Det er ikke til at holde ud at se og læse alt, hvad der vises og skrives om 9.11.01. Det er efterhånden på TV så tit, at det er gjort til underholdningsstof, og dette er forkasteligt. Vi sad og så det hele den aften og var meget bange. Vores søn var i NY og boede nær ved de to tårne, og vi måtte vente i 6 timer i uvished om hans skæbne. Så jeg kommer nok til at skifte TVkanal nogle gange i de næste dage ...

Et stort tilbageslag for en rationel og fredeligt udvikling af samfund, og samfundene imellem.

Det er slående ikke kun, hvilke saglige tvivl, der blev sået omkring begivenhederne, men måske endnu værre den tilsyneladende kollektive enighed om, at det ikke var noget man på nogen måde skulle bekymre sig om. Det har man folk til - staten og dens udøvere. Her et slående interview med Paul Craig Roberts, slående fordi det både er langt, grundigt og eftertænksomt - ikke med afsløringer eller knaldeffekter for kortluntede gemytter!

http://tv.globalresearch.ca/2011/09/paul-craig-roberts-911-10th-anniversary

Jeg gætter på, at de uoverskueligt regulerede samfund, der voksede frem fra o. 1970 i den vestlige verden, simpelthen reducerer de voksne til påny at være som børn i en børnehave. Man ved ikke, men får vink, eller smæk over fingrene fra fader og mor. Smileys, signaler, enorme kontrakter til bagatelagtige forretninger. Så man MÅ forenkle og vælge. Og det ender så med en form for vag idealisme, konkret egoisme, og nedsat tolerance over for alle andre fremmede. Jeg tænker ikke på indvandrere, men atmosfæren i et supermarked med travlhed og kort tolerance for folk der står i vejen, eller varer placeret forkert, eller kassekøer. Kan man springe andre over er det bare herligt, f.eks.

Måske kunne man foreslå sine medmennesker at overveje at dele deres verden op i områder, sådan at venner og bekendte deles om at holde sig ajour på enkeltområder. Læste f.eks. om en ældre, der slet og ret fik andre til at håndtere pc-problemer. Ditto kunne man deles om pc-backup, bøger, film, rejseinformationer, offentlige myndighedsrelationer, indkøbsinfo, tv-dvd-musik-mulighederne. Et måske ugentlig samkvem med lidt fra mindst en i kredsen. Lidt at spise, snak m.v. Man har så en levende og tryg baggrund at trække på.

I USA dannede man (mens det var engelsk koloni) oplysningsgrupper, hvor man skiftedes til en gang m ugen at mødes, få et foredrag og diskutere rent privat. Så en deltager skulle producere nogen selvstændig viden ca. en gang pr. kvartal. Folk fra sådanne grupper var det, der kunne producere en forfatning på et senere tidspunkt!