Skal vi både arbejde længere og vente med pensionen?

Hvorfor er der brug for både den røde og den blå plan?

”Det er på grund af størrelsen af de udfordringer, vi står over for. Hvis vi virkelig vil være ambitiøse med hensyn til at hæve væksttempoet i økonomien, er det nødvendigt. Hvis vi vil have højere kvalitet i uddannelses- og sundhedsvæsen, mere forskning og udvikling og en omstilling af vores infrastruktur til de kommende klimaforandringer, er der behov for mange investeringer. Dem vil vi ikke have råd til, hvis vi ikke øger arbejdsindsatsen væsentligt i forhold til i dag. Det kræver efter min vurdering, at vi både gennemfører efterlønsforliget, og at vi øger den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede.”

Det lyder som meget at bede befolkningen om både at arbejde mere og om at gå senere på pension?

”Ja, det lyder som en stor mundfuld. Men man skal huske, at for det første får folk løn for den ekstra arbejdstid, og for det andet får de en bedre offentlig service, end de ellers ville have fået. Man skal ikke tro, at hvis man ikke øger arbejdsindsatsen, så kører alting videre, som det er. Så vil vi få en gradvis forringelse af den offentlige service på en lang række områder. Det skyldes først og fremmest den befolkningsudvikling, vi står over for, hvor der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive.”

LÆS OGSÅ: Sådan får vismænd og Hjort forskellige tal

Hvorfor hører man aldrig økonomer sige, at i virkeligheden behøver vi ikke arbejde mere, men vi skal bare indstille os på lavere offentlig service?

”Fordi de politiske meldinger er, at man ikke ønsker ringere offentlig service. Tværtimod. Samtidig er de politiske meldinger, at vi ikke ønsker et højere skattetryk, bortset fra på nogle få udvalgte områder. Hvis det er sådan, kan regnestykket kun hænge sammen, hvis vi arbejder mere. Det er ikke økonomerne, der skal bestemme det, men har man sagt A, må man også sige B.”

Professor Niels Kærgård, hvordan vurderer du valgkampen indtil nu set gennem nationaløkonomiske briller?

”Set fra et økonomsynspunkt er det vigtigt, at man får nogle beslutninger, som holder i lang tid, og som folk kan have tillid til. Derfor er det lidt bekymrende, at man har trukket fronterne så skarpt op i valgkampen,” siger tidligere overvismand, professor Niels Kærgård, fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Hans tid som overvismand varede fra 1995 til 2001.

De nuværende økonomiske vismænd har sagt, at der er brug for begge blokkes planer for at løse de langsigtede udfordringer. Er du enig i det?

”Begge blokke har været meget aggressive over for den anden bloks forslag, men i virkeligheden er kernen i begge forslag, at vi skal arbejde noget mere. Om det så skal ske ved, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen, eller om vi skal gå senere på pension, er måske ikke så afgørende. Begge dele betyder, at vi arbejder mere, får højere livsindkomst og kommer til at betale noget mere i skat. Måske for meget forlangt af folk, at de både skal arbejde mere og gå senere på pension. Men ville de det, ville det løse mange problemer.”

Er det nødvendigt?

”Det er svært at sige. Noget af det, man skal være kritisk over for, er den håndfaste brug af tal. Økonomiske modeller er et meget nyttigt redskab til at få fat i nogle størrelsesordener. Men det er langtfra nogen eksakt videnskab.”

”Så et tal som de 47 milliarder kroner, regeringen har sat som udfordring for 2020, kan man ikke bare slynge ud?

”Nej, jeg har forsigtigt sagt, at det måske er et tal mellem 40 og 50 milliarder kroner eller måske endda mellem 30 og 60 milliarder kroner. Så bundlinjen er, at udfordringen er stor, men man skal ikke tro, at man kan sætte et så præcist tal på som 47.”

Professor Torben M. Andersen, hvad er den største udfordring, vi står over for?

”Der er flere udfordringer. Vi har en ekstra vanskelig situation, fordi finanskrisen krydser vores finansieringsproblemer i det offentlige og gør dem værre,” siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han var formand for Det Økonomiske Råd fra 2001 til 2003. Som sine kolleger peger han på det afgørende i at skabe flere job.

”Hvis vi ikke kan fastholde beskæftigelsen, bliver det et ubehageligt valg mellem skattestigninger og drastiske besparelser. Krumtappen i hele den politisk-økonomiske diskussion ligger omkring beskæftigelsen. Det er helt afgørende, at vi kan fastholde en høj beskæftigelsesandel for at fastholde velstanden.”

Kan politikerne gøre noget ved det, når virksomheder kan få arbejdskraft til langt lavere lønninger i Østeuropa og Asien?

”På den helt korte bane er der reelt meget lidt, de kan gøre. På lidt længere sigt er det vigtigt at have fokus på, at der faktisk bliver skabt job. En meget vigtig faktor er arbejdsstyrkens kvalifikationer. Hvis vi skruer tiden tilbage til lige før sidste valgkamp, var det et kæmpe tema, at vi mistede job til udlandet. Politikere rejste til Hjørring, fordi der blev lukket nogle produktioner deroppe.”

Hvorfor er alle økonomer enige om, at vækst er godt. Hvor kommer det fra?

”Alle økonomer er enige med forbehold. Vækst drevet af produktivitet betyder, at vi kan producere noget mere med den samme indsats, og derfor har vi nye muligheder. Nogle af de muligheder kan omsættes i højere materiel velstand. Men alle grundbøger i økonomi har på side 1, at der er et fundamentalt valg mellem materielle og ikke-materielle ting, som har betydning for vores velvære eller velfærd. Når vi har højere produktivitet, kan vi vælge, hvor meget vi vil omsætte i højere materiel velstand og hvor meget i noget ikke-materielt. Over tid er den gennemsnitlige arbejdstid faldet, og vi har fået længere ferier og kortere arbejdsuger. Hvorfor har vi både kunnet øge den materielle velstand og samtidig få kortere arbejdstid? Jo, det er jo, fordi vi har omsat vores produktivitet i begge dele. Men hvordan det skal vægtes, er et politisk spørgsmål.”