social uretfærdighed alvorligt.”